Jekyll & Hyde er uhyggeligt god

Tomas Ambt Kofod gør et bæst til en stjerne i den dobbelte titelrolle som videnskabsmanden doktor Jekyll og den farlige Hyde i en vedkommende musical

I sit laboratorium gør doktor Jekyll sig selv til forsøgsperson og forvandles til hr. Hyde. Det er Tomas Ambt Kofod, som spiller den krævende dobbeltrolle. -
I sit laboratorium gør doktor Jekyll sig selv til forsøgsperson og forvandles til hr. Hyde. Det er Tomas Ambt Kofod, som spiller den krævende dobbeltrolle. - . Foto: Det Ny Teater.

Kan man isolere det gode fra det onde i menneskets sind? Spørgsmålet er centralt i musicalen ”Jekyll & Hyde The Musical” på Det Ny Teater i København. En slags eksistens-musical, hvor man i godt to timer får lejlighed til at overveje forholdet mellem det onde og det gode.

Den ambitiøse videnskabsmand doktor Jekyll, spillet af Tomas Ambt Kofod, vil forsøge at isolere det onde fra det gode.

Han ønsker at bruge psykiatriske patienter på en anstalt som forsøgspersoner, men hospitalets bestyrelse stopper ham. Han vil lege Gud, lyder kritikken.

Biskoppen af Guildford, spillet af Martin Loft, spørger doktor Jekyll, hvad man skal stille op med det onde, hvis det skulle lykkes at isolere det.

Forestillingen er baseret på den skotske forfatter Robert Louis Stevensons (1850-1894) lille roman fra 1886 ”The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde”. Stevensons hjem beskrives som strengt religiøst, men selv meldte han sig ud af kirken og blev forfatter mod familiens ønske. Romanen er filmatiseret over 100 gange og kan ses som en slags ouverture til det 20. århundrede, hvor ondskabens problem blev noget, alle måtte forholde sig til.

”Jekyll & Hyde The Musical” fik i 1997 premiere på Plymouth Theatre på Broadway i New York, hvor den spillede frem til 2001 med Frank Wildhorns musik og Leslie Bricusses tekster. Stykket har været sat op i mere end 35 lande.

Det er den musical, instruktør Daniel Bohr har bearbejdet til Det Ny Teater. Resultatet er en til tider ganske rå forestilling, som ikke lader publikum hvile i sædernes plys, men kalder til eftertanke: Hvad er der bag det enkelte menneskes maske?

Doktor Jekyll lyder som en af selvudviklingens profeter, når han selvsikkert udtaler: ”Vi er, hvad vi ønsker at være.” Som publikum tager man plads i, hvad der skal forestille at være et operationsauditorium fra et af Victoriatidens hospitaler. Det lidende menneske med forpint gestik er aldrig langt borte i opsætningen.

Smerten understreges effektivt af Paul Farnsworths punk-inspirerede kostume-design, som er gennemført ud i de hærgede parykker.

Den dobbelte titelrolle som doktor Jekyll og mister Hyde spilles overbevisende af Tomas Ambt Kofod. Det er et udfordrende parti, hvor han er spændt mellem det gode og virkelig onde, og når man kender handlingen, spørger man sig selv, om den indbydende Tomas Ambt Kofod kan være et troværdigt monster med blod på hænderne og vanvid i blikket?

Doktor Jekyll er den individualistiske, naturvidenskabelige videnskabsmand, farvet af 1880'ernes positivisme. Han vil forstå verden, som han synger i en central scene sammen med sin ven, advokat John Utterson, som fremstår myndig i Kurt Ravns fremførelse.

Stykket rummer også et kærlighedsdrama. ”Tag mig som jeg er” lyder det i Jekylls duet med hans forlovede Emma Carew sunget med Camille-Cathrine Rommedahls klare, nærmest spidse sopran.

Man afslører næppe for meget ved at sige, at idyllen ikke bevares: ”Er jeg en god mand? Er jeg en gal mand?”, synger Tomas Ambt Kofod. Han gør med sin store, smidige stemme og sit dramatiske talent et bæst til en stjerne.

Det Ny Teater fortjener applaus for en forestilling, som er alt anden end kælen, men med musicalens effektive formidlingsform giver anledning til eftertænksomhed om et urmenneskeligt spørgsmål: Hvordan forholder vi os til ondskaben? De gør det uhyggeligt godt.