I Ghanas hovedstad, Accra, står det unge ægtepar Joyce og Kojo Boateng op hver morgen klokken fire. I halvanden time beder og synger de og udfører en række rituelle kropslige øvelser og danse, alt sammen for at være sikre på at være beskyttet af Helligånden dagen igennem.
Parret er en del af en hastigt voksende karismatisk-kristen menighed i det vestafrikanske land. Her hører tungetale, højtråbende missionærer og mennesker i trancelignende tilstande til dagens orden i Accra. Ligesom der i afsidesliggende landsbyer laves midlertidige biografer, hvor blandt andet Hollywood-filmen ”Passion of the Christ” bliver vist.
”På gadehjørner, i parker og sågar i busser og andre offentlige transportmidler er det helt almindeligt, at missionærer rejser sig op og begynder at forkynde evangelierne på en meget pågående måde, og kristendommen fylder enormt meget både visuelt og lydmæssigt.”
Det fortæller antropolog Kasper Jelsbech Knudsen, der i forbindelse med et forskningsprojekt har gennemført 10 måneders feltarbejde blandt karismatiske kristne missionærer i Ghana. Sine undersøgelser fortsætter han nu med udstillingen ”Spirit Places/Åndesteder” i Moesgaard Museums Laboratorium. Med udstillingen vil han gerne have publikum til at forholde sig til forskellen på at være udtalt praktiserende kristen i Ghana og i Danmark.
Med sort-hvide kunstfotos fra Accra og landsbyen Auropong samt historiske billeder og kort tilsat lyde af trommer, messende, bedende mennesker og højtråbende missionærer fortæller han om sine oplevelser i Ghana. Udstillingen begynder med historien om den danske missionær Andreas Riis, der i 1934 kom til det, der dengang hed Guldkysten, primært for at stå for den kristne opdragelse og almene dannelse af de børn, der var kommet ud af danske handelsmænds omgang med ghanesiske kvinder. Det blev også hans opgave at sprede kristendommens budskab generelt i landet. Det var ikke nogen nem opgave, da afrikanerne på det tidspunkt mest forbandt hvide mænd med slavehandel. Andreas Riis fandt på at ”importere” en gruppe døbte fra De Vestindiske Øer, og det satte gang i omvendelsen. Den første kristne kirke blev bygget i Auropong, som i dag er et historisk, kristent centrum i Ghana. I den by gennemføres hvert år en ugelang festival, hvor unge kvinder bemalede danser rundt i gaderne og illuderer at være besat af fortidens ånder. Den festival er med i udstillingen for at vise, at spiritualiteten antager mange former i Ghana. Derudover fokuserer udstillingen på, hvordan den karismatiske kristendom dominerer i det offentlige rum og hjemme hos ægteparret Boateng.
Kasper Jelsbech Knudsen har gennem hele sit studium interesseret sig for spiritualitet og åndelig praksis, og når han især interesserer sig for den karismatiske kristendom, sådan som den blandt andet praktiseres i pinsebevægelsen, så er det, fordi den bevægelse definerer sig selv nogenlunde ens over hele verden.
”Det er et unikt fænomen, fordi den har været i stand til at tilpasse sig mange forskellige kulturelle samfund fra de fjeneste øer i Indonesien til Afrika og til storbyer i USA og Europa. Måden, de prædiker på, er relativt ens, og de understreger selv, at de tilhører et globalt fællesskab af kristne. Mange i bevægelsen vil sige, at de føler sig mere i familie med kristne i en anden verdensdel end med ikke-omvendte, der bor lige ved siden af. Men når man er en del af en global kristen bevægelse, hvad er det så, der gør kirkerne særligt ghanesiske og ikke danske for eksempel? Det er blandt andet det, jeg gerne vil undersøge,” siger Kasper Jelsbech Knudsen.
Efter opholdet i Ghana har han naturligvis en klar fornemmelse af, at ghaneserne er langt mere ekspressive i deres religiøse praksisser og mere missionsk udfarende end danske pinsekirkemedlemmer eller andre praktiserende kristne, men han vil gerne have folk selv til at definere de forskelle. Derfor har han inviteret både herboende ghanesere og grupper af danske menigheder til at besøge udstillingen ud over det publikum, der i forvejen kommer på Moesgaard Museum.
”Som antropolog tager man ud til de fremmede, studerer dem og tager indtrykkene med hjem for at holde dem op imod sit eget samfund. Det vil jeg gerne gøre på en lidt mere direkte måde. I stedet for at det er mig, der sammenligner folk med hinanden, vil jeg gerne have, at det er de kristne selv, der kigger på hinanden og opdager forskelle og ligheder. Når jeg undersøger troens rolle i nutidens Ghana og Danmark blandt andet gennem publikums interaktion, så bliver publikum en del af forskningen,” siger Kasper Jelsbech Knudsen, der kalder udstillingen for et etnografisk eksperiment.
”Jeg ser et paradoks i, at kristendommen er så gennemtrængende og konfronterende i Ghana, uden at det tilsyneladende er noget problem, mens vi i Danmark ikke på samme måde er vant til at møde iscenesat religiøs praksis. Og jeg er nysgerrig på, hvordan folk selv oplever det,” siger han.
Udstillingen er en del af hans ph.d.-projekt, der foreløbig har titlen ”Kristne transformationer”. Alle, der besøger udstillingen, bliver bedt om at udfylde et spørgeskema om deres oplevelse og om deres eget forhold til religiøsitet, ligesom Kasper Jelsbech Knudsen selv vil være til stede meget af tiden for at observere og tale med publikum. Udstillingen ”Spirit Places/Åndesteder ”kan ses på Moesgaard Museum frem til den 16. maj.
