Mozart med fart på

Teaterkoncert Mozart er udført af et utroligt veloplagt hold

"Teaterkoncert Mozart" er udført af et utroligt veloplagt hold, skriver Kristeligt Dagblads anmelder
"Teaterkoncert Mozart" er udført af et utroligt veloplagt hold, skriver Kristeligt Dagblads anmelder. Foto: Jan Jul/Betty Nansen: Teaterkoncert Mozart

FIRE UD AF SEKS STJERNER

Alene titlen Teaterkoncert Mozart kalder på nysgerrighed. Og efter at have set forestillingen på Betty Nansen Teatret kan man konstatere, at der var rigtigt meget teater, næsten lige så meget koncert, men måske knap så meget Mozart. Hans musik, hentet fra omkring 30 af hans mest kendte melodier, fungerede nærmest som afsæt for løjerne eller måske rettere trampolin, for de medvirkende i det meget homogene ensemble sprang højt. Og det blev de ved med.

LÆS OGSÅ: Mozart skrev lydsporet til oplysningestiden

Nikolaj Cedergren har stået for instruktion og koncept, mens brødrene Hellemann har stået for bearbejdelsen af Mozarts musik, som den amerikanske rockpoet Neill Cardinal Furio har sat tekster til. Et eksempel fra begyndelsen af anden akt, hvor det er åbningstemaet fra førstesatsen af Eine kleine Nachtmusik, der er kommet en tur gennem det kreative teaterkollektiv: Hungry me ... I see delicious you/Your lips are glistening, Ill take a bite or two/Your mouth is sweet, ripe enough to eat/When I have a taste/youre the only treat.

Praktisk, målrettet prosa, må man sige, der er svøbt ind i hamrende effektiv musik og udført af et utroligt veloplagt ensemble, der ikke sparer sig selv for nogen anstrengelser, hverken vokale eller fysiske, for ikke at sige akrobatiske: I slutningen af første akt er der et tovnummer, hvor Mark Linn får en til at tro, at man har forvildet sig ind i en cirkusarena.

I øvrigt er der tale om et imponerende teamwork hele vejen igennem: Skuespillerne Lotte Andersen, Rikke Bilde, Bjørn Fjæstad, Martin Greis, Claus Hempler og Mark Linn bevæger sig ubesværet og med stor energi ud og ind mellem musikerne Søren Bigum (guitar), Frederik Damsgaard (bas), Peter Hellemann (klaver), Björn Jönsson (trommer) og Kristian Jørgensen (violin). En kæde er ikke stærkere end sit svageste led, siger man, men denne kæde holder.

Sammenhængskraften i showet er stærk, og har man efter de første tre-fire numre bange anelser om, at det her da umuligt kan holde hele vejen hjem, bliver de efterhånden fejet af banen, eller måske skulle man snarere sige skyllet væk, for det er en usædvanlig vandrig affære, hvor det med jævne mellemrum fosser ned fra loftet. Publikum blev skånet (set fra min udsigtspost på niende række), men de medvirkende skånede så sandelig ikke sig selv. Det var en bedrift, at de kunne gennemføre Teaterkoncert Mozart uden at tabe højde helt frem til det afsluttende Rockaby, forestillingens måske mest afdæmpede nummer, taget fra Mozarts 11. klaversonate i A-dur (andante grazioso).

Man skal gå i Betty Nansen Teatret for at opleve et musikalsk, muntert og sine steder endda bevægende show, hvor der er (mindst) lige så meget for øjet som for øret. Mozart bliver man derimod ikke klogere på, og det hænger ikke alene sammen med, at man har afstået fra at spinde en biografisk rød tråd, men hans geni får ikke tid til at ånde i det hæsblæsende tempo. Noget andet er så, at man undervejs selvfølgelig kan have sin fornøjelse af at genkende de kære melodier, som de brager ud over rampen efter at have været en tur gennem kværnen hos Cederholm, brødrene Hellemann & Furio.

Skæg for sig og snot for sig, sagde en kendt politiker for mere end hundrede år siden. Men hvem siger egentlig, at han havde ret i det, at der mellem skøn musik og showteater absolut skal vandtætte skotter? Det er der i hvert fald ikke på Betty Nansen, hvor der frem til den 15. januar vil blive pjasket videre for fuldt drøn. Man kan naturligvis kun gisne om, hvad Mozart selv ville have syntes om stykket. Mit gæt er, at han ville have moret sig kongeligt. Theater auf der Wieden, hvor hans sidste opera, Tryllefløjten, i september 1791 havde premiere, lå i udkanten af Wien og var et folkeligt foretagende, hvor man ikke var bange for at give den med skøre slapsticks, længe før det ord var opfundet. Mozart holdt af at komme der, og det var ikke bare, fordi hans gode ven Emanuel Schikaneder (historiens første Papageno) var direktør, skuespiller og librettist. Mozart kunne tydeligvis lide lugten i bageriet.

Teaterkoncert Mozart flirter sine steder med rokokoperioden, blandt andet i form af bogstaveligt taget hårrejsende frisurer, men det er som nutidigt, sprællevende teater, den skal opleves.

kultur@k.dk

Teaterkoncert Mozart (Nikolaj Cederholm m.fl.), Betty Nansen Teatret, spiller frem til 15. januar.

Læs interview med Nikolaj Cederholm påk.dk/kultur