Tankevækkende bog om musikkens mange aspekter

Atter en Aarhus-bog med kloge ord til inderlommen, skriver Peter Dürrfeld i anmeldelse af ny bog om musik i serien "Tænkepauser"

Tankevækkende bog om musikkens mange aspekter

I Aarhus Universitetsforlags populære serie ”Tænkepauser”, der efterhånden er nået op på 79 korte bind, har Steen Kaargaard Nielsen skrevet en bog med titlen ”Musik”. Korte og fyndige titler er – ud over den noget klattede grafik – seriens kendetegn. Andre eksempler er udgivelser som ”Håb”, ”Tid”, ”Tro”, ”Lykke” og ”gud”.

Forfatteren kommer allerede på side otte med en af bogens mange og mest markante sammenligninger, når han skriver, at ”en af de mest udbredte metaforer for vores omgang med musik i dag er vand”. Han konstaterer træffende, at de fleste nu tapper musik fra store databaser, som var det rindende vand. Ak ja, det er en hård tid at være en nørdet pladesamler i, når langt de fleste tager det for givet, at al musik altid er frit og øjeblikkeligt tilgængeligt, ligesom man forventer, at der altid er vand i hanerne. Vi køber ikke længere musiknumre stykvis men abonnerer på tjenester som Spotify, hvor den månedlige betaling er minimal i forhold til den mængde musik, den giver adgang til.

Kaargaard Nielsen, der er musikforsker ved Aarhus Universitet, skriver veloplagt og bevæger sig ubesværet rundt i mange forskellige musikgenrer. Han mødte først musikken via to fyldte kommodeskuffer med grammofonplader, som hans fem ældre søskende havde købt og efterladt sig i hjemmet. Det var en blandet landhandel fra 1950’erne og 1960’erne: børneplader fra firmaet Importøren lå side om side med Bror Kalles Kapel, Grethe Sønck og The Savage Rose. Også sangere som Raquel Rastenni og Gustav Winckler hørte til det repertoire, man dyrkede. Men horisonten blev efterhånden udvidet ganske betydeligt, og forfatteren afslører snart et indgående kendskab til både hård rockmusik, The Beatles og klassiske komponister.

I den sidste boldgade beskæftiger forfatteren sig elegant med nogle af de største navne: Mozart (”efter endnu en stressende dag kan en klaverkoncert af Mozart gøre underværker”), Beethoven (især hans ikoniske niende symfoni er genstand for en kærlig behandling) og Tjaj-kovskij. Om den store russer har bogen et kort og vittigt kapitel: ”Stille, her taler Tjajkovskij!”. Med afsæt i den sjette symfoni får vi et indblik i den stemning, der omgiver en typisk klassisk orkesterkoncert, hvor publikum opfører sig helt anderledes end ved eksempelvis en rockkoncert. Snak med sidemanden, hosten og raslende bolsjeposer er ildeset, og vi får selvfølgelig også forklaret, hvorfor det ikke er god tone at klappe mellem satserne i en stor symfoni.

Men smag og behag er forskellig, og selvom forfatteren medgiver, at det nok er at strække metaforen til bristepunktet, hvis man vil påstå, at musik i dag udgør en lige så stor del af os som de 60 procent vand, kroppen biologisk består af, så kan man med rette sige, at vi alle pjasker gladelig rundt – både i vand og musik.

Atter en Aarhus-bog med kloge ord til inderlommen.