Natur, skilsmisse og ensomhed er temaerne i Cecilie Ekens nye roman

Der er flere lag i historien, hvis man bruger en smule tid på at undersøge dem i denne subtile ungdomsudvikling, der er udstillet i "Natblomst"

"'Natblomst' er en velskrevet, spændende roman for børn og unge, som sagtens kan læses som en selvstændig roman uden at have læst 'Sølvblomst' først, selv om det omvendt ville være lidt synd at springe første bind over," skriver anmelder Damián Arguimbau.
"'Natblomst' er en velskrevet, spændende roman for børn og unge, som sagtens kan læses som en selvstændig roman uden at have læst 'Sølvblomst' først, selv om det omvendt ville være lidt synd at springe første bind over," skriver anmelder Damián Arguimbau. . Foto: Gutkind.

Cecilie Eken blev for nylig indlemmet i Det Danske Akademi som det første medlem, der udelukkende skriver børne- og ungdomslitteratur. Hendes roman, ”Sølvblomst” fra 2002, blev en bestseller og har stort set været fast pensum i udskolingen siden. ”Sølvblomst” handler om de to drenge, Jonas og Simon, der har en hemmelig hule i naboens tilgroede have. En dag dør naboen, der var en gammel dame, og Jonas og Simon møder i hendes drivhus et mærkeligt væsen, Sølvblomst, der viser sig at være et pige-plantevæsen, som den afdøde nabo har plejet.

Der er en god grund til, at romanen blev så populær. Eken skriver præcist og fanger personernes sindsstemning via deres tanker og handlinger, så man ikke kan undgå at forstå dem. Også handlingen er stram, og tematikkerne om venskab og menneskets forhold til naturen er i fokus. Disse er ikke blevet mindre aktuelle siden udgivelsen for 19 år siden.

Men selvom emnerne fortsat er aktuelle, er der en klar forskel på betingelserne mellem at være ung dengang og så nu. I et interview fortæller Eken, at hun oplever, at børn i dag har vanskeligere ved at koncentrere sig i længere tid. Hvor man tidligere som barn havde en tendens til at tage ud og ”gemme sig” i nærområdet, når man havde brug for en pause fra det derhjemme, tager de unge i dag blot mobilen frem og forsvinder i den i stedet. Der er sjovt nok af den grund ofte en længere afstand mellem naturen og børn i dag end før i tiden, siger Eken.

Denne forskel i tilgangen til naturen er tydelig i Cecilie Ekens ”Natblomst”, der er en fortsættelse af ”Sølvblomst”, og som foregår 19 år efter den første bog. Pigen Mia, der er hovedpersonen, er netop flyttet til byen som genbo til den vilde have, hvor Sølvblomst bor. Flytningen skyldes forældrenes skilsmisse, og Mia bor sammen med sin mor, sin papfar og sin lillebror. Hendes far er stort set gået i hundene efter skilsmissen, og da Mia i løbet af bogen besøger ham, bliver hun også pinligt klar over, at faderen ikke længere er i stand til at passe hverken hende eller den hund, som hun elsker, men som faderen havde beholdt for at have lidt selskab. Det er også – meget tidstypisk – udsigten til en gratis mobiltelefon, der lokker Mia til at hælde gift ind i Sølvblomsts stamme, så hun langsomt vil dø. Først efter at Mia har udført sin udåd, går det op for hende, at hun dermed har forårsaget, at noget helt fantastisk slås ihjel. Heldigvis finder Mia ud af at kontakte Jonas og Simon og sammen forsøger de at hjælpe Sølvblomst og Mia, så godt de kan.

Det er interessant, at Mia har vanskeligere ved at komme ind til magien og mystikken ved sådan et plantevæsen, end Jonas havde i ”Sølvblomst”. For selvom Mia har talt med Sølvblomst, har hun vanskeligere ved at tro på det, end Jonas havde. Det kræver lidt af et helikopterblik, men det er ret givende at opdage disse subtile og dog markante forskelle på, hvordan børn og unge opfatter verden for 19 år siden og så til i dag.

Det er respektindgydende af forfatteren at kunne få øje på disse ændringer i ungdommens fokus og de konsekvenser, det også har for deres handlinger og verdensopfattelse. Det og så at kunne indlejre det så effektivt i sin roman, at man slet ikke tænker over det, viser med al tydelighed Cecilie Ekens format.

”Natblomst” er en velskrevet, spændende roman for børn og unge, som sagtens kan læses som en selvstændig roman uden at have læst ”Sølvblomst” først, selv om det omvendt ville være lidt synd at springe første bind over. Som man forhåbentligt har fået indtryk af, er der endvidere nogle lag i historien, der er værd at fordybe sig i, hvis man bruger en smule tid på det.