Når dirigent og komponist er et lykkeligt match

Adam Fischer beviste endnu engang sit uomtvistelige format som Haydn-dirigent

Adam Fischer.
Adam Fischer. Arkivfoto: Lars Nybøll/Ritzau Scanpix

Danmarks Underholdningsorkesters chefdirigent gennem et kvart århundrede, den snart 73-årige ungarer Adam Fischer (der stadig bevæger sig som en vårhare), er højt skattet af både sine musikere og et trofast publikum, der nødigt går glip af hans koncerter. Og da slet ikke, hvis der står symfonier af Haydn på programmet.

For det er en kendt sag, at Fischer har et ganske særligt tag på denne komponist, der så at sige ”opfandt” både symfonien og strygekvartetten som to af den klassiske musiks betydeligste genrer. Det er efterhånden en snes år siden, at plademarkedet på det nærmeste blev rystet af en opsigtsvækkende udgivelse: For Brilliant Classics indspillede Fischer en boks med hele 33 cd’er til budgetpris – de rummede Haydns samlede symfonier, 104 i tallet. Ved den lejlighed var orkestret det såkaldte Austro-Hungarian Haydn Orchestra, og indspilningsstedet var det berømte Esterhazy Palads, der har været så tæt knyttet til Haydns karriere. Fischers særlige flair for Haydn ligger i hans sans for den djærve humor, der gang på gang stikker frem fra den første wienerklassikers partiturer.

I Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg kunne man i lørdags opleve Fischer i fuldt vigør med to symfonier af Haydn. Og som koncertens kyndige vært Søren Schauser så træffende gjorde opmærksom på, var der en særlig pointe i valget af netop de to – for både nummer 95 og 96 i den lange række af Haydn-symfonier stammer fra 1791. Det er et år, der står indskrevet med flammeskrift i musikhistorien – for da komponerede Mozart en lang række guddommelige værker inden sin død i begyndelsen af december. Et af dem var klarinetkoncerten i A-dur, som man med rette kan betegne som den bedste blæserkoncert nogensinde, og det var netop den, der var anbragt som et såre naturligt valg mellem de to Haydn-symfonier.

Den unge danske klarinettist Jonas Lyskjær Frølund, årgang 1997, fremførte den på smukkeste vis med en tæt træklang i alle registre og respekt for dens klassiske struktur – og uden at det på noget tidspunkt så meget som tangerede det tørre. Tværtimod tillod han sig, især i førstesatsen, at give den ikoniske koncert en smule kant i et par passager. Man fornemmede, at Frølunds indgående kendskab til mesterværket gav ham et velgørende overskud, og Fischer og Danmarks Underholdningsorkester ledsagede ham med tempi til den lidt hurtige side, men uden at speede for meget op – en musikalsk fælde, den populære maestro ikke altid har kunnet undgå at dratte i. Men i dette tilfælde faldt alle brikker på plads, og det blev en på alle måder givende aften.

Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester fortolker værker af Haydn og Mozart – solist: Jonas Lyskjær Frølund.