Forløbet har ikke været kønt, men nu skal der kigges fremad. Sådan lyder konklusionen fra lederen af Museum Ovartaci, Mia Lejsted, efter flere års usikkerhed om museets overlevelse.
Museet rummer en af Europas største samlinger af kunst lavet af mennesker med sindslidelser. Heriblandt flere end 1000 værker af Louis Marcussen, alias Ovartaci, der var indlagt på hospitalet i 56 år, og som er internationalt kendt for sin outsiderkunst. Museet er samtidig en del af Psykiatrisk Hospital i Risskov, som igen er en del af Aarhus Universitetshospital, og ligesom alle andre hospitalsafdelinger i byen skal det psykiatriske hospital i de kommende år flyttes til det nybyggede supersygehus i Skejby.
I den forbindelse meldte Region Midtjylland for et par år siden, at de ikke længere ville drive museet, og de lukningstruende skyer begyndte at drive rundt over museet. Flere scenarier har været i spil, og ikke mindst har en kreds af museets venner kæmpet for dets overlevelse. Den skulle nu været sikret, idet Aarhus Kommune har bevilget Museum Ovartaci 1,5 millioner årlige kroner, og dertil kommer et beløb på 600.000 kroner fra Region Midtjylland.
Tilbage står nu spørgsmålet om, hvor museet skal ligge, når det nuværende hospital om et års tid rømmes og bygges om til ejerlejligheder.
”Vi skal ud at finde et nyt sted, og den store udfordring bliver i den forbindelse at få økonomien til at strække, når vi nu skal ud og leje os ind et sted på markedsvilkår,” siger Mia Lejsted.
Det ligger fast, at museet ikke skal ligge på Skejby Sygehus, men det er Mia Lejsteds håb, at det vil komme til at ligge geografisk tæt på.
”Vi har et vigtigt hensyn at tage til de psykiatri-brugere, der benytter vores værksteder og atelierer,” siger hun og tilføjer, at der også er fordele forbundet med flytningen.
”Det er en kærkommen lejlighed til at få set det hele efter i sømmene og stille os selv spørgsmålet: Hvad er vi for en størrelse, og hvor er det vi skal lægge vægten?”.
Mia Lejsted kender ikke selv svarene på de spørgsmål endnu, men én fremtidsvi- sion kunne ifølge hende være, at museet i nye omgivelser lægger endnu mere vægt på at promovere sig som et museum for outsiderkunst.
”Vi ved reelt ikke, hvad der sker, når en samling som vores flyttes væk fra det sted, hvor den er skabt. Omgivelserne og kunsten er jo ligesom vævet ind i hinanden. Der er noget med de rødder, så selvfølgelig er det vemodigt at skulle flytte museet, men jeg tror på, at det også kan give en god energi. Det gør ikke noget, at vi får rystet lidt af støvet af os og tænker i at folde historierne ud på nye måder,” siger hun.
Det ligger fast, at museet skal fungere som en selvejende institution, og der er nedsat en overgangsbestyrelse, hvis vigtigste opgave er at finde et nyt hjemsted til museet. Museum Ovartaci består, foruden kunstsamlingen, af en kulturhistorisk samling om psykiatriens historie.
