Musik er noget, vi hører, og billedkunst er noget, vi ser. Hvad sker der mon, hvis man omsætter den ene sans til den anden, så vi ser musikken og hører billedkunsten? Eller gør begge dele på én gang? Og hvordan ser en salme egentlig ud?
De spørgsmål har billedkunstneren Ken Denning sit helt eget bud på. I hans værksted er musik en vigtig ingrediens, ikke blot som inspirationskilde, men som noget helt konkret, han tegner og maler efter. Eksempelvis har han lavet billeder ud fra Johann Sebastian Bachs ”Goldbergvariationer”, og for et par år siden skabte han en række billeder ud fra sange i Højskolesangbogen.
”Når nogen spørger mig, hvad mine billeder er, så siger jeg, at de er musik på væggene,” siger Ken Denning.
Nu er turen kommet til salmer, og til det projekt har kunstneren, med egne ord, haft brug for et benspænd.
”Jeg kan godt gå rundt i mit værksted og bekræfte mig selv i, at det jo sådan set går godt nok med det, jeg selv finder på. Men det er altså mere inspirerende, når der kan bringes andre fagligheder i spil,” siger han, der har bopæl og værksted ud til Kolding Fjord tæt på byen Sdr. Bjert.
Idéen om at omsætte salmer til billedkunst mundede derfor ud i en opringning til kunstnerens lokale sognepræst i Sdr. Bjert Kirke, Tine Illum. Hun var med på idéen, men ville gerne tage kirkens organist Søren Andresen med i samarbejdet.
På en dag, hvor en skarp vintersol lyser kirkerummet op, mødes de tre omkring et klaver, der står centralt placeret lige neden for kirkens kor, for at fortælle om projektet. Det var også her, de mødtes første gang for et års tid siden til et samarbejde, der nu er mundet ud i en bog med 25 danske salmer med dertil hørende billeder og små tekster.
”Jeg kender kirken, og jeg kender Tine Illum. Men samarbejdet har åbnet nye døre ind til kirkens verden. Det passer mig rigtig godt, for jeg er træt af forudsigelighed og vil gerne, at min kunst skal kunne finde rum mange forskellige steder,” siger Ken Denning.
Tine Illum og Søren Andresen har udvalgt salmerne. Ikke efter en bestemt metode eller objektive kriterier. De har simpelthen valgt salmer, som de kan lide.
”Når vi til daglig vælger salmer, skal de jo som oftest passe til en bestemt søndag i kirkeåret eller til en bestemt kirkelig handling. Det har været skønt at kunne vælge helt frit,” siger Tine Illum, og Søren Andresen supplerer:
”Salmer er en brugsting for os, så det har været noget helt særligt at kunne vælge fra hjertet.”
De to har sammen udvalgt både gamle og nye salmer. Stakken rummer således alt fra klassikere som Ingemann og Weyses ”I østen stiger solen op” og Jakob Knudsen og Oluf Rings ”Se, nu stiger solen af havets skød” til Lisbeth Smedegaard Andersen og Aksel K. Olesens ”Læg armen fast omkring mig”. Også en salme oversat fra tysk af Tine Illums forgænger som præst i Sdr. Bjert Kirke, salmedigteren Holger Lissner, er kommet med, nemlig ”Dybt i sjælen”, der har melodi af Joachim Rolf.
”Vi har villet undgå ’feinschmeckerei’. Der var jo ikke noget nemmere end at tage 25 Grundtvig-salmer, som alle synes er smukke. I stedet har vi valgt en række forskellige salmer, som vi er glade for. En salme behøver nemlig ikke at være særlig sofistikeret rent teologisk, men skal blot være båret af troværdighed,” siger Tine Illum. Hun kalder de 25 udvalgte salmer for en buket blandede markblomster.
