Det kan lyde som en selvmodsigelse. Men at en smiley ikke nødvendigvis er udtryk for glæde, ved alle, der færdes på internettets sociale medier eller kommunikerer ved hjælp af sms på mobiltelefonen. De runde, gule ansigter kan udtrykke alt fra stor begejstring over grublen og eftertænksomhed til ekstrem vrede. Og så kan de berige digitale samtaler med nuancer, som bogstaver og ord ikke kan få frem.
Det mener Tina Thode Hougaard, der forsker i sprog og sociale medier ved Aarhus Universitet og som for nylig udgav bogen ”Emojis” i Aarhus Universitetsforlags Tænkepause-serie.
For 22 år siden levede hun, ligesom alle vi andre gjorde, fint uden de små billedsymboler, som samlet set kaldes emojis eller smileys. De blev nemlig først i 1999 opfundet af en japansk softwareingeniør ved navn Shigetaka Kurita.
I begyndelsen, da symbolerne dukkede op i Tina Thode Hougaards digitale verden, var hun skeptisk. Som sprogforsker er hun mest interesseret i ord, og var det nu ikke at forfladige sproget og den digitale kommunikation at indsætte et hjerte i stedet for at skrive ”jeg elsker dig” ? Eller sende et klappende gult ansigt afsted på en sms i stedet for at skrive ”tillykke med eksamenen”?
I dag, efter flere års forskning i fænomenet og private erfaringer med dagligt at bruge emojis, mener hun, at emojis tilbyder noget ekstra til de interaktive, skriftlige samtaler, vi mennesker har med hinanden i digitale fora.
”Emojis kommer aldrig til at udkonkurrere det talte eller skrevne sprog, men de er gode til at supplere ordene, når det gælder følelser og umiddelbare reaktioner. Til gengæld er de ikke gode til at udtrykke abstrakte begreber,” siger hun.
På den måde kan emojis minde om regibemærkninger i et teatermanuskript, der angiver, hvordan skuespillerne skal bevæge sig rundt på scenen, og hvilke ikke-verbale følelser de skal udtrykke.
Emojiernes popularitet er uomtvistelig. Der findes ingen opgørelser over hvor mange af slagsen, der hver dag sendes rundt mellem mennesker i verden, men ifølge Tina Thode Hougaard drejer det sig som milliarder.
Hun er såkaldt dekrypterende sprogforsker og arbejder med at forstå mennesker igennem deres sprog. Hun har skrevet ph.d. om chat, altså snak på nettet, og her spiller emojis ikke uden grund en stor rolle.
”Jeg mener, at der er flere forklaringer på deres popularitet.”
”For det første er de et forsøg på at kompensere for tre ting, vi ikke kan få med i digitale samtaler, nemlig mimik, gestik og stemmeføring. Alt det vi ikke plejer at sætte ord på, fordi det tydeligt fremgår, når vi taler sammen og kan se hinandens kropssprog. Den interaktion, vi har med hinanden på sociale medier, er samtale-agtig, men alt det ikke-verbale mangler i den form for samtaler.”
”For det andet er det nemmere at indføje en eller flere emojis end at skrive en længere sætning. Den fylder ikke en masse, men har stor betydning, hvis samtalepartneren accepterer den måde at kommunikere på.”
”Endelig er det ikke ord, men billeder og dermed lidt mere til fortolkning, hvilket kan være en fordel på samme måde, som kropssproget er det i almindelige samtaler.” siger Tina Thode Hougaard.
I sin bog henviser hun til den østrigske psykolog Paul Watzlawick og begrebet relationskommunikation, som han definerede i 1968. Ifølge Watzlawick er der to formål med at kommunikere: Vi deler indhold, og vi relaterer os til hinanden. Det er i relationskommunikationen, vi opbygger og vedligeholder følelsesmæssige forbindelser ved at spørge til hinanden, men også ved at lytte opmærksomt med eksempelvis et smilende eller et bekymret ansigt.
”Sproget er en samværsform. Tænk bare på, hvor meget vi taler med hinanden om vejret. Reelt er det vel kun landmænd og meteorologer, der har brug for at tale om det, men alle vi andre gør det også hele tiden. Det sætter spot på, at sprog ikke kun er dyb eller indholdstung information. Det er der rigtigt meget, der ikke handler om, når vi taler med andre mennesker.”
”Vi har nok aldrig kommunikeret så meget, som vi gør nu, men forskellen er, at meget relationskommunikation i dag foregår skriftigt på sociale medier og via sms’er. Dér hjælper emoji’erne os med at udtrykke noget af alt det, der sker i en almindelig samtale. Noget, der umiddelbart kan virke overfladisk, kan altså have rigtig stor betydning for vores forhold til andre mennesker,” siger Tina Thode Hougaard.
Som eksempel fortæller hun om en mor, der oplevede enhver forælders værste mareridt, nemlig at miste sin otteårige datter, som døde af kræft. Undervejs i sygdomsforløbet havde moderen delt op- og nedture med familie og venner på en Facebook-side. Omkring 1000 personer bakkede her op om familien og den dag, datteren døde, var der 427 opslag på siden – næsten alle med emojis. Det flød med grædende, gule ansigter, stjerner, engle og ikke mindst hjerter ved siden af kondolence- og mindeord.
”Da jeg tre år efter dødsfaldet talte med moderen om forløbet, fortalte hun, at de mange hjerter havde fyldt hende med en oplevelse af, at det ikke havde været forgæves at dele sin smerte offentligt,” fortæller Tina Thode Hougaard og tilføjer, at emojis dog på ingen måde kan erstatte ordene i vores kommunikation med hinanden.
”Jeg synes bestemt, at man skal lære at udtrykke sig ved hjælp af ord. Men vi bliver også nødt til at tage emojis alvorligt, når de nu bliver brugt så meget, som de gør,” siger Tina Thode Hougaard.
Nye undersøgelser peger i retning af, at unge mennesker er begyndt at tage afstand fra emojis, men ifølge forskeren kan det stadig godt betale sig at forstå, hvad det er, vi bruger emojis til. Derfor slutter hun også sin bog på denne måde:
”Som sprogforsker er jeg liberal. Vi kan ikke sætte sprogets udvikling i stå, for sprog bruges af mennesker og forandres af mennesker. Vil jeg forstå menneskene, må jeg forstå deres sprog.”