Katrine Juel Vang, jobsøgende, Odense
Jeg glæder mig virkelig meget til at komme på biblioteket igen. Jeg er jobsøgende og har en kandidatgrad i webkommunikation, men jeg ville elske at sidde på biblioteket og skrive ansøgninger – i et rum, hvor der også er andre mennesker. I stedet for at hele mit liv foregår derhjemme.
Under coronanedlukningen har jeg været på barsel med min yngste søn, der nu er 13 måneder. Og det har føltes som både den længste og den korteste barsel på samme tid. For alt har været lukket ned, og hverken babybio eller babysvømning har været en mulighed, som det var med hans storebror på fire et halvt år. Samtidig var det jo begrænset, hvem der overhovedet kunne komme og se vores lille nyfødte. Selv mine forældre nåede kun at holde ham et par gange, før det hele lukkede ned, og derefter gik der flere måneder med afstand. Det var helt forfærdeligt. Heldigvis har jeg opdaget lydbøgerne i den her periode, og noget af det vigtigste, der skete, var at høre Olga Ravns bog ”Mit arbejde”, som jeg i den grad kunne relatere til. Sammen med min kusine har jeg derfor bestilt billet til et forfatterarrangement med hende i november, og det glæder jeg mig helt vildt til. Min mand og jeg plejer at tage til den lokale musikfestival Tinderbox, men jeg forudser, at den nok bliver aflyst i år. Det har undret mig lidt, at man fra politisk side har valgt at åbne mange andre steder før kulturlivet. For kulturen giver så meget mere til ånden, og det er jo den, der er knækket nu.
Tobias Olsen, studerende, Syddansk Universitet, Esbjerg
Sidste sommer blev jeg formand for Esbjergs Kulturelle Ungdomsfond, som er sat i verden for at skabe kulturelle fællesskaber for unge i kommunen.
Men på grund af corona har vi jo været noget underdrejet, og derfor glæder jeg mig nu helt vildt til, at vi kan komme i gang med at bygge de her fællesskaber op.
Vi har som noget helt unikt fået midler fra både store fonde og fra kommunen, som de unge selv kan få til deres arrangementer. Under nedlukningen har vi så brugt tiden på at få alt det bagvedliggende på plads, og vi har allerede modtaget en del ansøgninger om alt fra litteraturoplæsninger til musikfestivaler. Så vi er så klar til at komme i gang.
Personligt har jeg savnet at kunne smutte ned på en café med vennerne og få en øl, inden vi så går videre til aftenens koncert på et af byens hyggelige spillesteder. For mig er kultur noget, som vi gør i fællesskab, og som bringer mennesker sammen på tværs af alt muligt andet. Det er også ofte her, at nye venskaber opstår.
Kulturlivet har virkelig været en stor mangel i det her år, og jeg glæder mig ikke kun til koncerterne, men også til at komme i teatret og i biografen igen. Og oplevelsen af savnet har fået mig til at tænke på, at vi nok har taget kulturlivet for givet før i tiden uden helt at forstå dets kæmpestore betydning for vores liv. Derfor tror jeg også, at jeg nu kommer til at sætte endnu mere pris på det, når det hele nu snart åbner igen.
Ingrid Bang Jensby, pensioneret pædagog, Thisted
Jeg er måske den forkerte at spørge, for jeg nyder meget at være hjemme og bryder mig faktisk ikke om at deltage i arrangementer, hvor der er alt for mange mennesker.
Men jeg savner at kunne synge i kirken, at gå til alters og at være en del af menighedslivet, hvor man for eksempel lige mødes og taler sammen efter gudstjenesten.
Det har dog fungeret meget godt med digitale livestreaminger fra nogle af kirkerne, som jeg har kunnet se herhjemme. Forrige søndag fulgte jeg en livestreaming fra en kirke, hvor den lille menighed gik ud af kirken efter gudstjenesten for sammen med præsten at synge ”Hil dig frelser og forsoner” samt ”Påskeblomst! Hvad vil du her”, mens både døre og vinduer ind til kirken var åbne. Det var dejligt at være med til. Og jeg hører ikke til dem, der mener, at nu må kirkerne da virkelig også åbne op, lige som alt andet i kulturen, for jeg hylder det forsigtighedsprincip, som ligger bag beslutningen om at vente.
Jeg har også nydt at kunne se kunstudstillinger online, men når museerne åbner den 21. april, vil jeg dog glæde mig til at genbesøge Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Jeg har kun været der en enkelt gang før, og det var en stor oplevelse. Jeg vil helt klart også køre til Doverodde Købmandsgård i Thy, hvor Statens Museum for Kunst (SMK) har skabt en ny filial i de smukkeste omgivelser. Og så vil jeg glæde mig til at kunne gå på biblioteket igen.
Per Bausager, direktør, Gerninge ved Roskilde
Jeg glæder mig allermest til igen at kunne komme til cykelløb i Europa. Det har været en del af mit liv i rigtig mange år, både da jeg som professionel cykelrytter selv deltog i løbene, og efter jeg stoppede karrieren. I dag udgør cykelsporten stadig en stor del af mit liv, og sammen med Mads Pedersen, der blev verdensmester i linjeløb i 2019, er jeg direktør i et firma, der forhandler italiensk cykeltøj. Jeg havde håbet, at jeg snart skulle stå langs brostenene og mærke stemningen ved en af forårsklassikerne, Paris-Roubaix, der blev aflyst sidste år og netop igen er blevet udskudt til efteråret. Det er selve stemningen omkring et løb, der er så magisk. Med helikoptere i luften, radio- og tv-stationer fra hele verden, et felt, der nærmer sig og pludselig suser forbi. Nu håber jeg, at det bliver muligt at rejse til Italien og følge Giro d’Italia, der begynder den 8. maj.
Heldigvis har jeg så kunnet bruge det her underlige år på at genlæse Henrik Pontoppidan og Søren Kierkegaard. Efterhånden som jeg bliver ældre, opdager jeg nye ting i værkerne. ”Enten - Eller” har jeg et særligt forhold til.
Ud over at læse har jeg brugt meget tid på at skrive. Jeg skriver på to forskellige bøger, der selvfølgelig begge handler om cykelsport, så kulturlivet har bestemt ikke været helt dødt i det her år – det er bare foregået derhjemme.