Billederne til salmerne er en blanding af maleri og grafik og er blevet til efter mange snakke, og mange kopper kaffe, mellem billedkunstner, præst og organist. De tre er også adskillige gange mødtes omkring klaveret og har sunget salmerne sammen. Mange vil, når de ser billederne, blive overraskede, for de har ikke alle noget umiddelbart genkendeligt over sig. Eksempelvis vil de fleste nok tænke på en morgenrød solopgang, når de hører ”Se, nu stiger solen af havets skød”, men i Ken Dennings udgave er den blevet til en horisontlinje med et mørkt felt foroven og forskellige nuancer af blå forneden med indlagte bogstaver, der, hvis man ser godt efter, er en række navne.
”I den salme har jeg taget udgangspunkt i det fjerde vers, som lyder: ’O, at jeg tør favne dig, skære dag/ kalde dig med navne, min sjæls behag/ alle gode navne, som bedst jeg ved:/ Moder, søster, elskte: min kærlighed’, fortæller Ken Denning og tilføjer:
”Jeg bevæger mig inden for en trekant af tekst, musik og billede, og man skal huske, når man ser billederne, at det er mit eget billedsprog, der taler. Det er ikke en løsning på, hvordan salmen skal tolkes, for vi er et sted, der ikke umiddelbart lader sig kortlægge. Men det er mit bud på en visualisering.”
For Søren Andresen hedder de tre ben i trekanten tekst, musik og menighed.
”En salme bliver for mig først levende, når den synges som fællessang. Tekst og musik vækkes simpelthen til live af fællesskabet. Jeg ser billedkunsten som noget, der lægger sig til det som en ny åben plads at opleve salmerne i. En salme var først en salme, når vi sang den, men nu er den også en samtale, der tager afsæt i et billedkunstnerisk værk,” siger han.
Salmebillederne kan lige nu opleves samlet i udstillingen ”Et sted at være” på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Om titlen på udstillingen siger Tine Illum:
”Jeg tænker altid tro som et sted at være. Troen giver os et rum at være i, hvor vi ikke behøver at forstå eller kortlægge. På samme måde er det med billedkunsten. Måske forstår vi den ikke, men den er alligevel et godt sted at være.”
Ken Denning er enig:
”For mig er der ikke noget smukkere end undren. Når jeg maler, stiller jeg spørgsmål. Ikke for at få svar, for spørgsmålet er alt rigeligt og langt mere interessant.”
I bogen er Ken Dennings salmebilleder sat op over for en tekst af Tine Illum. Til billedet af ”Blomstre som en rosengård” skriver hun:
”Gyldenår/ hvor vi dog trænger til det/ Her har vi nanosekunder og opmålinger, forsinkelser, forhastelser og præcisionsfundamentalisme/ Her har vi det grå og uigennemtrængelige, det håbløst mudrede, det fordunklede/ giv os gyldenår i evighedsdoser/ heling og blomstring/ det pure guld/ skønhed uden lige/ omsiggribende forvandlig/ gyldenårsfarvet.”
Og til Helle S. Søtrups salme ”Vær mig nær, nu hvor lyset besvimer” lyder hendes tekst:
”Når solens sidste stråler er væk, lægger ensomheden sig over mig som en alt for tung dyne/ Jeg er ved at kvæles/ ved ikke, hvem jeg selv er/ mine tårer er søm, der nagler mig til lagenet/ om lidt brister mit hjerte og blodet flyder ud over sengen og gulvet/ Så er det, jeg beder til Gud/ Om at kalde mig ved navn/om at komme og sige, at der er mere liv tilbage/ at morgen findes.”
Omkring klaveret i Sdr. Bjert Kirke er kunstner, præst og organist enige om, at det ikke er sidste gang, de har arbejdet sammen.
”Vi bor alle inden for en radius af tre kilometer, så vores samarbejde er meget lokalt forankret. Det siger lidt om, at man ikke behøver at rejse alle mulige steder hen for at opleve noget stort,” siger Søren Andresen.