Morten D.D: Når man kigger på fugle, glemmer man både sig selv og coronaen

Coronaen påvirker ikke museumsinspektøren for Naturhistorisk Museum i Aarhus, Morten D.D. Hansen, synderligt. Den selvudnævnte naturmand har det nemlig helt fint med virtuelle møder og bruger alligevel meget af sin tid udenfor blandt dyr og planter

Museuminspektør for Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten D.D. Hansen (født 1972) er et rigtigt naturmenneske. Coronapandemien har derfor ikke haft særlig betydning for hans dagligdag, for han er alligevel at finde ude blandt planterne og dyrene. – Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus.
Museuminspektør for Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten D.D. Hansen (født 1972) er et rigtigt naturmenneske. Coronapandemien har derfor ikke haft særlig betydning for hans dagligdag, for han er alligevel at finde ude blandt planterne og dyrene. – Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus.

I artikelserien ”Mit forandrede liv” taler Kristeligt Dagblad med markante danskere om, hvordan nedlukningen berører deres hverdag. De næste artikler i serien kan blive sendt direkte til indbakken. Tildmeld dig her.

Hvad er det værste ved denne tid?

Ja, det værste er måske at lede febrilsk efter et mundbind, når man står ude foran et supermarked. Jeg er jo en naturmand, så jeg bliver ikke særligt påvirket af den her coronatid. Det er dog lidt træls, at produktionerne med fjernsyn bliver noget mere komplicerede, men så får man en vatpind i næsen, og så er vi i gang.

Hvad er det bedste ved denne tid?

Det er, at vi er blevet vante til hjemmearbejde. Vi har fundet ud af, at man ikke behøver at tage hele vejen til København for at komme til et møde. Jeg havde faktisk installeret Microsoft Teams på min computer for tre år siden, men der var der jo ingen, der brugte det. Nu har vi alle vænnet os til skærm-møder, og det gør altså min verden meget lettere. Det er samtidig rigtig godt på bæredygtighedskontoen, og det gør mig jo rigtig glad.

Nævn en bog, film eller anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig denne vinter.

Jeg omgås nogle meget kloge mennesker på Facebook, blandt andre Christoffer Bugge Harder, som er forsker i mikrobiologi og en ivrig samfundsdebattør. Vi debatterer for tiden, hvordan vi sanser naturen frem for ”bare” at formidle fakta, og han har skrevet nogle kommentarer om Frank Jægers (1926-1977, red.) digte, som jeg virkelig har tænkt meget over. Frank Jæger har nemlig skrevet nogle virkelig sanselige digte om naturen, og jeg er vokset op med nogle af dem som sange. Der er enormt mange sange og digte, der formidler en sanselighed om naturen, men der er få af os tilbage, som når vi synger sange om årstiden, oplever vi det også i en samfundsmæssig historisk kontekst. Vi har Højskolesangbogen inden under huden. Lige nu er der tøvejr. Jeg tænker på den sidste sætning i ”Det er hvidt herude” af St. St. Blicher (1782-1848, red.): ”kom og løs den bundne jord”, og hvor vigtigt det var, at tøen kom. Mange kender måske ”Jeg er havren” af Jeppe Aakjær (1866-1930, red.), men de kender ikke til den fælles kulturarv, der formidler den.

Hvilken ændring i dit liv eller dine vaner vil du bevare efter coronaen?

Jeg vil arbejde så meget hjemme, som jeg overhovedet kan. Det er helt vildt effektivt, jo. Man kan have et møde overstået på 10 minutter, og så kan man gå i gang med arbejdet og bevæge sig udenfor, hvor jeg jo elsker at være.

Hvad er det bedste råd, du vil give til andre til at komme igennem coronatiden?

Kom ud og åbn øjnene for naturen. Find ud af, hvad de dyr og planter, der er omkring dig, hedder. Der er en app, der hedder iNaturalist, du kan downloade, og så fortæller den dig, hvilken art dyret eller planten, som du har taget billeder af, er. Det er sundt at rette opmærksomheden et andet sted hen end mod én selv. Jeg skal se på lærker i weekenden, og jeg glæder mig som et lille barn! For når man kigger på fugle, glemmer man både sig selv og coronaen.