Syngende mormoner kan i øjeblikket opleves på scenen på Det Ny Teater i København, hvor ”The Book of Mormon” spiller. På Fredericia Teater forberedes endnu en stor musicalopsætning, ”Prinsen af Egypten”, der inden premieren allerede har solgt 30.000 billetter, og i Aarhus er man snart klar med årets store satsning, musicalen ”West Side Story”, på byens teater.
Ikke nok med, at tidens mange markante musicalopsætninger lykkes med at tiltrække et stort publikum, så høster de også både rosende ord og stjerner hos anmelderne. Teatrets grimme ælling er begyndt at få, hvad der ligner en svanes fjer.
Sammenligningen med H.C. Andersen-eventyret er nærliggende. For der har ikke altid været flotte ord tilovers for musicals – tværtimod er der ofte blevet set ned på musicalgenren, lyder det fra Michael Eigtved, der er lektor ved Københavns Universitet og forfatter til flere bøger om musicals.
”Genren har ofte ikke været i kridthuset hos ’kulturfolk’. Det har gjort, at musicalgenren ikke har haft det bedste ry i offentligheden, selvom den hos publikum egentlig altid har været populær,” siger Michael Eigtved.
Men hvorfor er musicaltraditionen så blevet set ned på? Det handler først og fremmest om, at musicalens måde at fremstille verden på er i strid med ”det moderne kunstideal”, vurderer Michael Eigtved.
”Det teatersyn, der ofte har været dominerende, er, at teater er en kunstart, hvor der gælder en bestemt præmis om, at det skal byde på noget nyt, anderledes og måske endda uforståeligt. Og hvis det er det syn, man har på teater, lever musicalgenren ikke op til kravene. Men musicals er en teatergenre, og det er vigtigt at forstå, at teatret altid har indeholdt forskellige genrer og haft indhold, som også har talt til et bredere publikum. Men mange af de kultur- og kunstteoretikere, som traditionelt har domineret den intellektuelle tilgang til kulturen, vil synes, at det er en fejl, når musicals ikke bringer noget nyt på bordet, udfordrer publikum med en alternativ slutning eller en ny måde at se verden på,” siger Michael Eigtved.
Men der ligger en vis uretfærdighed i sådan en tilgang til musicalgenren, mener Michael Eigtved.
”Det bliver set som en dårlig ting, hvis der er for meget, der er givet på forhånd – og det er der i musicals – men det er der også i James Bond-film og popmusik, som slet ikke får samme behandling. Teatret skal helst være noget ædelt og rent, og det lider musicalgenren lidt under, men når det kommer til film, må man gerne se en Hollywood B-film for underholdningens skyld en fredag aften,” siger lektoren.
De senere år er der dog sket noget i måden, musicalgenren betragtes på, siger han.
”Der er kommet en større accept af, at musicals også har noget at byde på. Det gammeldags kultursyn er ikke lige så dominerende længere, og dagbladenes anmeldere er også blevet mere positive over for musicals. Nu tager de dem ind på deres egne præmisser og vurderer, om det ud fra de præmisser er en god eller dårlig musical, mens de indtil for få år siden målte en musical op imod et Shakespeare-stykke,” siger Michael Eigtved.
Michael Eigtved står ikke alene med den betragtning. Også hans kollega, lektor i teatervidenskab ved Københavns Universitet Stig Jarl, mener, at musicals i dag har fået et bedre ry.
”I dag tror jeg, at vi er ved at være ude over det musical-had fra akademikeres side, som man kunne tale om for 10 år siden. Tonen har ændret sig, og i dag er musicalen et fænomen, som alle er klar over kræver et stort stykke arbejde. Når man tidligere har talt om, hvorvidt musicalgenren var lødig eller ej, har man ment, at musikken var for let i forhold til klassisk opera. Den tilgang har vi slet ikke mere, og i dag er der også en faglig respekt omkring musicalen,” siger Stig Jarl.
En af dem, der har mærket forandringen tæt på, er teaterproducent og kapelmester Mikkel Rønnow, der siden 1992 har produceret musicals og i øjeblikket er aktuel med musicalen ”Chess”.
”Der har altid været en stor folkelig interesse for musicals og opbakning fra publikum. Men med hensyn til den kulturelle elites opfattelse af genren, så er der sket det afgørende, at vi er blevet bedre til at lave musicals, og det har de opdaget,” siger han.
Før i tiden var det svært at finde skuespillere og dansere, der kunne synge, men i 2003 blev en musicaluddannelse oprettet, og det har været skelsættende, mener Mikkel Rønnow.
”Kvaliteten er blevet bedre, og derfor er kritikken lidt forstummet. I gamle dage fik musicals ikke stjerneregn fra anmeldere, men det gør de nogle gange nu, hvor det også imponerer professionelle anmeldere, hvor gode musicals rent faktisk kan være. I 1990’erne var det, man kaldte musical, ofte lig med en lille scene på et landsteater med fire skuespillere, der sang lidt. Når folk så rejste til London og så musicalen ’Løvernes Konge’, tænkte de, at ’her kan vi slet ikke være med i Danmark’. Men nu er der sket det, at vi rent faktisk kan være med – også med de store opsætninger,” siger Mikkel Rønnow.
Men selvom den overordnede fordømmelse af musicalgenren er forsvundet, er der stadig nogle, der kan finde handlingen i en musical for tynd – men det samme kan også gælde opera og andre genrer, lyder det fra lektor i teatervidenskab Stig Jarl. En anden ting, der stadig kan arbejde mod musicalens ry, er paradoksalt nok genrens egen succes. For tiden er musical nemlig intet mindre end det, man kan kalde en ”sikker vinder”.
”Når noget er meget populært og har et stort publikum, kan det af andre af samme grund blive opfattet som useriøst eller mindre fint,” siger Stig Jarl, der også selv kan savne udvikling inden for musicalgenren, hvor man nemlig ofte satser på opsætninger af internationale succes-forestillinger.
Men når en opsætning som Det Ny Teaters importerede ”The Book of Mormon” både sælger mange billetter og får positive anmeldelser, må ”publikumstilstrømningen siges at være velfortjent,” lyder det fra lektoren.
Og en ting er sikker, lyder det fra Stig Jarl:
”Der er sket meget, siden musicalen blev set som et lettere underholdningsprodukt, der stod i modsætning til den seriøse opera og mødte stor foragt. I 1962 chokerede det publikum på Det Kongelige Teater, at den danske musical ’Teenagerlove’ kom ind. Sådan er det ikke i dag.”