Prøv avisen

Musical skal lære børn danmarkshistorie

Sebastian lægger vægt på, at han ikke er missionerende i forhold til de skolebørn, der skal opføre hans musical, men at han gerne vil være med til at minde dem om, at der også i dag finder et vigtigt kulturmøde sted mellem danskere og indvandrere. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

MUSIKALSK SKOLEPROJEKT: Sebastian dykkede ned i historiebøger og overleverede myter for at skrive musicalen "Jernbyrd", der handler om danernes omvendelse til kristendommen. På Religionernes dag i dag lyder startskuddet for skoleprojektet "Kors for en hammer", som Sebastians nyskrevne musical er en del af

Med hundredvis af sange, to millioner solgte plader og de seneste 10 år den ene musicalsucces efter den anden, har Sebastian prøvet det meste inden for musik og teater. I dag går startskuddet imidlertid til et projekt, der på flere måder er helt nyt og uprøvet for det danske rockikon. På opfordring af Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester og skole-kirke-samarbejdet har han skrevet en minimusical, hvor han selv har skullet opfinde historien, og hvor det færdige produkt ikke skal opføres af professionelle kunstnere, men derimod af mange tusinde skoleelever over hele Danmark.

Han er spændt på resultatet, som han er sikker på bliver lige så forskelligt, som det antal klasser og skoler, der vælger at opføre musicalen.

Jeg har ikke tænkt specielt pædagogisk, men skrevet musicalen, som jeg synes, en musical skal lyde. Det bliver virkelig spændende at følge, hvad der kommer ud af det rundt omkring, siger han.

Udgangspunktet er den tid for over 1000 år siden, hvor de hedenske danskere blev omvendt til kristendommen. Landsnetværket har udarbejdet et omfattende undervisningsmateriale, der opfordrer til temauger eller længere tværfaglige undervisningsforløb på skolerne om vikingernes vej til troen på den kristne Gud. Sebastians musical "Jernbyrd" er en del af det projekt, der har fået navnet "Kors for en hammer". Interesserede skoler og klasser har de seneste uger fået tilsendt blandt andet manuskript og cd med musicalsangene, men det officielle startskud er i dag, hvor Religionslærerforeningen fejrer "Religionernes Dag".

Hvordan har du grebet opgaven an?

Først og fremmest synes jeg, at emnet var spændende, men lidt af en mundfuld. Jeg begyndte med at læse Saxos Danmarkshistorie og forskellige overleverede myter, men jeg fandt hurtigt ud af, at der ikke var nogen fast historisk kronologi, jeg kunne bruge. Jeg måtte skabe min egen og valgte så at gøre kvinderne til dem, der først tog kristendommen til sig, fortæller Sebastian.

Hans fortælling løber igennem næsten 100 år, for det med kristendommens indførelse i Danmark var ikke noget, der skete over en nat. En af hovedpersonerne i musicalen er den gamle vikingedronning Aslaug, der også har båret navnet Kraka. I stykket er hun blevet enke og er mor til adskillige sønner, som næsten alle bliver berygtede vikingehøvdinger og en efter en dør på deres erobringstogter rundt i Europa. Aslaug møder på sit dødsleje munken Ansgar, og efter det betror hun den 10-årige pige Siri, at hun ikke længere har nok i troen på de nordiske guder. Siri møder som gammel kone Gorm den Gamle og dronning Thyra og oplever dronningens flirt med kristendommen. Siris barnebarn Solvej bliver senere gift med deres søn, Harald Blåtand. Solvej bærer den nye tro i sig og ved brylluppet bliver Harald også overbevist. Det sker, da den engelske munk Poppo ifører sig en jernhandske, der har ligget på gløderne i ildstedet, den såkaldte jernbyrd. Munken er kun armeret med sin tro, men slipper uden skader.

