92-årige Thorkild Simonsen: Når jeg ikke laver andet, så læser jeg

Tidligere Aarhus-borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) læser fortrinsvis bøger, der har et lokalt, nationalt eller verdens- historisk indhold

Thorkild Simonsen læser tre aviser dagligt og følger med i nyhedsstrømmen på tv. Men bøgerne er vigtige for ham på en anden måde, for der lever man sig mere helhjertet ind i fortællingerne, mener han. –
Thorkild Simonsen læser tre aviser dagligt og følger med i nyhedsstrømmen på tv. Men bøgerne er vigtige for ham på en anden måde, for der lever man sig mere helhjertet ind i fortællingerne, mener han. – . Foto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix.

Det lyder måske mærkeligt, når man som jeg er 92 år og pensionist, men sandheden er, at jeg ikke har tid til at læse alt det, jeg gerne vil. Men når jeg ikke skal noget andet, som eksempelvis at holde foredrag eller være chauffør for min kone, så læser jeg.

At læse betyder for mig at følge med. Både i, hvad der er sket, og hvad der kan tænkes at komme til at ske. Jeg har altid læst for at holde mig orienteret, og sådan er det stadigvæk. Jeg holder tre aviser, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Århus Stiftstidende, men derudover læser jeg bøger i mindst én time om dagen. Jeg har altid gang i en bog og derudover bladrer jeg ofte i nogle andre, eller leder efter noget i opslagsværker. Nogle gange sætter jeg mig i stuen, men oftest trækker jeg mig tilbage til mit kontor med en bog. Derinde har jeg både en seng, en kontorstol og en lænestol. Som regel vælger jeg lænestolen.

De bøger, jeg tager med ind på kontoret, handler stort set alle sammen om historiske emner. Det kan være lokalhistorie, danmarkshistorie, verdenshistorie eller litteraturhistorie. Jeg kan bedst lide at læse noget, der er autentisk. Skønlitteratur er ikke lige mig. I modsætning til min kone, der læser romaner og helst på engelsk.

Lokalhistorisk følger jeg med i, hvad der bliver skrevet om Aarhus. Jeg læser meget gerne de bøger, der udkommer om byens virksomheder og kulturelle institutioner. Jeg følger også med i, hvad der kommer af bøger om Vendsyssel og især fra egnen omkring Løkken. Jeg er jo født og opvokset i Rubjerg. For ganske nylig har jeg læst en god lokalhistorisk bog af Peter Ussing, der er forhenværende inspektør på Løkken Centralskole, hvor jeg har gået. Og så har jeg læst både ”Vendsyssel under Besættelsen” og ”Østjylland under Besættelsen”. Det lokalhistoriske skal helst have noget med min fødeegn eller Aarhus at gøre. Og så Læsø. Der kommer min kone nemlig fra.

Af det mere politiske har jeg lige læst historikeren Heidi Vad Jønssons ”Indvandring i velfærdsstaten”, der udkom i 2018. Den medvirker jeg selv i, men det er nu ikke derfor, den er interessant. Det interessante er, hvordan den socialdemokratiske integrationspolitik har ændret sig. Da jeg var indenrigsminister, blev jeg vist nok betragtet som lidt af en strammer. Sådan ville der ikke blive set på mig i dag.

Ud over det historiske og politiske så sluger jeg stort set alle de biografier, der udkommer om kendte personer. Naturligvis politikerne, men også alle de andre. En, der virkelig interesserede mig, var den bog om Ove Sprogøe, der udkom for nogle år siden. Ham lærte jeg at kende, da vi sammen sad i bestyrelsen fra Niels Mathiassens mindelegat. Der sidder jeg stadigvæk, men nu er der snart ikke flere penge i fonden, så resten spiser vi op.

Den seneste bog, jeg har læst, er Hans Engells ”Lusepustere og slingrefise”, der er historien bag 28 politiske citater fra Jens Otto Krag til Pia Kjærsgaard. Nu er jeg i gang med bogen ”Barn af Besættelsen” af Michael Müller. Her fortæller 28 kendte danskere, heriblandt mig selv, om, hvordan vi oplevede Besættelsen. Jeg er født i 1926, så jeg husker rigtig meget fra den tid. Bogen var i øvrigt mandelgaven i år, som jeg vandt.