Forskning, formidling, indsamling, registrering og bevarelse er de søjler, danske museer ifølge museumsloven hviler på. Men noget tyder på, at søjlen med formidling de seneste år har vokset sig større end de andre. Måske endda så stor, at især forskningssøjlen risikerer at vakle.
Ifølge en række fagfolk er der på nogle af landets museer en tendens til, at formidlingen sker på bekostning af forskning. En af dem er Sofie Lene Bak, lektor i historie ved Københavns Universitet, som mener, at et stigende økonomisk pres har ført museerne i retning af mere formidling med det formål at få flere kunder i butikken.
“Og det er helt forståeligt. Men der er ingen god museumsformidling uden forskning - for hvad skal man egentlig formidle? Museer har, modsat for eksempel cirkus og Netflix, ikke kun ansvar for at underholde. De skal også gøre os klogere og udvikle samfundet. og hvis det skal ske, er det helt centralt, at ny viden om både fortid og nutid formidles, og der er forskningen et præmis,” siger lektoren, som ser en tendens til, at museer nedtoner genstande til fordel for rekonstruktioner.
“Hvis man reducerer betydningen af genstande eller kommer til at skære på forskningen, så ender vi med et museum der er drastisk anderledes og, hvis du spørger mig, også en forringelse i forhold til de museer, vi har haft hidtil,” advarer Sofie Lene Bak.
At formidling i løbet af de seneste 10-15 år er kommet til at fylde meget mere er tydeligt dokumenteret i forskningsprogrammet "Vores Museum", oplyser programleder og professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner.
"Museer er blevet mere verdensvendte og har flere ansat til strategisk kommunikation. Der er en erkendelse af, at opmærksomhed ikke giver sig selv, og at det ikke er nok at have genstande, man skal også tænke over, hvorfor de pågældende genstande skal indgå," siger Kirsten Drotner, som dog tilføjer, at man ikke entydigt kan sige, at formidlingen sker på bekostning af forskning og bevarelse.
Digital formidling og personlige fortællinger er nøgleord i den omstilling, der er sket i museumsverdenen, og ifølge Den nationale brugerundersøgelse for museer, som kulturministeriet netop har udgivet, er sådanne aspekter vigtige, hvis museer skal tiltrække de yngre generationer. Samtidig viser rapportens interview med 14-30-årige museumsbrugere, at unge også er utilfredse, når "vidensniveauet bliver for overfladisk", som det formuleres.
Ifølge Mette Slyngborg, cand.mag. i æstetik og kultur fra Aarhus Universitet og museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer er en række nye museer åbnet i de senere år, som er bygget op om en bestemt tematik eller vinkel, men ikke nødvendigvis har mange genstande. Hun understreger, at dette ikke indebærer, at man går på kompromis med, at museer hvilker på forskningsmæssig viden.
"Vi har for eksempel i Ribe etableret et heksemuseum og et museum for Jacob A. Riis, selvom vi også kun havde meget få genstande at gøre det med," siger Mette Slyngborg, der betoner, at kravene til, at museerne hviler på faglig viden ikke bliver mindre af brugen af lyd og billeder i stedet for montrer med genstande og plancher med tekst.
I morgen åbner netop et nyt museum, der placerer sig i den ende af skalaen, hvor der er få konkrete genstande, men til gengæld en masse fortælling og formidling. Men flygtningemuseet Flugt lægger vægt på, at det henter sin autenticitet i, at det ligger, hvor Oksbøllejren i 1945-1946 husede 36.000 tyske flygtninge, og at udstillingerne nok er båret af det visuelle og lydlige, men samtidig hviler på et fundament af viden.