Kvindelige komponister er stort set usynlige i det klassiske musikliv herhjemme. Det viser den første opgørelse, der nogensinde er lavet over hvilke klassiske værker, der spilles i de danske koncertsale og operahuse.
Undersøgelsen, der omfatter de tre seneste koncertsæsoner, viser, at musik skrevet af mandlige komponister udgør 96.4 procent af repertoiret. Kigger man udelukkende på den musik, der er uropført efter 1987 er hele 99,9 af værkerne skrevet af mænd.
Mændene er også i overtal blandt medlemsskaren af Dansk Komponistforening, hvor kun 14 procent er kvinder.
”Det er trist, men også beskæmmende, at musik skabt af kvinder fylder så ufatteligt lidt på koncertprogrammerne i Danmark. Det må og skal ændres, og der ligger et stort arbejde foran os alle i det danske musikliv, så det kan ændres radikalt i de kommende år,” siger komponisten Bent Sørensen, der er formand for Dansk Komponistforening. Han kalder det på samme måde trist, at orkestre og ensembler, der burde favne hele musikhistorien, tilsyneladende kigger forbi den nyeste musik. Statistikken viser nemlig, at musik komponeret efter 1987 kun udgør en fjerdedel af repertoriet.
”Musikkens historie er ikke et afsluttet kapital og vil aldrig blive det,” siger han.
Dansk Komponistforening vil med undersøgelsen som baggrunden gerne skabe en kvalificeret debat om, hvordan der kan komme mere musik af kvinder på repertoriet hos danske emsembler, orkestre festivaller.
Repertorievalget står nemlig i skærende kontrast til de priser danske komponister, heraf flere kvindelige, modtager i disse år. Senest har komponisten Louise Alenius modtaget P2 Prisen ”Årets koncertøjeblik” for operaen ”Silent Zone”. Lone Alenius er ikke overrasket over undersøgelsens resultater:
”Der findes desværre kun ganske få professionelle komponister af hunkøn, derfor vil det tage noget tid at opnå en sund kønsbalance på den professionelle scene. I mine øjne er det vigtigt, at musikskolerne fra starten får banket ind i hovederne på piger og unge kvinder, at begge køn kan lære at komponere. Pigerne mangler rollemodeller, når det eneste billede man præsenteres for i mødet med de store klassiske komponister,er en gammel, måske afdød, mand med fuldskæg,” siger hun.
Sidste år offentliggjorde Statens Kunstfonds projektstøtte for musik et såkaldt charter for diversitet i musiklivet og i Dansk Komponistforening vil man gerne arbejde med at udvikle metoder, der kan ændre på den nuværende statistik.
”Flere lande har dokumenteret samme problem, og de gør noget ved det. Vi ønsker også at dokumentere, hvordan det er i Danmark, og derfor tog vi initiativ til at lave en statistik, der sort på hvidt viser, hvilken musik, der bliver spillet. Hvis man kan se et problem, er det meget lettere at arbejde med løsninger,” siger Sine Tofte Hannibal, der er daglig leder i Dansk Komponistforening.