Prøv avisen
Bog

Morten Pape følger sin egen plan

Årets Debutantpris blev fredag uddelt til Morten Pape på BogForum i Bellacenteret, København. Foto: Uffe Weng

Debutantprisen gik i går til Morten Pape for hans roman om en ghettoopvækst i Urbanplanen, der mest skal læses for miljøskildringen

”Planen” hedder Morten Papes debutroman. Planen henviser til det sociale byggeri Urbanplanen på den del af Amager, der ligger i København. Det er et sted, der gennem årene har udviklet sig til en ghetto for indvandrerfamilier, men som endnu også er hjemsted for få etniske danskere.

Morten Pape er angiveligt vokset op i Planen i 1990'erne, og det skriver han nu om i autofiktiv form. Han er hovedperson i romanen. Hvad der er frit opfundet eller stærkt stiliseret, kan man altså ikke vide, men fremstillingen får selvfølgelig et stærkt præg af autenticitet og realisme, når det tilsyneladende er hans egen fortid, det gælder.

Pape kan skrive ghettoens særlige sprog, hvor dansk, slang og arabiske ord blandes sammen, så man kan tale om et originalt perkerdansk med sin egen charme og humor, men også med sine evindelige gentagelser og platheder.

”Planen” er på mange måder en ordinær historie om en dreng, der bliver voksen. Det er en historie om forholdet til vennerne og pigerne, om den første kærlighed, om det problematiske forhold til forældrene, der er blevet skilt, og til faderen, som skuffer igen og igen. Vi har været igennem den slags historier med Klaus Rifbjergs ”Den kroniske uskyld”, Bjarne Reuters ”Når snerlen blomstrer”, Klaus Lynggaards ”Martin og Victoria”, Yahya Hassans ”Yahya Hassan” og mange, mange flere. Hver generation og hvert miljø har sine historier og sine variationer over det uopslidelige tema.

Det særlige ved ”Planen” er først og fremmest stedet. Romanen fører læseren ind i et miljø, der vil være de fleste af os ukendt. Ja, vi kender det fra medierne, når der er uroligheder og problemer, men vi hører ikke meget om, hvordan det er at vokse op i ghettoen. Man kan læse lidt om det i Yahya Hassans digtsamling, hvor synsvinklen ligger hos den statsløse palæstinenser, der bor i Aarhus. I ”Planen” ligger synsvinklen hos den etniske dansker, der til tider bliver så påvirket af drengene af mellemøstlig og somalisk oprindelse, at han bliver kaldt Perker-Pape. Det er ikke kun dem, der står mellem to kulturer og har svært ved at finde ud af, hvem de selv er. Det er også Pape, der er splittet og ikke føler sig hjemme nogen steder.

Vold og hærværk, stofferog tyverier hører til dagens orden. Det værste er, at der ikke er noget helle nogen steder. Familien er nemlig i konstant krise. Forældrene bliver skilt, moderen bliver indlagt for depression og fyldt med psykofarmaka. Og så bliver Morten og hans to søskende ellers overladt til sig selv.

Morten er kvik nok i skolen, og hans lærere spår ham en fremtid som journalist, men han har vanskeligt ved at udfolde sine talenter. Folkeskolen drukner i larm og ballade, og da han kommer på handelsgymnasium, sørger han selv for at være halvt bevidstløs af hash og sprut i tre år. Da han endelig kommer ud på den anden side, kommer kvinden i hans liv, Jazmin, der accepterer ham, som han er, ind i billedet. Så bliver der lagt andre planer for hans fremtid end dem, der lå der, hvis han sumpede videre og lod stå til.

Den lyshårede Jazmin står ikke skarpt tegnet, ligesom romanens mange bifigurer aldrig bliver så udfoldede, at de for alvor kommer til at leve. Og det selvom romanen er meget lang. Det er Papes historie på godt og ondt, det drejer sig om. Vi lærer Mortens temmelig trivielle historie at kende i detaljer, men det er egentlig hans miljø, der er rigtig interessant. Det er det, der gør ”Planen” værd at læse. Det ville have været fint med lidt mindre Morten og lidt mere om hans venner. For det er godt nok et barskt miljø, der kan få det til at gyse i én og tænke, at det er noget af et under, at andre end de mest hårdtslående og samvittighedsløse overhovedet kan overleve dér. Men Morten Pape har sproget til på en gang at være dér og til at bryde ud og følge sin egen plan. Det er godt gået.

kultur@k.dk