Vægtigt bidrag til debatten om religionens rolle i udviklingsarbejdet

Denne bog henvender sig til alle, der interesserer sig for udviklingsbistand, og er et vægtigt bidrag til debatten om religionens rolle i udviklingsarbejdet

Over for spørgsmålet , om tro kan flytte bjerge, lyder da også det gennemgående svar: Ja, tro kan flytte bjerge. Den spiller en vigtig rolle for menneskelig og samfundsmæssig udvikling, på godt og ondt vel at mærke! Men netop derfor gør vi også klogt i at tage religion og religiøse holdninger og erfaringer langt mere alvorligt, end det sker på nuværende tidspunkt.
Over for spørgsmålet , om tro kan flytte bjerge, lyder da også det gennemgående svar: Ja, tro kan flytte bjerge. Den spiller en vigtig rolle for menneskelig og samfundsmæssig udvikling, på godt og ondt vel at mærke! Men netop derfor gør vi også klogt i at tage religion og religiøse holdninger og erfaringer langt mere alvorligt, end det sker på nuværende tidspunkt. Foto: Peter Menzel .

”Vi var forberedt på alt, blot ikke på stearinlys og bønner.”

Med det citat indledes denne antologi om troens betydning for bistandsarbejdet. Citatet stammer fra en Stasi-general i det tidligere DDR. Han havde kommandoen i de afgørende dage omkring Nikolai-kirkens ”fredsbønner” i 1989 i Leipzig.

Disse aftenandagter samlede tusindvis af deltagere, som fortsatte ud i gaderne med fredelige, ikke-voldelige demonstrationer mod DDR-styret. Andagterne kom til at spille en stor rolle i den forandringsproces, der førte til Berlinmurens fald den 9. november 1989.

Eksemplet understreger troens betydning og er en påmindelse om at forstå og respektere den kraft, som ligger i religionens forandringspotentiale. Religion kan være det, der mobiliserer folk, nærer deres håb om forandring og giver dem selvtillid og et fællesskab i kampen for egne rettigheder, ligesom den kan hjælpe dem med at komme igennem nederlag og tilbageslag.

Det behandler antologien i en række artikler, skrevet af engagerede og vidende mennesker med vidt forskellig baggrund. Her er repræsentanter fra Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Missionsråd, Center for Afrikastudier og mange andre organisationer.

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for udviklingsbistand, og er et vægtigt bidrag til debatten om religionens både positive og negative rolle i udviklingsarbejdet. Konklusionen er en opfordring til ikke at ignorere den religiøse dimension i udviklingsprocessen. Særligt inden for kulturelle traditioner, moral, etik, ligestilling og seksuelle spørgsmål kan religion nemlig gøre en stor forskel.

Over for spørgsmålet , om tro kan flytte bjerge, lyder da også det gennemgående svar: Ja, tro kan flytte bjerge. Den spiller en vigtig rolle for menneskelig og samfundsmæssig udvikling, på godt og ondt vel at mærke! Men netop derfor gør vi også klogt i at tage religion og religiøse holdninger og erfaringer langt mere alvorligt, end det sker på nuværende tidspunkt.

Ganske vist er flere begyndt at tage religiøse ledere og deres indflydelse med i betragtning. For eksempel skriver Tania Dethlefsen om Sex & Samfunds aids-arbejde i Afrika, at man fremover i lignende projekter har besluttet at inddrage religiøse ledere fra projektets start.

For ved at udnytte det vidtforgrenede netværk, som kirkerne har, kan man nå ud til de mest afsidesliggende dele af landene og også agere i skrøbelige stater og frem for alt gøre en forskel med hensyn til holdningsændringer.

Som sygeplejerske Karen Swartz Sørensen fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling skriver om kirkerne: Det er det, de er bedst til! Eller som det hedder om Musalahas forsoningsarbejde i Israel-Palæstina: Når politikere ikke vil flytte bjerge, så må troen træde til.

På den baggrund er det både forstemmende og beklageligt, at der især fra dansk politisk side har været og til dels stadig er en berøringsangst over for religion. Dette på trods af, at idéen om en udvikling uden religion faktisk kun har eksisteret i dele af den vestlige verden fra 1940’erne til i dag. I resten af verden har tanken om udvikling uden religion været utænkelig.

Bogen slutter med to interessante artikler på engelsk, som redaktionen af uransagelige grunde har valgt ikke at oversætte. Det er ærgerligt, for de rummer stof til eftertanke blandt andet om nødhjælp og stolthed.

Til gengæld har biskop Henrik Stubkjær et helt konkret og let forståeligt forslag til udenrigsministeren om at tildele folkekirken en plads i Udviklingspolitisk Råd (UPR). For i en verden, hvor religionen på godt og ondt er kommet til at spille en større og større rolle, er det vigtigt, at Danmarks udviklings- og udenrigspolitik inkluderer viden fra kirken og kristendommen.

Gad vide, om ikke den opfordring sammen med denne bogs artikler kan vinde gehør i en regering, der definerer Danmark som et kristent land?