Smuk ungdomsroman af Alberte Winding

Alberte Winding har skrevet en smuk og rørende ungdomsroman, som i sin styrke vækker mindelser om ungdomsklassikere som ”Martin og Victoria” og ”Outsideren”

Alberte Winding er af mange kendt for sit skønne børnehit ”Tju Bang Chokolademand”, og ud over at være sanger og komponist er hun også forfatter. I sin nye ungdomsroman behandler hun det vanskelige tema om børn, der mister deres forældre. Foto: Jens Dresling/Polfoto

”Når jeg savner min far, sætter jeg et lys ud på vejen, der hvor han forsvandt. Min mor siger, at jeg skal komme videre. Men jeg kan ikke se, at hun selv bevæger sig ret meget længere end fra soveværelset ud på badeværelset og tilbage i seng.”

Det er 13-årige Bebel, som fortæller. Hun er hovedperson i Alberte Windings nye ungdomsroman ”Når jeg savner min far”.

Alberte Winding er af mange kendt for sit skønne børnehit ”Tju Bang Chokolademand”, og ud over at være sanger og komponist er hun også forfatter. I sin nye ungdomsroman behandler hun det vanskelige tema om børn, der mister deres forældre.

For førnævnte Bebel er situationen ekstra vanskelig. Det ene øjeblik stod hendes far og skovlede sne. Det næste var han væk. Helt væk. Ingen kunne finde ham, og derfor har man ikke erklæret ham død. Den lille familie, der også tæller Bebels storebror Milton, står derfor tilbage med et kæmpe uforløst savn.

Faderens totale fravær forandrer alt for Bebel. Hun bliver opmærksom på livets skrøbelighed. ”Jeg udvikler en blød plet i brystet, og den vokser hver dag, når jeg kommer hjem fra skole og er i samme hus som min familie. Jeg er altid bange for at miste dem nu. Og jeg ved, at jeg elsker dem.”

Desværre er de negative følger også meget store for Bebel. For de er alle tre på hver deres måde sunket ind i sig selv. Sorgen har drænet dem for livslyst. Bebel går så vidt som til at karakterisere sig selv som en mur af død. Det er en voldsom metafor, men ganske rammende, for sorgen lammer hende.

En dag sker der noget. En dreng flytter ind i huset overfor, og så banker det på døren. Bebel er ikke meget for at åbne, men det er en insisterende banken; og hun fortryder ikke, da hun endelig giver efter. For ind træder drengen Balder; og man mærker af beskrivelsen, hvordan hendes fascination spirer frem: ”Han har lys hud. Som fløde. Lidt fregner over næsen. Røde kinder. En mærkelig blå farve øjne (…). Hans hår er brunt, men solen skinner ind fra siden og gør det også rødligt. Som det nye bronzetag, vi fik på kirken sidste år”.

Balder har for nogen tid siden mistet sin mor. Han og Bebel har derfor meget til fælles. Samtidig introducerer han hende en aften for en anden verden. Romanen antager her nærmest surrealistisk karakter.

Det kan undervejs i læsningen være vanskeligt at greje, om Alberte Winding på klassisk fantasy-manér åbner for en anden verden, eller om de store børn blot hallucinerer, når de får et glimt af deres savnede forældre. Under alle omstændigheder opleves den alternative virkelighed som en psykisk realitet for de store børn, som leger med ilden.

Alberte Windings roman ”Når jeg savner min far” er en rejse ind i sorgens landskab set fra barnets perspektiv. Læser man bogen som teenager, glemmer man den næppe nogensinde. Det er en smuk og rørende bog, der i sin styrke vækker mindelser om ungdomsklassikere som Susan Hintons ”Outsideren” (1967) og Klaus Lynggaards ”Martin og Victoria” (1985).