Prøv avisen
Bog

Nærværende om bevægelse

5 stjerner

Titlen på Kirsten Bruns stilfærdigt indtrængende roman er slagkraftig: ”Den fugl der ikke flyver bliver stegt”. Ordene siges i forbindelse med en afrikansk skovbrand, men det giver mening at bruge dem også i symbolsk betydning. Det flertydige udsagn kan opfattes som en understregning af det afgørende i at holde sig i bevægelse.

Netop dette er, hvad hovedpersonen Anna, en kvinde i begyndelsen af 50’erne, bestræber sig på. Men først skal hun have nogle skub. Og de skub sætter gang i overvejelser om den måde, hun lever på. Hun er bogholder på en teknisk skole, et job, der ikke udfordrer hende, men som hun alligevel havde regnet med at beholde indtil pensionen. Presset af forskellige omstændigheder erkender hun imidlertid langsomt, at hun ikke bør stille sig tilfreds med en tilværelse, som hun i virkeligheden slet ikke er tilfreds med. Hun bliver, som hun tænker, ”nødt til at begrænse tid anvendt til tåbelighed”.

Med en underfundighed, der er karaktersitisk for Kirsten Brun, siges det om Anna, at hun ”rammes af en bølge af tung vemod, fordi hun ikke elsker nogen nok til at blive ulykkelig over ikke at have ham her”. Hun bor langt ude på landet, alene efter at være blevet forladt af sin mand. Hun synes at have for let ved at slå sig til tåls, men det ændrer sig efterhånden, da hun tvinges til at indse, at forandringer er en del af livet. Et par af dem er disse: Hun får piskesmæld i forbindelse med et færdselsuheld, og bøgen i hendes have kløves af et lynnedslag. Hændelser med en i første omgang skjult betydning.

Mere sker: Hendes haveskur har en uventet gæst, Mohamed, en dreng, der er i en alder af 15 år er flygtet alene til Danmark fra krigen i Somalia. Hans bror blev skudt, det samme blev hans far, da denne ville have sønnens lig udleveret.

Nu hører drengen egentlig til på et bosted, men der trives han ikke. Anna føler ansvar for ham og ender med at blive hans værge. Mohamed, hans situation og fremtidsdrømme skildres med stor indlevelse. Det gør også den fortid, han har med sig – indfanget i sansemættede beskrivelser af virkeligheden i Somalia, herunder den onde lynchstemning, da en kvinde, der beskyldes for at være prostitueret, skal stenes.

Mohamed kommer på idrætsefterskole og virker i det hele taget på sikker kurs mod integration. Men han mister alligevel sin opholdstilladelse. Den sag er speget. Afskeden med ham skildres stramt og nøgternt, uden at svælge i de følelser, der ikke desto mindre giver ordene tyngde: smerten, og frygten for den skæbne, der venter ham. Mødet med den unge mand gør noget ved Anna, sætter hendes indtil da statiske liv i bevægelse. Dertil bidrager yderligere Theis, en dansk fotograf bosat i Berlin. Et kærlighedsforhold opstår. Og Theis vil have hende til at flytte ned til sig. Tør hun? Beslutningen er hendes egen. Men hun er ikke vant til at træffe afgørende beslutninger. En døende veninde er med til at overbevise hende: Hun tør bryde op. Samtalerne med kvinden på hospice forstærker romanens grundlæggende tema: Det korte liv skal leves. Det lyder måske banalt, men er jo ikke mindre sandt af den grund. Også sandheden kan være banal. ”Den fugl der ikke flyver bliver stegt” er en nærværernde og indholdsrig roman.