Muhls mystiske indsigter

Bøger: Lars Muhl gør flittigt brug af komplotteorier, når han fortæller om Maria Magdalena, men man savner en vis redelighed

Anmelderen har ikke før læst noget af Lars Muhl. Ganske uforberedt springer han ind i bogen, der viser sig dels at være en slags kort roman eller laang novelle om Maria Magdalene, dels at være beretningen om forfatterens egen indvielse i eller adgang til mysterier, der er skjult for almindelige dødelige. De to fortællinger hænger sammen på den måde, at den vision, som Lars Muhl når frem til, er den kosmiske Maria Magdalene, hvis kraft så tydeligt langt overstråler Jesus'.

Lars Muhls rejse går til et helligt bjerg i Pyrenæerne, hvor mysteriet om den hellige gral finder sin løsning. Den er ikke en ting, men en tankeform eller indsigt formidlet af Maria. Der øses rigeligt af det - skal man kalde legendariske eller apokryfe? - materiale, der forbinder Maria Magdalene og såmænd også Jesus med det sydlige Frankrig. De skulle være sluppet af sted hertil og have stiftet familie. For Lars Muhl står det fast, at Maria var en indviet præstinde i pagt med selve universet, hvorfor hun da også åbenbarer sig for ham, så vidt jeg forstår. Man plejer at mene, at hendes tilnavn Magdalene betød "fra byen Magdala", men Lars Muhl er af den opfattelse, at navnet skal læses numerologisk og give cifferet 153, der korresponderer med den arketypiske mandorla-figur, og det fortæller efter hans mening, at hun blev betragtet som Den Ophøjede Freds Ånd, idet cifferet kan lægges sammen 1+5+3=9, der er fuldendelsens tal.

Man kan kalde det mystik. Åndshistorisk må man kalde det gnosticisme. Og til det svarer da også, at Lars Muhl udover at påberåbe sig orakler, mystiske indsigter og åbenbaringer også henviser til Qumran- og NagHammadi-skrifterne. Vort Ny Testamente er voldsomt censureret, skabt som det er af den helleniserede kristendom, der ikke havde plads for "en feminin kapacitet" som Maria Magdalene. Lars Muhl henviser selvsagt til Thomas-evangeliet, som vanligt er i det miljø. Og han trækker en anden ny-gnostisk specialitet frem: "De tolv helliges evangelium", ifølge hvilket Jesus især lærte vegetarisme og kærlighed til dyrene. Det evangelium anser han for et af de mest ægte!

Det vrimler med komplot-teorier, hvor personer fortrænges, skrifter undertrykkes - så man efterhånden må tro, at den autoriserede Bibel stort set er et falsum. Til gengæld er der rigeligt at hente vedrørende energier, kræfter og andet af den slags, som anmelderen har svært ved at få rigtigt hold på, hvormed jeg velsagtens afslører, at jeg ikke har sans for mystik.

Hvad er det så for en historie, Lars Muhl har at fortælle om Maria Magdalene. Jeg havde nær sagt: ren Danielle Steele. Hun vokser op med sine søskende Martha og Lazarus. Som 12-årig ser hun sin kommende mand for første gang. Forældrene tilhører den velhavende overklasse, men bliver dræbt. Det er skæbnen, forstår man, for de havde modtaget et varsel. Og Maria bliver så indviet i ægyptiske mysterier, hvorunder hun også opnår at blive seksuelt misbrugt af ypperstepræsten. Men for nu at gøre en lang historie lidt kortere: Hun møder da omsider Jesus, der kaldes Yeshua. Og deres seksuelle forhold fuldbyrdes. Det er Maria, der er åbenbareren, Jesus der er modtageren. Jesus dør og viser sig for hende. Hun forsøger forgæves at få Petrus og de andre mænd i tale, men de ikke er tilgængelig for indvielse i den sande lære. Og så sejler hun af til Gallien.

Man kan jo ikke diskutere åbenbaringer, og man kan heller ikke anmelde mystiske indsigter. Anmelderen må derfor bide kritikken i sig og konstatere, at sådan er der altså nogen, der oplever.

Men anmelderen kan anmelde mangelen på intellektuel redelighed. Vil man ved hjælp af komplot-teorier hævde, at kristendommen stort set hviler på et falsum (Jesus var ikke fra Nazareth, som end ikke fandtes dengang osv), så kræves der mere end åbenbaringer, så kræves der dokumentation. Den får man selvsagt ikke.

Det er godt nok en af de mest besynderlige bøger, jeg har læst. Den lader hånt om alle kriterier for videnskabelig diskussion og giver sig sine syner i vold i et sprog, der mere end antyder en god portion selvfølelse hos forfatteren.

Positivt kan man sige, at bogen giver et indblik i en new-age-tankeform, som forfatteren formentlig deler med ikke så få.

Lars Muhl: Maria Magdalene. Seeren, Oraklet og Den Glemte Kraft. 324 sider. 249 kr. Lindhardt og Ringhof.

kultur@kristeligt-dagblad.dk