Når bogen tryllebinder og forandrer os

Amerikanske Rita Felski skal de næste fem år lede et stort forskningsprojekt på Syddansk Universitet om bogens kraft. ”Litteraturen giver os mulighed for at blive helt opslugt, flygte eller få en pause. Både fra os selv og vores omgivelser,” siger den verdensberømte litteraturforsker

Den amerikanske litteraturprofessor Rita Felski er optaget af at finde ud af, hvorfor nogle bøger kan slå benene helt væk under os, opsluge os og muligvis forandre os. De næste fem år er hun ansat som gæsterprofessor ved Syddansk Universitet i Odense. – Foto: Heidi Lundsgaard

”Som barn var jeg nok lidt af en nørd. Sådan en af dem, der ikke havde så mange venner, men til gengæld gik på biblioteket og lånte seks bøger om dagen. Jeg elskede at lade mig opsluge af bøgerne. At være fuldstændig tryllebundet og medrevet af bogens univers, der af en eller anden grund ’stemte’ mig på en ganske særlig måde.”

Rita Felski tager imod på sit stadig ret nøgne kontor på Syddansk Universitet i Odense. For få uger siden kom hun til Danmark fra bopælen i delstaten Virginia i USA for at lede et nyt femårigt forskningsprojekt om litteraturens særlige evne til at fascinere, åbne andre verdener og på den måde også have betydning for os socialt.

Den 60-årige professor er internationalt anerkendt for sin litteraturforskning, der blandt andet har ført hende omkring dramaet, tragedien og feministisk populærlitteratur. Men for tiden er Rita Felski især optaget af at undersøge, hvad det er, der sker, når nogle værker fuldstændig slår benene væk under os, mens andre kan irritere os eller lade os helt uberørte.

Hun er ikke bleg for at indrømme, at også krimier kan få hende til at glemme både tid og sted. Og at det netop er selvforglemmelsen, hun også er interesseret i at undersøge nærmere.

”Mange litteraturforskere er mest optagede af, hvordan litteraturen kan gøre os til bedre mennesker, fordi den åbner vores sind for andre skæbner, andre synsvinkler og nye verdener. Og det anerkender jeg selvfølgelig som en af litteraturens eller kunstværkets muligheder. Men for mig at se er der mange flere værdier ved litteraturen eller kunsten generelt, og det er derfor vigtigt, at vi ikke reducerer forskningen til kun at have blik for det politiske og etiske. Jeg tror blandt andet, det er mindst lige så vigtigt, at litteraturen giver os mulighed for at blive helt opslugt, flygte eller få en pause. Både fra os selv og vores omgivelser. Det interessante er så at finde ud af hvorfor, og hvordan, det sker med netop nogle bøger – og ikke med andre,” siger Rita Felski.

Hun har selv været meget optaget af romanen ”Koncerten” af den japansk-britiske forfatter Kazuo Ishiguro og var derfor overbevist om, at det måtte alle andre da også være.

”Jeg har læst andre af hans bøger uden at have det på samme måde. Men allerede fra den første side var jeg fanget og kunne slet ikke lægge bogen fra mig. Jeg var helt trukket ind i hans labyrintiske fortælling, der foregår i en mystisk centraleuropæisk by, og bogen bragte mig i en helt speciel stemning, jeg ikke havde lyst til at slippe. Jeg troede selvfølgelig, at alle andre måtte have det på samme måde og glædede mig til at læse andres begejstring. Men på nettet vrimlede det med negative anmeldelser af hans værker. Der var blandt andet en, der skrev, at Ishiguros roman havde opfundet sin egen kategori af dårlighed. Og det undrede mig virkelig,” fortæller Rita Felski.

En af de gængse forklaringer på,hvorfor nogle kunstværker rammer os mere end andre, handler om identifikation. At vi kan genkende os selv i værket. Og derfor bliver draget eller opslugt.

Men teorien er ikke tilstrækkelig, forklarer litteraturprofessoren.

”Selvfølgelig spiller identifikation en rolle. Og sociologer vil typisk pege på forhold i opvæksten, på arv og miljø. Men der er jo en lang række eksempler på, at folk er blevet ramt, uden at der tilsyneladende er noget, der minder om eller kan henføres direkte til dem selv eller deres omgivelser.”

”Det har den engelske forfatter Zadie Smith blandt andet skrevet om i et essay, hvor hun beskriver sit forhold til den canadiske musiker Joni Mitchell. Zadie Smith er vokset op i et arbejderklassemiljø i London med en mor fra Jamaica og en engelsk far. I hjemmet blev der mest lyttet til musik af sorte sangere, som for eksempel Aretha Franklin. Og Zadie Smith brød sig slet ikke om Joni Mitchells lyse stemme og blå ballader. De sagde hende virkelig intet. Men en dag skete der noget. Fra det ene øjeblik til det andet. Fra at hade hendes musik kom Zadie Smith pludselig til at elske Joni Mitchell. Og i dag kan hun slet ikke lytte til hendes sange uden at komme til at græde. Den forandring ser ud til at komme ud af ingenting – og det synes jeg da er vildt interessant,” siger Rita Felski, og det er tydeligt at mærke på hendes smil og ivrige hænder, hvordan hendes egen nysgerrighed og engagement konstant er til stede.

Når Rita Felski skal nærme sig det mirakuløse eller tilsyneladende uforklarlige ved litteraturens og kunstens magi, er hun især inspireret af den franske filosof og antropolog Bruno Latour, der blandt andet er kendt for at være på vagt over for alle forsøg på at forklare et fænomen ud fra én teori. Men altid at være åben over for flere forklaringer – og endda for overraskelsen.

Rita Felski er også meget opmærksom på, at man som forsker ikke selv er repræsentativ som læser eller betragter af kunstværker.

”Jeg synes tit, man oplever, at en litteraturprofessor har troet, at hans eller hendes læsning og tolkning af for eksempel James Joyces værker er lig med den rigtige forståelse. Men så overser man jo netop de mange forskelle og udnævner sig selv til den rigtige læser. Det, jeg gerne vil undersøge, er derimod, hvordan almindelige læsere bliver grebet og fanget ind. Der er jo et kæmpe reservoir at gå på opdagelse i.”