”Mozart i midten” lykkedes mod alle odds

Danmarks Underholdningsorkester strålede med Mozarts himmelske musik i en ellers umulig mission

På forhånd kunne programmet give bange anelser: Koncerten blev indledt med sidstesatsen af Mozarts symfoni nummer 29, hvorefter man bød på diverse løsrevne numre af samme komponist, således midtersatsen fra den femte violinkoncert, romancen fra ”Eine kleine Nachtmusik”, en sopranarie fra ”Tryllefløjten”, et kendt stykke kirkemusik (Alleluia-afsnittet fra ”Exultate Jubilate”), en førstesats fra en tidlig symfoni, andensatsen af fagotkoncerten, inden man – decideret bagvendt – satte punktum med førstesatsen af den symfoni, hvis fjerdesats havde været første programpunkt.

Når Danmarks Underholdningsorkester mærkeligt nok, ja nærmest mirakuløst, fik sit succes med sit projekt ”Mozart i midten”, skyldtes det ikke alene, at man havde den bedst tænkelige af alle fællesnævnere – Mozarts himmelske musik – men også, at det hele virkede velovervejet, og at det tilsyneladende spraglede program var holdt i en stram ramme.

Idrætshuset i København, der siden sin indvielse for godt 100 år siden har været rammen om mange forskellige sportsbegivenheder, og hvor vi østerbroere med jævne mellemrum møder op for at afgive vores stemme til folketings- og kommunalvalg, viste sig at have en udmærket akustik til klassisk musik. Musikerne havde taget opstilling midt på håndboldbanen og spillede stående (på nær tre siddende cellister) i en cirkel, hvad der ikke blot gav publikum et differentieret lydbillede, men også et velgørende overblik. På skift trådte aftenens tre glimrende solister – violinist og koncertmester Kreeta-Julia Heikkilä, fagottisten Ignas Mazvila og sopranen Sibylle Glosted – ind i spotlightet i midten af cirklen, men forfaldt på intet tidspunkt til solistiske manerer. Tværtimod optrådte de som ”primus inter pares”, helt i den kammermusikalske ånd, der kom til at kendetegne hele koncerten. Og helt i samklang med hele koncertens karakter spillede de dygtige musikere i Danmarks Underholdningsorkester uden dirigent. Indimellem læste den stilsikre og smukt syngende Sibylle Glosted korte passager fra den danske oversættelse af Mozarts breve, et par gange omgivet af lidt teaterrøg, men også dette middel blev brugt med omtanke og god smag. Og det, der kunne tegne som et sporadisk eksperiment, viste sig at blive en helstøbt koncert, hvor Mozarts geni uafladeligt lyste op i den gamle bygning, der har huset så mange bråvallaslag inden for sportsdiscipliner som boksning, brydning og karate.

Kunne denne mission impossible være lykkedes med en anden komponist end Mozart? Man skal aldrig sige aldrig, men de omhyggeligt håndplukkede Mozart-satser viste sig at have den sammenhængskraft, der legende let overvandt alle betænkeligheder. For med Mozarts musik forholder det sig som med Marc Chagalls malerkunst, når den er bedst: Tyngdekraften synes at være ophævet af leg og livsglæde.