Morten Albæk har skrevet en bog om Morten Albæk til Morten Albæk. Hvorfor vi andre skal blandes ind i det, er uklart

Filosof og erhvervsmand Morten Albæk blæser til kamp mod floskler og falske sandheder i ny bog, der er sjældent rig på floskler og halve sandheder

I en alder af 47 år har Morten Albæk fundet ud af, at han har levet sit liv forkert. Det er da bestemt godt, at Albæk er ankommet til disse elementære erkendelser. Hvorfor vi andre dog skal blandes ind i det lidt forsinkede selvopgør, synes imidlertid uklart, skriver anmelder Kathrine Maria Amann om Morten Albæks nye bog, "Falske sandheder i livet".
I en alder af 47 år har Morten Albæk fundet ud af, at han har levet sit liv forkert. Det er da bestemt godt, at Albæk er ankommet til disse elementære erkendelser. Hvorfor vi andre dog skal blandes ind i det lidt forsinkede selvopgør, synes imidlertid uklart, skriver anmelder Kathrine Maria Amann om Morten Albæks nye bog, "Falske sandheder i livet". . Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

At Morten Albæk har det med at skrive om sig selv, når han tror, han skriver om tidsånden, er en kendt sag. Sådan var det med bogen "Det gennemsnitlige menneske" (2013), hvor barndomserindringer blev til ledelsesfilosofi, og senest i "Ét liv, Én tid, Ét menneske – Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv" fra 2018, der ligeledes forvekslede selvbiografi med samfundskritik. Nu er Albæk tilbage med – skulle man kalde det livsfilosofi? En selvhjælpsbog? Kladden til en meget lang skåltale?

"Falske sandheder i livet" søger at gøre op med en række sejlivede myter og floskler, vi fortæller hinanden. Klichéer som "man er, som man er", "succes gør dig lykkelig", myten om det ensomme geni og den eneste ene, forestillingen om, at man kan blive, lige hvad man vil. 10 falske sandheder præsenteres og tilbagevises gennem bogens 10 kapitler.

En udmærket idé egentlig, havde der da bare været tale om dogmer og sandheder, der rent faktisk eksisterer. Fælles for Albæks "falske sandheder" er nemlig, at de alle for længst er afsløret som sådan. At intet tænkende menneske for alvor bekender sig til dem. Demaskeringen ender således med i sig selv at blive floskuløs, bogen én lang løben åbne døre ind.           

Anslaget er tro mod forfatterens signatur personligt, hvis ikke ligefrem privat. I en alder af 47 år har Morten Albæk fundet ud af, at han har levet sit liv forkert. Han har vægtet karriere og erhvervsmæssig succes højere end nærværet i familielivet, deltagelsen i skole-hjem-samtaler og 12-ugersscanninger.

Alt det har fået den fortravlede erhvervsmand til at overveje, hvordan han kunne have prioriteret sin tid bedre, havde han blot ikke ladet sig forlede af så mange etablerede normer og falske sandheder. Denne nyfundne erkendelse ansporer filosoffen til revolutionerende indsigter a la ”at jeg i højere grad skulle binde meningen i den arbejdende del af mit liv sammen med meningen i den øvrige del af mit liv.” 

Det er da bestemt godt, at Albæk er ankommet til disse elementære erkendelser. Hvorfor vi andre dog skal blandes ind i det lidt forsinkede selvopgør, synes imidlertid uklart.  

Med en nykonvertits henførte forkyndelse fremlægger bogen sine mådelige refleksioner. Synsningerne underbygges af anekdoter fra barndommen, erfaringer fra uddannelser og ungdomsforelskelser samt lidt lettere overflyvninger af forskellige forskningsresultater krydret godt op med citater fra film, popsange og Kierkegaard. Undervejs krydsklippes flittigt til familielivet hjemme i Risskov ved Aarhus, til samlivet med teenagebørnene og hustruen Sara (som han måske, måske ikke er ved at blive skilt fra). En broget omgang med andre ord.

Den indimellem interessante forskning, der rent faktisk præsenteres, bliver igen og igen skudt i sænk af forfatterens egne forjagede konklusioner. Banaliteter serveret som de dybeste sandheder. Vi lærer blandt andet, at det altså er vigtigere at være et godt og samvittighedsfuldt menneske end at have en stor karriere, at man faktisk ikke kan blive, lige hvad man vil, at man ikke nødvendigvis bliver klogere med alderen, og at det modsatte af sandhed er løgn. Det er ligefrem imponerende, hvordan Albæk næsten opnår fuld plade i kliché-bingo, fuldendt med Heraklits "man kan ikke bade i samme flod to gange", og "når du peger fingre ad andre, er der altid tre fingre, der peger tilbage på dig selv".    

I sit hele udtryk er der noget selvgratulerende skåltale over foretagendet. En midaldrende mands ikke voldsomt vedkommende livsstatusrapport. Uforvarende er man dumpet ned til denne 50-årsdag, hvor fødselaren har taget ordet og nu øser af sin opsparede livsvisdom, familieanekdoter og "fede citater".

Men mest problematisk er det dog, at bogen gør sig skyldig i alt det, den hævder at ville gøre op med. Den komatøse ventilering af sproglige klichéer. Overfladiskheden. Den usunde selvforelskelse. Således er det vanskeligt ikke at komme til at læse den som én lang satire.

Der er en scene i den nye sæson af "Guru" på DR, hvor den forlorne livsstilscoach Anders Mertz fyrer flosklen "if you want to go fast, go alone, if you want to go far, go together" (hvis du vil gå hurtigt, så gå alene, hvis du vil gå langt, så gå sammen) af. Præcis noget i samme stil skriver Morten Albæk i sin bog. Forskellen er blot, at "Guru" er en satire over den omsiggribende management-bullshit, Albæk mener sit.  

 Morten Albæk: Falske sandheder i livet. 240 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.