Prøv avisen

Når der lugter af gran, ligger døden på lur

salt Foto: Iris

Gennem århundreder har hverdagsvarsler været en måde at forstå tilværelsen på. Mange varsler har overlevet helt frem til i dag. Nu er 2000 af dem samlet i et nyt opslagsværk

Da Ib Askholm for noget tid siden var til begravelse hos et familiemedlem, gik en prås op for ham, da han kom ind i stuen ved eftersamværet. Der stod et lille paradistræ med sine fede blade og blomstrede.

Logisk set er det selvfølgelig det rene nonsens. Men når et paradistræ blomstrer, er det et almindeligt folkeligt varsel for, at døden vil indtræde. Jeg sagde ikke noget, men for 150 år siden ville man nok have båret det ud, siger han.

Ib Askholm er historiker og forlægger, og det er oplevelser som den, der har været med til at pirre hans nysgerrighed for at undersøge den del af folketroen nærmere, der kaldes hverdagsvarsler.

Det er disse pudsige oplevelser af, at der sker sammenfald mellem begivenheder. At man har fornemmelsen af, at umiddelbart ubetydelige hændelser indeholder en større mening. Det er en ulogisk og fascinerende del af tilværelsen, og det er noget, der har været en stor del af hverdagen for mange danskere tilbage til de ældste tider, siger han.

LÆS OGSÅ: Tallet 13: Rejsebranchen tager stadig hensyn til danskernes overtro

Ib Askholm har den seneste tid bladret sig igennem en stor del af litteraturen om folkeminder for at undersøge, hvad det er for nogle tilfælde, man har gået og tolket på og tillagt betydning gennem tiden. Her har han fundet frem til over 2000 gamle varsler, som han har samlet i bogen Dagligdagens gode og onde varsler, der udkommer i denne uge.

I bogen kan man blandt andet læse, at hvis en spætte banker på et hus, vil det ofte være et dødsvarsel. Har en pige spidse knæ, er det et varsel om, at hun skal føde flest piger. Og hvis der lugter af gran i huset uden for juletiden, ligger døden formentlig på lur.

Mange af varslerne har en historie, der går over 1000 år tilbage og stammer fra før, Danmark blev kristent. Man kan finde elementer af nordisk gudetro i flere af dem, men ellers er det generelle, at de er meget vanskelige at finde en oplagt forklaring på, hvordan de er opstået, siger han.

En del af fascinationen er, at det er et meget tåget felt. Vi ved, at hverdagsvarsler har haft stor betydning for mange. Men det bliver gætterier, når man skal forklare, hvorfor en sort kat skulle bringe uheld, siger Ib Askholm.

En stor del af de 2000 varsler er med tiden forsvundet ud af den folkelige bevidsthed. For eksempel er det nok de færreste, der tænker over, at det bringer uheld at fløjte indendørs, fordi den der fløjter under tag / har fanden på sin bag. Ifølge Ib Askholm begyndte varslerne at fylde mindre i hverdagen ved indgangen til det 20. århundrede.

Men enkelte af hverdagsvarslerne har alligevel formået at overleve. I dag ved de fleste, at der kan være ballade på vej, hvis man kommer til at smadre et spejl eller går under en stige.

Vi moderne mennesker tager det selvfølgelig med et gran salt. Det er sikkert løgn alt sammen. Alligevel kan mange af os ikke se os fri for at synes, der er noget pirrende ved det. Varslerne går på tværs af både det rationelle verdenssyn og det religiøse verdensbillede. Det er en slags gråzone for det moderne menneske, siger han.

Og hverdagsvarslerne er stadig en del af mange danskeres hverdag. Det bekræfter Lars Christian Kofoed Rømer, der er forskningsassistent ved Dansk Folkemindesamling, hvor han har været med til at undersøge danskernes overnaturlige oplevelser. I den forbindelse har mange givet udtryk for, at de har oplevet, at varsler går i opfyldelse.

Vi hører om, at varsler er en del af folks virkelighed, og at folk oplever, at de går i opfyldelse. Der er nogle ting på spil, som udfordrer vores forestilling om et strengt rationelt og fornuftspræget samfund, siger han.

Blandt andet har de i undersøgelsen hørt om folk, der har fået varsler for dødsfald og trafikuheld, der gik i opfyldelse. Og en mere særpræget oplevelse kom fra Christians Ø ved Bornholm, hvor man havde set et sort skib sejle gennem havnen og kort tid senere skete der en ulykke på havet ud for øen.

Spørgsmålet er, hvor dybt den slags tro på varsler egentlig stikker. Lars Christian Kofoed Rømer tror, at mange har varslerne liggende som en forklaringsmulighed, de kan ty til, når en særlig form for oplevelse presser sig på, som man bliver nødt til at forholde sig til.

Det er næppe noget, man går og tænker over hele tiden. Det gjorde bønderne for 150 år siden sikkert heller ikke. Men der kan være særlige situationer, især i forbindelse med sygdom og død, hvor man er åben for at lade en anden slags erfaringer give mening, siger han.