I den klassiske dannelsesroman gennemgår helten en modningsproces via barn- og ungdom til voksen mand og eventuelt frem til heltens død i moden alder. Konceptet ender normalt i en sluttilstand, hvor personligheden er færdigdannet, afklaret og med en ideal grad af selvindsigt.
LÆS OGSÅ: Enten-Eller er både en gåde og en åbenbaring
Henrik Frederiksen har skrevet en temmelig forrygende, morsom, skarp og underholdende moderne dannelsesroman i en: Kontaktpersonen. Men der er naturligvis modifikationer fra den oprindelige, mere end 200 år gamle litteraturgenre.
Vi træder midt ind i livet hos den noget frustrerede og handlingslammede antihelt, der karakteristisk nok er unavngivet. Han ejer en lejlighed i København og bor sammen med en jævnaldrende, tydeligt fordrukken tidligere præst ved navn Pastoren, der er ramt hårdt af en skilsmisse. Antihelten er kontaktperson for en ung pakistansk dreng, der har flirtet en del med kriminalitet, og han er derfor ansat af Valby Socialforvaltning for at rette op på den unge mands uheldige tendenser.
Begge mænd i lejligheden har mistet deres livsfokus. Pastoren drikker og kommer sjældent ud af sin housecoat, antihelten har for nylig gennemgået et angstanfald midt i en pizza pepperoni og de mangler begge penge.
Derfor har vores antihelt besluttet at udleje et par værelser, og så dukker den underskønne Jamila op. Hun er kusine til den pakistanske dreng, hun er flygtet fra et arrangeret ægteskab, hun er på flugt fra sin pakistanske familie, der skal det vise sig er ret så magtfuld med kontakter til taxavognmænd, skumle indvandrere og uforfærdede voldsmænd.
Jamila flytter ind hos de to gutter, og ret hurtigt er de sat ind i Jamilas rodede liv, som de ikke kan undgå at involvere sig i. Begge mænd forelsker sig ynkeligt i den unge pige, og de latterliggør sig i deres gensidige jalousi.
Romanen bevæger sig dramatisk over stok og sten ind og ud af det københavnske liv, og vores antihelt får travlt med andet end sit navlepilleri, da han både må bryde ind i Socialforvaltningen og overfalde en teamchef der for at gennemskue den pakistanske families jagt på Jamila. Han får godt nok travlt og finder et nyt fokus i sit liv, men hvordan skal ikke røbes her.
Der er indtil flere skæve og skøre eksistenser i en, der er hjertelige hjælpere på begge sider, og der er fart på antiheltens krøllede tanker. Dette er ikke en indvandrernegativ eller det modsatte, og den er herligt fri for partiskhed og fordomme.
Bogen er sine steder sprogligt original, sprudlende af humor, og selvom kompositionen er forudsigelig, rammer en en personlig tone, der aftvinger respekt. Ikke mindst fordi Henrik Frederiksen ikke er en vanlig forfatter: Han udgiver på eget forlag, og han er cand.merc. og tidligere underviser på CBS.Men hvorfor skulle en cand.merc. ikke kunne skrive gode og underholdende bøger?