Museet til Karen Jeppes ære

Karen Jeppe ydede en formidabel indsats for kvinder og forældreløse børn i Armenien for 100 år siden. I hendes fødeby, Gylling i Østjylland, fejrer herboende armeniere hende med udgangspunkt i udstillingen til hendes minde i det lokalhistoriske arkiv

Dette foto er taget af Karen Jeppe i 1930, fem år før hendes død. Det er også lykkedes det lille museum i Gylling at få lov at udstille et kors, som har tilhørt hende.
Dette foto er taget af Karen Jeppe i 1930, fem år før hendes død. Det er også lykkedes det lille museum i Gylling at få lov at udstille et kors, som har tilhørt hende. . Foto: Claus Fisker.

Det gælder om at være forsigtig, når man rører ved de fine, tynde silkebroderier, for de skulle jo nødigt gå i stykker. Broderierne er 100 år gamle og tilhører Lokalhistorisk Arkiv i landsbyen Gylling syd for Odder. I et beskedent kælderlokale under byens skole ligger de sirligt foldet sammen i et glasskab og vidner om den store indsats bysbarnet Karen Jeppe ydede i forbindelse med det armenske folkedrab.

Det var ikke altid nemt for hende at skaffe penge til de mange kvinder og forældreløse børn, som hun gjorde alt for at hjælpe, men en af måderne var at importere kvindernes fornemme håndværk til Danmark. Takket være et netværk af blandt andre præstekoner fik hun afsat broderede duge og lommetørklæder og fik penge til hjælpearbejdet til gengæld. Samtidig gav håndarbejdet mange armenske kvinder et fornyet håb og en mening med tilværelsen, efter at deres mænd brutalt var blevet dræbt af tyrkiske soldater fra det daværende Osmanniske Rige. Hun tænkte altid på, at de mennesker der skulle have hjælp, ikke kun fik hjælpen som almisser, men at de ved selv at arbejde bevarede deres selvrespekt.

”Der er tale om broderier, der har reddet liv,” siger Mogens Højmark, mens han omhyggeligt lægger et sjal, der har tilhørt Karen Jeppe selv, samt lommetørklæder og duge på plads i glasskabet.Han er formandfor og leder af det lokalhistoriske arkiv og har en hel særlig interesse for Karen Jeppe-effekterne. Selvom de omkring 90 genstande, deriblandt breve, bøger, tegninger og en buste, kun fylder et hjørne af det lille museum, så fylder Karen Jeppe og hendes historie meget i landsbyen.”Da jeg kom til Gylling i 1967 som lærer på efterskolen, var der en ugentlig fortælletime, hvor eleverne hørte om Karen Jeppe. Da den fortællende lærer gik på pension, overtog jeg med stor fornøjelse den opgave,” siger Mogens Højmark. Han fik ofte eleverne til at spidse ører, når han berettede om den unge lærer Karen Jeppe, der i 1903 rejste til Urfa i Tyrkiet, hvor hun blev leder af et børnehjem og en skole og senere, da Første Verdenskrig var forbi, fortsatte sit hjælpearbejde i den armenske flygtningelejr i Aleppo i Syrien. Siden er Mogens Højmark selv gået på pension og har blandt andet brugt tid på at skrive bogen ”Kun et lille lys” om Karen Jeppes liv. Bogen er i øjeblikket ved at blive oversat til armensk.

Om få dage rejser Mogens Højmark på sin første tur til Armenien. Sammen med blandt andre Odders borgmester er han af den armenske ambassadør i Danmark inviteret til at deltage i mindehøjtidelighederne i anledning af, at det den 24. april er 100 år siden, folkedrabet på det armenske folk begyndte. Derefter skal han tilbage og mindes Karen Jeppe i hendes fødeby Gylling.

Det sker hvert år den første lørdag efter den 24. april, hvor flere hundrede herboende armeniere samles. I år sker det den 2. maj. Sidste år blev der ved mindehøjtideligheden rejst en korssten ved Gylling Kirke udført af den armenske billedhugger Suren Leisikyon. Den står ved siden af en anden mindesten, der blev rejst helt tilbage i 1936, et år efter Karen Jeppes død. ”Armeniernes moder” står der på den sten, og det er, ifølge Mogens Højmark, stadig sådan mange armeniere opfatter hende.

”Karen Jeppe er en kæmpestor del af armeniernes historie, og hun er langt mere berømt i udlandet, end hun er herhjemme. Men hun er altså en væsentlig person i Danmarkshistorien, fordi hun var et af de sjældne mennesker, der virkelig kunne tænde lys,” siger han.

Hun imponerede blandt andet ved at lære sig at tale og skrive armensk, tyrkisk og arabisk på under to år og ved at sætte sig op imod både sin far, der var lærer i Gylling, og sognets præst. De frarådede hende begge at rejse, men Karen Jeppe følte et stærkt kald, og trods et svageligt helbred tog hun som nyuddannet lærer den besværlige tur ned gennem Europa med tog, skib, hestevogn og det sidste stykke på æselryg og levede derefter resten af sit liv blandt armenierne.

I et brev i 1931 skrev hun blandt andet: ”Der er ikke tvivl om, at Danmark ligesom alle andre lande har god brug for sine kræfter til at bære sine egne byrder, og dog kan det godt være, de bliver lettere at bære, når man udvider sin horisont så meget som muligt og tager aktivt del også i andre folkeslags skæbne. Aldrig er livet så svært, som når man taber udsynet og blot stirrer på sit eget.”

Karen Jeppe fylder kun et beskedent hjørne af Lokalhistorisk Arkiv i Gylling, men hendes betydning for armenierne under folkedrabet for 100 år siden var enorm, fortæller Mogens Højmark, der er pensioneret lærer og nu leder af arkivet.
Karen Jeppe fylder kun et beskedent hjørne af Lokalhistorisk Arkiv i Gylling, men hendes betydning for armenierne under folkedrabet for 100 år siden var enorm, fortæller Mogens Højmark, der er pensioneret lærer og nu leder af arkivet. Foto: Claus Fisker
Stenen til Karen Jeppes minde blev rejst ved Gylling Kirke i 1936.
Stenen til Karen Jeppes minde blev rejst ved Gylling Kirke i 1936. Foto: Claus Fisker