Prøv avisen
Jubilæum

Museet for Religiøs Kunst er stadig på jagt efter livets mening

Museet for Religiøs Kunst ligger naturskønt ud til Limfjorden og indsejlingen til Lemvig Havn. Det er blevet udvidet ad flere omgange, og drømmen er, at endnu en udvidelse kan give plads til en permanent udstilling samt et formidlingsrum. – Foto: Vagn Knudsen

Museet for Religiøs Kunst i Lemvig fylder 25 år og er stadig genstand for en løbende diskussion om, hvad religiøs kunst er. Hos museumsdirektør og bestyrelsesmedlem er der enighed om at definere begrebet bredt. Fra på søndag vises en retrospektiv jubilæumsudstilling

Selvom det snart er 20 år siden, taler man i Lemvig stadig om ”Chagall-effekten”. På Museet for Religiøs Kunst har der været masser af velbesøgte udstillinger, siden de i 1999 viste franske Marc Cha-galls bibelske billeder. Dronning Margrethe, Edvard Munch og Thomas Kluge er nogle af dem, der også har trukket tusindvis af kunstinteresserede til limfjordsbyen, men Chagall står alligevel for de fleste som det ypperste.

I år fylder museet 25 år. På en naturskøn grund, der ligger lige ud til Limfjorden og indsejlingen til Lemvig Havn, og som engang gav liv til byens traditionsrige sommerrestaurant, fik museet sin unikke placering. Lemvig Kommune, det daværende Ringkøbing Amt og en række private fonde slog sig sammen, og i 1994 stod museets første bygning klar.

Senere er museet, der ikke modtager statslig støtte, blevet udvidet tre gange, og står det til direktør og bestyrelse, må der meget gerne snart komme endnu en udvidelse. Som det er nu, må hele museets faste samling ligge på magasiner, og der er ikke, som på mange andre kunstmuseer, plads til, at børn og andre kan udfolde sig kreativt.

At museets fokus blev den religiøse kunst, skyldes billedkunstneren Bodil Kaalund. I slutningen af 1970’erne gennemførte hun en gennemgribende udsmykning af Lemvig Kirke, som på egnen førte til mange samtaler om kunstens rolle i forhold til kirkeliv og religion. Grundstammen i museets samling er da også Bodil Kaalunds originale illustrationer til den nyoversatte Bibel, der blev udgivet i 1992, samt en række af hendes grafiske værker og malerier.

”Det var kirkekunsten, der satte det hele i gang, og gennem årene er vi da også ofte blevet spurgt til råds, når kirker skal have ny alterudsmykning eller lignende. Det går vi gerne i dialog om, for der har hele tiden på museet været en løbende drøftelse af, hvad religiøs kunst er for noget,” siger Henning Fogde, der gennem hele museets 25-årige levetid har siddet i bestyrelsen. Han er forhenværende rektor for Nørre Nissum Seminarium, og fra 1993 og 10 år frem var han formand for Kristeligt Dagblads Fond.

”Heldigvis bliver vi aldrig færdige med den diskussion, men i dag er vi enige om at definere feltet meget bredt, hvilket museets mange forskellige udstillinger da også viser. Selv er jeg meget tilfreds med, at kunsten her breder sig ud og tager fat på hele eksistensen. Museet for Religiøs Kunst er og skal, efter min mening, være et sted, hvor man kan gå på stadig jagt efter livets mening,” siger han.

Christine Løventoft, der har været museumsdirektør siden sensommeren 2017, har ikke tænkt sig at rykke ved den strategi. Tværtimod.

”Man sagde tidligere, at samtidskunst stiller spørgsmål, og religion giver svar. Men i dag kan man vel lidt provokerende sige, at kunsten også giver svar, nemlig ved at sige, at det er op til det enkelte menneske, hvad der er religiøs kunst,” siger hun og tilføjer så et spørgsmål:

”Kan definitionen på religiøs kunst mon tænkes at være så bred?”.

Ifølge Christine Løventoft kan bare det, at et givent kunstværk udstilles på museet i Lemvig og sættes ind i en bestemt kontekst, gøre det til religiøs kunst.

”Som kunsthistoriker mener jeg principielt ikke, at værker i sig selv har en eksistentiel betydning. Derimod er det beskueren, der selv lægger sin mening i det, vedkommende ser,” siger hun.

Museumsdirektøren er på Museet for Religiøs Kunst den eneste med kunstfaglig baggrund. Derudover er der ansat en sekretær, en rengøringshjælp og en køkkenassistent, alle på nedsat tid. Museet lever i kraft af en stor flok frivillige og ikke mindst i kraft af de private fonde og sponsorer, der støtter udstillingerne. Fra Lemvig Kommune modtager Museet for Religiøs Kunst årligt omkring en million kroner.

Fra på søndag vises en retrospektiv jubilæumsudstilling med værker fra museets egen samling og lånte værker fra tidligere udstillinger. Derefter er der hen over sommeren planlagt en udstilling med Peter Brandes’ værker i samspil med værker fra hans private kunstsamling. På selve jubilæumsdagen, som er den 15. oktober, indgår Museet for Religiøs Kunst i et samarbejde med seks andre museer i Region Midtjylland, derfor er det ikke praktisk muligt at fejre jubilæet på det tidspunkt. Samarbejdet med de andre museer sker under overskriften National Identitet, og her har Christine Løventoft inviteret konceptkunstneren Jens Haaning som et eksempel på, hvor bredt religiøs kunst kan defineres. På hans kommende soloudstilling i Lemvig vil man blandt andet kunne opleve en installation forestillende et tidligere rejsebureau, der solgte pilgrimsrejser til Mekka.

Både Christine Løventoft og Henning Fogde ser kunstmuseet i Lemvig som et sted i evig bevægelse, og de ser gerne, at det både breder sig i kunstvalget og i fysisk forstand. Drømmen er en udvidelse, og der har været vidtløftige snakke om en museumsbygning, der kommer endnu mere i kontakt med Limfjordens vand end den nuværende. Der er dog endnu ikke noget konkret på tegnebrættet.

”For mig er der to ting, der er vigtige for, at museet kan udvikle sig. Vi skal have plads til en permanent udstilling, og så skal vi have et formidlingsrum, hvor man også kan udfolde sig kreativt,” siger Christine Løventoft. Hun har allerede, når Peter Brandes-udstillingen er færdig, planer om at etablere en lille permanent udstilling. Det sker for at imødekomme et stort publikumsønske om blandt andet at kunne se museets store Bodil Kaalund-samling.

”I et jubilæumsår kigger vi tilbage og indad, men det er vigtigt, at vi også kigger fremad og udad. Hvis vi får mulighed for en permanent udstilling med vores faste samling, så kan vi også sprælle lidt mere i særudstillingerne. Det giver mening, for religion er et varmt emne, som vi hele tiden skal gøre relevant uden at blive dumdristige,” siger museumsdirektøren.