"Jeg håber, musikken bringer dig et eller andet," skriver Mikael Rahbæk Andreasen i sin e-mail, da han fremsender sin nye cd "The Waves and Winds Still Know His Voice". I dag sidder han i sin lejlighed i Valby i København og skal forklare, hvad der egentlig gemmer sig bag den magiske titel.
"Pastoral folkemusik," siger han grinende i mangel på et mere sigende begreb, der kan dække den drømmende og let middelalderlige musik, man finder på pladen. Her har Mikael Rahbæk Andreasen med assistance fra 17 andre musikere, der samlet går under navnet "Kloster", taget udgangspunkt i andres tekster, hvor særligt en afsender fanger ens opmærksomhed: den britiske mystiker Julian af Norwich.
Julian levede fra 1342 til cirka 1416 og står bag den første engelske prosatekst - kaldet "Kærlighedens åbenbaring" - man med sikkerhed ved er forfattet af en kvinde. Hun levede som recluse i Sankt Julian-kirken i Norwich. Og hendes tekst beskriver de visioner, hun modtog, da hun lå dødeligt syg i 1373. Teksten er netop blev oversat til dansk af cand.mag. Louise Øhrstrøm. Og mange finder stadig inspiration og trøst i Julians budskab om, at "alt skal blive godt". Også Mikael Rahbæk Andreasens lyttere.
"Jeg får meget ofte mail fra folk, hvis liv er blevet ændret, efter at de har lyttet til min musik," fortæller han.
Musikken har for eksempel givet en ældre dame troen tilbage. Den har fået et kolikramt spædbarn til at falde til ro. Den har alt i alt kunnet bringe et og andet med sig til mange forskellige mennesker. Og den vil måske også gøre det, når "Kloster" i aften spiller koncert i det københavnske LitteraturHaus.
"Jeg føler egentlig ikke, at musikkens effekt på folk har noget med mig at gøre. Jeg tror efterhånden snarere, at der er noget åndeligt på spil," siger Mikael og konstaterer straks efter:
"Jeg hader at sige det. For jeg bryder mig ikke om tanken om, at musik skal være beregnet til noget bestemt. Musik skal være musik. Men jeg må samtidig også bare erkende, at tilbagemeldingerne fra folk viser, at den har en terapeutisk effekt. Det kan lyde arrogant. Eller måske ydmygt. Jeg forsøger at forholde mig ydmygt til det."
Teksterne havde også en stærk effekt på Mikael Rahbæk Andreasen selv, da han første gang stiftede bekendtskab med dem for godt to år siden.
"Jeg kan egentlig godt lide at græde, men gør det meget sjældent. Da jeg sad med det tekststykke, der blev til nummeret "Suffer", kæmpede tårerne imidlertid for at komme ud. Og jeg blev dybt overvældet over, hvad der skete."
Hvilken følelse var tårerne udtryk for?
"Jeg tror, det var en følelse af at være elsket. Det er jo kernebudskabet i den kristne tro, at Gud elsker dig. Men det kan hurtigt blive en floskel. Jeg har hørt det et utal af gange i kraft af at være vokset op i Danmark, ved at have haft kristendomsundervisning i skolen og via min kirketilknytning. Men der er noget i Julians sprogbrug, som gjorde dybt indtryk og faktisk gjorde, at jeg ikke bare troede på det, men også mærkede en følelsesmæssig registrering af det."
Hvorfor fik budskabet dig til at græde?
"Når jeg ser, hvordan folk render til terapeuter, selvhjælpskurser og coaches i dag, kan jeg ikke lade være at tænke, at der deri må ligge en dyb trang til grundlæggende at føle sig elsket. Den følelse skabte hun i mig."
Budskabet var det første af to, som Mikael Rahbæk Andreasen tog med sig fra Julian af Norwichs tekst. Og det har måske netop været med til at give vibrafonen, fløjten, violinen og sangerne på pladen deres positive og drømmende klang. Selvom store dele af Julian af Norwichs tekst egentlig handler om noget så dystert som lidelse, hvilket er det andet budskab, Mikael Rahbæk Andreasen hæftede sig ved.
For da Julian af Norwich ligger på sit sygeleje i 1373 håber en del af hende, at hun vil gennemleve en voldsom fysisk lidelse og dø. Hun vil være ét med Kristus og tage del i hans lidelser for at kunne rumme den kærlighed, der ligger i lidelsen.
"Og det er da dybt provokerende. Jeg har altid taget afstand fra troende, der påførte sig selvvalgt lidelse, for jeg har ikke kunnet se pointen med det. Og det tror jeg egentlig stadig ikke, jeg kan. Men hun får mig til at tænke over, om der er noget at hente i lidelsesbegrebet i forhold til at forstå kærlighedsbegrebet," siger han.
Hvorfor skal vi lide for at forstå kærlighed?
"Hvis Julian fysisk kan føle et samvær med Kristus, idet Kristus lider for menneskeheden af kærlighed, så går det budskab endnu dybere op for hende. Det giver kærligheden en dybere klangbund, når man forstår, hvad modparten har givet afkald på for en. Det gælder for alle kærlighedsrelationer – som når prinsen har overvundet 15 drager for at få sin prinsesse. I dag er vi snarere styret af en "brug og smid væk"-kultur, hvor man skrotter ting, straks de gør lidt ondt, og vælger andet, der giver umiddelbar lykke," forklarer Mikael Rahbæk Andreasen og glæder sig i samme åndedrag over det forunderlige ved, at to så modstridende følelser som kærlighed og lidelse kan følges ad. Også på hans plade.
"Jeg vil ikke pådutte, at folk skal finde Gud gennem pladen. Jeg beskæftiger mig personligt med tro og tvivl. Derfor er det naturligt, at min musik får det udtryk, men jeg ser det ikke som en missionerende plade. Jeg kunne dog godt ønske mig, at folk tager musikken alvorligt og giver cd?en den time, den varer. Så tror jeg, man bliver belønnet, men jeg skal ikke kunne sige med hvad. Det vil jeg ikke diktere."