Sangerinden Oh Land: Musikken er mit anker, når jeg oplever usikkerhed

Sangerinden Nanna Øland Fabricius, kendt under kunstnernavnet Oh Land, har under coronakrisen skrevet sangen ”I Miss One Week Ago”. Hun har mærket angsten for det uvisse under coronakrisen, men finder håb i musikken og solens stråler

”Det at skrive en sang har for mig altid været en måde at få sat mine følelser i system, så jeg kan overskue dem,” siger Nanna Øland Fabricius, kendt som Oh Land. – Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix.
”Det at skrive en sang har for mig altid været en måde at få sat mine følelser i system, så jeg kan overskue dem,” siger Nanna Øland Fabricius, kendt som Oh Land. – Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix.

Panik, angst og usikkerhed.Det var de følelser, der ramte sangerinden Nanna Øland Fabricius en eftermiddag for et par uger siden, da hun lige havde sat sin fireårige søn af hos hans far, og rygterne om, at der på et pressemøde klokken 19 samme aften ville blive annonceret et totalt udgangsforbud, begyndte at tikke ind på hendes telefon.

”Jeg tænkte, nu må jeg ikke gå ud længere, og jeg må ikke se min søn. Jeg blev helt lamslået. Det var ikke en angst for at blive syg, men angsten for det ukendte og det ikke at vide i hvilken retning, tingene nu ville gå. Det fik mig til at tænke over alle de bekymringer, jeg havde haft for kun en uge siden, og hvor ligegyldige de var nu,” fortæller Nanna Øland Fabricius, der går under kunstnernavnet Oh Land.

Samme aften – hvor der i øvrigt ikke blev præsenteret et udgangsforbud – skrev hun sangen ”I Miss One Week Ago” (Jeg savner for en uge siden).

”Det var for mig den mest konkrete måde at bearbejde noget, der var ret abstrakt. Det at skrive en sang har for mig altid været en måde at få sat mine følelser i system, så jeg kan overskue dem,” siger hun.

I sangen, som nu kan høres på streamingtjenester som Spotify, og som Nanna Øland Fabricius også optrådte med på TV 2 i lørdags i programmet ”Danmark står sammen”, synger hun om alle de små ting, hun før bekymrede sig om – som at komme for sent eller miste sin telefon – men som nu, i lyset af coronakrisen, virker fuldstændig ligegyldige.

”Jeg havde det pludselig sådan: ’Gud, hvor er det tåbeligt, hvad man bruger kræfter på at stresse over og bekymre sig om i en virkelig privilegeret hverdag’,” siger Nanna Øland Fabricius.

At se anderledes på bekymringerne i livet er ikke det eneste, sangerinden har taget med sig fra coronakrisen.

”Selvom det er en ekstremt skræmmende situation, fordi der er så mange ubesvarede spørgsmål, ligger der også en gemt gave i den her situation, fordi det liv, vi lever nu, ikke ligner det liv, vi plejer at leve. Den åbenlyse gave er fordybelse, fordi man pludselig ikke kan se nogen mennesker og ikke løber fra aftale til aftale. Når man er kreativ og lever af at skabe, er det virkelig en mulighed for at få den her ro og fordybelse, som man ellers nogle gange skal skrige på at få,” siger Nanna Øland Fabricius, der mener, at der på den måde kan vokse noget smukt ud af den krise, vi står i.

”Om et halvt eller et helt år kommer man helt sikkert til at se, hvordan hele situationen har sat sig i kunsten og litteraturen. Som musiker er det meget enkelt at sætte sig ned og skrive en sang, spille den på sin Instagram-profil samme aften og udgive den. Men som billedkunstner eller forfatter tager det længere tid. Men jeg tror, der er mange, der vil bruge det her i deres virke, fordi det er en så usædvanlig situation,” siger Nanna Øland Fabricius, der også er sikker på, at hendes oplevelser under coronakrisen vil sætte sig i hendes sangskriveri fremover.

Og hun håber, at ikke bare hendes nye sang, ”I Miss One Week Ago”, men kunsten helt generelt, kan hjælpe andre igennem krisen.

”Man kan godt komme til at tænke, hvem har overhovedet brug for en sang lige nu, fordi det pludselig er meget tydeligt, hvem i samfundet man har akut brug for i sådan en situation, og det er jo ikke kunstnerne. Men alligevel kan man som musiker måske gøre det lidt nemmere for andre at leve med alle de ting, der er i forandring, eller drømme sig et andet sted hen,” siger Nanna Øland Fabricius, der også selv vender sig mod musikken i øjeblikket.

”Musikken er for mit vedkommende altid et anker, når jeg bliver slået ud af usikkerhed, så jeg lytter meget til musik for tiden. Om morgenen er det eneste, jeg kan holde ud at lytte til, klassisk musik, og i løbet af eftermiddagen skifter jeg så over til hiphop og pop – og så er der også masser af børnemusik i højttalerne, i og med at jeg har en fireårig,” griner hun.

Håb finder hun også i solens stråler.

”Det hjælper virkelig meget, at det er solskin, og at foråret er på vej udenfor. Jeg ved slet ikke, hvad jeg havde gjort, hvis det var regn hele tiden. At solen skinner, giver mig optimisme,” siger Nanna Øland Fabricius.

Omvendt prøver hun at holde sig fra at være for meget på sociale medier og ikke tjekke nyheder konstant.

”De første dage i hele den her mærkelige situation tjekkede jeg nyheder hvert tiende sekund. Det kunne jeg mærke var hårdt for mig. Jeg har også oplevet pludselig at blive i dårligt humør eller føle mig depressiv, og så er det bagefter gået op for mig, at årsagen er, at jeg en time tidligere har læst noget, der var dårligt for mig at læse. Så for mit vedkommende har det handlet om at finde ud af, hvad der påvirker mig negativt, og hvad der påvirker mig positivt, og det ved jeg nu: For mig er det en redning at kunne køre ud i naturen, hvor der ikke er mennesker, og være dér.”