Hvis vi dvæler et øjeblik, kan vi alle formentlig huske nogle af de tidligste musikminder fra vores liv, og hvilke situationer der knytter sig til dem. Måske bar barndomshjemmets lydbillede præg af klassisk musik, måske Abba, Beatles eller Savage Rose? Noget af musikken fik os i strålende humør – andet gjorde os utrygge og triste. Povl Dissings ”25 minutter endnu”, hvor en fange tæller ned til sin egen hængning, gjorde med sin uhygge og dramatik uudsletteligt indtryk på forfatteren til den nye ”Tænkepause”-bog om musik, musikforsker ved Aarhus Universitet Steen Kaargaard Nielsen.
”Som børn er vi svampe og suger til os,” siger musikforskeren.
Den lille bog om musik indleder han således med en beskrivelse af de tidligste erindringer fra barndomshjemmet i Himmerland. Om grammofonen på væghylden, som han kun kunne nå ved at trække en stol hen foran hylden og derpå tage på musikalske rejser i 1950’erne og 1960’ernes populærmusik. Og altså om Povl Dissings skræmmende værk, som slet ikke var for børn.
”Musik, som er forbundet med livets overgange sætter sig særligt fast i os. Eksempelvis i teenageårene, hvor man følelsesmæssigt og identitetsmæssigt er på dybt vand og skal finde fodfæste igen. Det er eksistentielt, og på den måde kan vi afstemme og stemme os selv gennem den musik, vi lytter til,” fastslår Steen Kaargaard Nielsen.
Musik som stemningsregulatorer kan få os op i tempo og ned igen. Gøre os feststemte, rolige, glade, søvnige og også urolige, vrede og angste.
”Musik og følelser hænger sammen,” understreger musikforskeren både gennem telefonforbindelsen og i ”Tænkepause”-bogen ”Musik”.
”Man kan ikke studere musik uden også at studere mennesker,” fortsætter han og kommer ind på den aktuelle debat om kulturminister Joy Mogensens musiksmag. Kulturministeren er de seneste uger blevet udskammet for at have udnævnt musikalbummet ”Absolute Music 2” som sin favorit. Albummet havde stor betydning for hende i teenageårene, fortalte hun til musikmagasinet Gaffa.
”Jeg synes, at Joy Mogensen fremdrager et godt eksempel på, hvornår musik er vigtigt i ens liv,” siger Steen Skaargaard Nielsen.
Han blev chokeret over tonen i kommentarsporet til artiklen og fandt den efterfølgende kritik uberettiget og unuanceret.
”Joy Mogensen nævner også opera og klassisk musik, men folk bliver fortørnede over yndlingspladen. Når jeg blive ramt af hendes udtalelser på en anden måde, er det, fordi jeg kan se, at musik opererer på mange måder i vores liv, og kan spejle mig i den fortælling, hun har,” fortsætter musikforskeren.
Ligesom kulturministeren, og mange af os andre, har musikforskeren også selv etopsamlingsalbum– et musikalbum med forskellige kunstneres store hits samlet i én kommerciel udgivelse – der vækker stærke minder fra ungdommen.
”Mange vil måske skamme sig over at have sådan et album stående fremme, men det har helt sikkert en betydning i ens liv. Når jeg skal være rigtig nostalgisk og rejse tilbage i tiden, så tager jeg albummet ’Now That’s What I Call Music 6’ frem. Det er selve lydsporet til min dannelsesrejse i England. Jeg synes, at det er synd, at nogle går i så små sko, når det handler om musik og smag. Man skal se det i en større kontekst og forstå, at musik i vores liv er forbundet med mange ting. Og jeg bliver glad over at læse sådan et interview og se, at kulturministerens smag er mangespektret og sammensat,” understreger Steen Kaargaard Nielsen.
Når så mange bliver passionerede omkring musikken, er det, fordi den er en integreret del af os. Der er stærke følelser på spil, og vi bliver sårbare, når vi blotter vores indre musikalske landskab, siger han.
”Når andre tager afstand fra noget, som har en stor betydning for én selv, bliver vi ramt.”
Steen Kaargaard Nielsen peger i den sammenhæng på endnu en offentlig debat, hvor et bestemt stykke musik vakte stærke følelser.
”Den danske sang er en ung blond pige” af Kai Hoffmann og Carl Nielsen førte tilbage i 2018 til en krænkelsessag på Handelshøjskolen i København, CBS.
”Hvad mon der skete der?”, spørger Steen Kaargaard Nielsen. ”Hvordan kunne nogen gå ind og beklikke os på en kulturhistorisk perle, som vi værner om, og som lever i vores kultur? Måske handlede det mere om oplevelsen af, at det var noget, vi sang sammen, end om selve teksten. Vi følte, at selve fællesskabet blev angrebet, fordi nogen sagde: ’ hvad har I gang i?’”.
Musikforskeren mener, at vi til tider glemmer at se indad. En indre refleksion, der kan skabe forståelse for, hvorfor der er så meget på spil i musikken. Ønsket om dybere refleksion og at se på, hvordan musik og mennesker gensidigt påvirker hinanden, har været drivkræfterne bag den aktuelle bog.
”Jeg har i arbejdet med bogen stillet mig selv spørgsmålet: ’Hvad mener du, Steen, egentlig musik er?’. Musik er et forunderligt kulturfænomen. Bogen er et forsøg på at løfte musikkens fortælling og invitere os til at tænke over musik på en anden måde. Om det lykkes eller ej, er op til læserne,” afslutter musikforskeren med nostalgisk hang til ”Now That’s What I Call Music 6” fra 1985.