Prøv avisen

Musik er en genvej mellem mennesker

Caroline Henderson på skolebesøg i Karamoja, Uganda, for nylig. Her bruger Unicef sport til at motivere børnene til at gå i skole, sikre deres fortsatte skolegang og oplyse dem om sundhed. -- Foto: Stephen Freiheit.

"Jeg synes, at man skal prøve at skabe samspil med andre mennesker" siger den danske Unicef-ambassadør og jazzsangerinde Caroline Henderson, der snart er aktuel under Copenhagen Jazz Festival

Livet er fuld af kontraster. I næste uge er den dansk-svenske jazzsangerinde Caroline Henderson et af hovednavnene under Copenhagen Jazz Festival, men så sent som i forrige uge stod hun foran en flok fattige børn og sang alene til en lille lokal landsbyfest i Uganda som Unicef-ambassadør.

Hun møder – ironisk nok – endda Kristeligt Dagblad på cafe SULT i Cinemateket på en af Københavns mest eksklusive adresser få skridt fra Kongens Have. Udenfor spejler sommersolen sig i de store blankpolerede biler, og bag os sidder filminstruktøren Jørgen Leth såmænd og drikker hvidvin med en ven. Caroline Henderson blender selv naturligt ind i de stilfulde omgivelser på cafeen med store solbriller i håret og en elegant sommerkjole om sin modelskikkelse. Hun slog igennem med den danske popgruppe Ray Dee Ohh i 1989, og siden har hun forvandlet sig til en anerkendt jazzsangerinde af internationalt format. Alligevel virker det, som om hun føler sig lidt fremmed i det københavnske cafeliv.

"Man skal lige vænne sig til at være tilbage," siger Caroline Henderson, der netop er vendt hjem fra en "goodwill-ambassadør-tur" til den nordøstlige provins af Uganda for for Unicef.

"Jeg er meget tiltrukket af det kontinent på grund af den spændende natur, det rige dyreliv og de livsglade mennesker, man kan finde der, men der er jo også så mange massive problemer med sygdom og sult og børn, der ikke får skolegang eller bliver misbrugt. Vores små problemer herhjemme blegner jo fuldstændig, når man møder børn, der får skolegangen skåret væk af deres forældre, som knap nok har råd til at give dem mad. Men det håb, jeg har mødt i Uganda, er alligevel så fantastisk og smittende. Og når man hører succeshistorierne, kan man ikke være i tvivl om, at det virkelig nytter noget at sende nødhjælp til Afrika."

Caroline Hendersons karakteristiske store smil vokser frem i det kønne, fregnede ansigt.

"Hver gang et enkelt barn får lov til at gå i skole og måske får en ekstra skål ris til at få energi til timerne i skolen, er der allerede tændt et nyt håb. Der skal så lidt til. Og det er derfor, at vi ikke må lukke øjnene for de behov, der er dernede. Verden er jo blevet én nation efterhånden. På otte timer kan man være på den anden side af jorden på steder, man ikke vidste fandtes, og internettet rykker os endnu mere sammen, så verdens ulighed føles meget nær."

Det kan jo være svært at rumme al den elendighed?

"Ja, men jeg synes, at man skal prøve at skabe samspil med andre mennesker i stedet for at have nok i sig selv. Og man må fokusere på det, man kan gøre. Det var fantastisk at være i Afrika under VM. For hele verden har øjnene rettet mod det kontinent i øjeblikket. Derfor er det også meget aktuelt, at et af de projekter, jeg besøgte, var et sportsprojekt, hvor Unicef donerer fodbolde og sjippetov til børnene dernede ud fra en tanke om, at sport og uddannelse går hånd i hånd. For sport har en del til fælles med musik, når det handler om at forene mennesker," siger Caroline Henderson og nikker med hovedet mod Kongens Have.

"Hvis man kaster en bold ind i en park, så sker der noget, uanset hvor på jorden man er. For sport skaber interaktion mellem mennesker. Og det gør musik også. Musik er en genvej mellem mennesker. Og man kan bruge musik til at få sine budskaber ud. Da jeg var i Uganda, mødte jeg en ung tidligere stammekriger, som nu skrev sine egne sange, der var så smukke, fordi de handlede om, at livet gjaldt om at tage en uddannelse. Pigerne var helt vilde med ham, og der blev helt sikkert lyttet til hans tekster. Et andet projekt, jeg besøgte, handlede om at dele solcelledrevne radioer ud til de fattige områder uden elektricitet. Det kan simpelthen åbne verden for børn i de områder. Unicef uddanner unge journalister, som kan være med til at opfordre børn til at tage en uddannelse. For det er gennem uddannelse, at man kan vende udviklingen."

De næste uger må Caroline Henderson slippe Afrika for en stund for at gå på "safari" mellem de mange koncerter under Copenhagen Jazz Festival, der gennem de sidste tre årtier er blevet en af Europas vigtigste jazzfestivaler.

"Jeg skal helt sikkert høre Diana Krall, men ellers regner jeg med at cykle rundt og fange de koncerter, jeg kan. Det er jo helt overvældende med omkring 400 jazzkoncerter på små og store steder i byen, men det er altid spændende at høre jazz. For ikke to koncerter er ens. Og det er også derfor, at jeg selv elsker at synge jazz. For jazz kræver, at man giver plads til hinanden i bandet. Man skal lytte til hinanden for at kunne spille eller synge jazz, men det er også en dialog med publikum, som er spændende hver gang, fordi man aldrig ved, hvordan et nummer ender. Og jeg har altid brugt ingredienser fra jazz i min musik, men tidligere var den bare mere poppet."

Caroline Henderson slår en stor latter op, da hun skal svare på, hvad hun kan anbefale under festivalen:

"Man skal da gå ind og høre mig synge i Glassalen i Tivoli den 10. juli."

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk