Denne film er baseret på en virkelig – løgn! Sådan står der på filmlærredet, inden den amerikanske film ”The Farewell” begynder. Det plejer ellers at være sådan, at en film er baseret på virkelige begivenheder, men her er det vendt om. Den er helt bogstaveligt baseret på en virkelig løgn, som instruktøren Lulu Wang har oplevet det.
Hun kom fra Kina til USA som seksårig sammen med sine forældre og en bror i 1989. Faderen skulle studere ved et universitet i Miami i delstaten Florida. Hjemme i Kina i byen Changchun boede hendes bedstemor, og Lulu var ofte hos hende, inden hendes forældre besluttede at flytte til USA.
En bedstemor på mandarin-kinesisk hedder nai nai, og Lulus bedstemor, som i filmen hedder Nai Nai, rammes på et tidspunkt af en alvorlig kræftsygdom, som familien vælger at holde hemmelig for hende. Familien, der er spredt ud over verden, samles for at være sammen med hende, inden hun dør, under påskud af en bryllupsfest. Denne historie fortalte Lula Wang i radioprogrammet ”This American Life”, som nogle filmfolk hørte og besluttede at gøre til en film.
Den unge Lula Wang, der selv var inden for filmbranchen, blev instruktør på filmen, og den blev optaget dels i New York og dels i Changchun, der ligger i det nordøstlige Kina i Jilin-provinsen og har otte millioner indbyggere.
Filmens hovedperson, Billi, der altså er Lulu Wang selv, spilles forrygende af den amerikansk-kinesiske stjerne Awkwafina. Hun får nyheden om, at der skal være bryllup i Kina. Hele familien er inviteret, både den amerikanske, den japanske og den kinesiske del, hvilket den ikke har været i 25 år. At Nai Nai i virkeligheden altså snart skal dø, forbliver skjult for hovedpersonen selv. Som det lyder i filmen, så er det ikke ”kræften, der slår et menneske ihjel, men frygten for den!”.
Billi er splittet mellem sin kinesiske holden-på-facaden og sin vesterlandske ærlighed. Hun elsker sin bedstemor og vil være tæt på Nai Nai, som vil lære sit barnebarn teknikker til at klare livet. Der er virkelig ”power” i den gamle dame selv her på gravens rand.
Løgn på løgn følger. Det er både morsomt og tankevækkende. Vi kender jo også problemstillingen herhjemme: Skal lægen sige sandheden, hvis patienten ikke vil høre den? Skal man tage håbet fra et menneske?
Den kinesiske grundopfattelse er, at familien skal bære det følelsesmæssige svære for hinanden ved netop ikke at sige den tunge sandhed til den ramte. ”I Vesten tror I, livet tilhører jer selv, og derfor lægger I sandheden over på den enkelte, så I selv kan blive fri,” som én siger.
Måske lyder dette lidt tungt og meget alvorligt, men sådan er filmen ikke helt. Den er også fyldt med sjove og skæve oplevelser. Det gør den til en god og interessant oplevelse. Vi kommer blandt andet med familien på kirkegården, hvor forfædre-kulten lever. Det er åbenbart ikke lykkedes det kommunistiske system at udrydde den gamle ane-offerpraksis.
Vores globaliserede verden har sine indbyggede sammenstød også på det familiære område, og selvom noget er bygget på en løgn, kan det godt være sandhed. Endelig er der kun at sige, at filmen har en overraskende slutning. Den kinesiske drage slår et ordentlig slag med halen til sidst.
The Farewell. Instruktør: Lulu Wang. USA 2019. 100 minutter. Premiere over hele landet.