Nationalt patos og skrækkelige replikker får ”Hvidstengruppen II” til at køre af sporet

”Hvidstengruppen II” er flot filmet og i sin kerne en virkelig god historie, grundet i dybe og smertelige menneskelige erfaringer. Men det er, som om Anne-Grethe Bjarup Riis ikke rigtig tror på den og dermed er loyal mod dens etos. I stedet forfalder hun til overdreven patos

Tulle Fiil (Marie Bach Hansen, i midten) viser i fangenskabet overskud og indre kraft til at hjælpe og støtte andre, herunder lillesøsteren Gerda (Laura Winther Møller, til venstre).
Tulle Fiil (Marie Bach Hansen, i midten) viser i fangenskabet overskud og indre kraft til at hjælpe og støtte andre, herunder lillesøsteren Gerda (Laura Winther Møller, til venstre). Foto: Nordisk Film.

Instruktøren Anne-Grethe Bjarup-Riis skabte med ”Hvidstengruppen” i 2012 en gedigen succes. Fuldt fortjent. Dramaet om modstandsbevægelsen, centreret omkring Fiil-familien på Hvidsten Kro nord for Randers, kombinerede den autentiske historie med jysk stamina og offervilje.

Fiil-familiens indre styrke, mod og trosmæssige overbevisning blev skildret troværdigt og bevægende i filmen, ikke mindst da modstandsgruppen i foråret 1944 blev arresteret af den tyske besættelsesmagt, og Fiil-familiens mandlige medlemmer dømt til døden og henrettet i Ryvangen. Historien er en uafviselig og renfærdig del af fortællingen om Danmarks besættelse under Anden Verdenskrig.