Jeg bilder mig ind, at det er på hjemmefronten, at kristendommen er vokset frem. Her holdt kvinderne til, og de var forståeligt nok trætte af mændenes livsform med at rejse ud på togter og komme lemlæstede eller døde tilbage, siger Sebastian. Han understreger dog, at selvom han har brugt historiske personer, så er historien ren fiktion. Trods det at fortællingen foregår i vikingetiden, har han med vilje udeladt kampscener, fordi han opfatter den kulturomvæltning, som skete som en fredelig proces. Han skriver dog i sit forord til musicalen, at skoleeleverne er velkomne til at tilføje eksempelvis en fægtekamp "med måde".

Når man tænker på, hvor blodig vikingetiden var, så er det meget tankevækkende, at det vel nok største kulturskifte i Danmarkshistorien sker så fredeligt, siger Sebastian.

Musikken er ligetil, og der er flere rigtige ørehængere blandt sangene. Selv kalder Sebastian den for en popmusical, der i nogle af sangene blandt andet kan minde om musicalen "Ronja Røverdatter", som han skrev ud fra Astrid Lindgrens bog af samme navn. I alt har han skrevet 15 sange og musikarrangementer til musicalen. Udgangspunktet var kortere, men historien greb ham og blev meget inspirerende, fortæller han.

Hvordan har du det selv med kristendommen?

Den har jeg et noget ambivalent forhold til. Jeg går ikke i kirke, men har altid haft meget stor respekt for mennesker, der har kunne finde en åndelig vej i deres tilværelse. Mit udgangspunkt har mere været det oprørske og politiske miljø, men jeg vedkender mig i høj grad min kristne kulturarv. Uden at være nationalromantiker mener jeg, at vi som folk har brug for at føle en vis samhørighed. Det er vigtigt at høre til et sted, mener Sebastian.

Han lægger vægt på, at han ikke er missionerende i forhold til de skolebørn, der skal opføre hans musical, men at han gerne vil være med til at minde dem om, at der også i dag finder et vigtigt kulturmøde sted mellem danskere og indvandrere.

Det var teolog Helle Krogh Madsen fra Folkekirkens Skoletjeneste i København og på Frederiksberg, der fik ideen til at spørge Sebastian i forbindelse med projektet "Kors for en hammer". Hun har fået alle sine forventninger indfriet:

Historien er fortalt på et meget personligt plan, og Sebastian laver, efter min mening, et genialt greb ved at lade historien begynde med en kvinde, der græder ved en grav. Derved drager han en klar evangelisk parallel til kvinderne, der græder ved Jesu' grav, siger Helle Krogh Madsen, der også er glad for, at musicalen rejser mange spørgsmål, der lægger op til den enkeltes fortolkning.

Landsnetværket har de senere år lavet flere tematiske undervisningsforløb til brug for grundskolerne. Sidste gang var i 2005, hvor det handlede om eventyr og lignelser i anledning af H.C. Andersen-året.

"Kors for en hammer" er dog det hidtil største projekt. Det har fået økonomisk støtte fra en lang række stifter og kommuner samt fra Statens Kunstfond og Kong Frederik og Dronning Ingrids fond og RPC-midlerne.

Foruden teoretisk undervisning om vikingetid og omvendelsen til kristendommen rummer undervisningsmaterialet også en masse praktiske anvisninger, som eksempelvis hvordan man rister runer, laver plantefarvning, brændenældesuppe eller syr vikingesko. Der er også anvisninger på, hvad man kan opdage, hvis man tager på besøg i sin lokale sognekirke. Alt sammen med det formål at give nutidens skoleelever indsigt i, hvilken indflydelse overgangen til kristendommen havde på både menneskesyn og menneskers daglige liv. Til projektet som helhed er der tilmeldt mere end 40.000 elever, og mange af dem vil komme til at opføre musicalen.

Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester og skole-kirke-samarbejder i Danmark har ejerskabet til musicalen "Jernbyrd" i hele dette skoleår, men derefter er den Sebastians. Derfor rumler han allerede nu med tanken om at udvide musicalen med flere sange og opføre den professionelt på et teater.

washuus@kristeligt-dagblad.dk