Næstekærlighed eller penge?

Besættelsestiden skildres uden illusioner i dokumentarisk roman

Næstekærlighed eller penge?

En virkelighed, der pynter sig, har ikke en chance i Knud Simonsens forfatterskab. Han fjerner, hvad der måtte være af falsk overflade-glans. Og han gør det med stilistisk veloplagthed og ætsende ironi. Hans sprog er på én gang let og udtryksfuldt. Man aner en tone fra Hans Scherfig hos denne gode fortæller.

I ”Guldsmugleren fra Gilleleje. En dokumentarisk roman om storsmugleriet i 1940’erne” gælder det blandt andet visse danskeres lidet gloværdige holdning under den tyske besættelse. Vi er blandt sjællandske fiskere, for hvem krigen betyder store fortjenester. Alt, hvad der trækkes op af havet, kan sælges til Tyskland, der er afhængig af fødevareleverancer fra Danmark. Da freden kommer, giver den anledning til bekymring hos fiskerne.

Det samfundssyn, der kommer til udtryk, er præget af desillusion. Med korruption, der omfatter både ledende ministerielle embedsmænd samt ledende politifolk. Kriminelle i tiden – læser vi – betaler sig til upassende indflydelse.

Den første og bedste del af romanen foregår under Besættelsen. Vi hører om transporterne af flygtninge til Sverige. Og det er karakteristisk for Knud Simonsen at gøre opmærksom på, at disse ikke udelukkende drives af næstekærlighed, men også af forventningen om en god indtjening. Og en sådan har de personer, der befolker bogen, en sikker ”næse” for. Det er ”næser”, der ikke er sarte. Bådenes lastrum læsses ikke kun med fisk, men også med smuglergods – fra cigaretter, klædestoffer og kuglelejer til brillanter og guldbarer.

Kort og ”godt”: Man snyder og bedrager i det omfang, man kan slippe af sted med det. Et par af tidens storsvindlere tæffer vi. Linde og Hasselstrøm, kendt fra den såkaldte Edderkoppesag.

Men trods alt findes der også ægte næstekærlighed, først og fremmest repræsenteret af hovedpersonen, Helge Brink Andersen, fiskeskipper fra Gilleleje. På et tidspunkt opsøges han af en forkommen jøde på flugt, i flere måneder har manden skjult sig i en skov, nu kan han ikke mere, såvel hans tøj som hans sjæl hænger i laser. Penge har han ikke. Men Helge hjælper ham. Og gør det i erindringen om, hvordan hans mor engang hjalp en vagabond. Helges forhold til moderen går som en varm strøm gennem bogen. Og hans besøg hos hende er pauser af menneskelighed i en grum verden.

Moralsk er Helge ellers noget anløbet. Da tilværelsen i Gilleleje bliver for broget og ikke mindst for farlig for ham, stikker han af til Jylland, hvor han efter krigen opbygger en vognmandsforretning, om hvis konkurrencedygtighed det hedder, at den bygger på ”svindel og humbug”. Ikke desto mindre beskrives han med en vis sympati. Han er en god mand over for sine nærmeste. Men en tragedie rammer ham: Kvinden, han har giftet sig med, dræbes i jalousi af hendes tidligere ægtemand.

En grundig research ligger tydeligvis til grund for ”Guldsmugleren fra Gilleleje”. Tiden – det vil sige indtil begyndelsen af 1950’erne – skildres overbevisende, det samme gør den del af underverdenen, som man via nærværerende portrætter får et indblik i. Kriminel charme er skræmmende, erfarer man. Smil blinker som knive.

I den jyske del mister romanen imidlertid noget af sin kraft. Historien trækkes længere ud, end den har nerve til.