Store plakater med billeder af danske insekter, en oversigt over kystens planter eller en billedlig nøgtern gennemgang af rejsen fra frø til blomst. Engang hørte den type plancher til i et biologilokale, hvor de blev brugt til undervisning. I dag kan de findes i danske hjem, hvor de hænger som kunst på væggen – måske endda ved siden af et andet i tiden populært grønt ”kunstværk”: stueplanten.
Samtidig er naturen også kommet ind i udstillingslokalerne på de danske museer og gallerier, hvor flere aktuelle udstillinger blander kunst, natur og naturvidenskab.
”Naturen er rigtig meget på mode lige nu. Der er en romantisk strømning i kunsten, hvor der i stigende grad bliver fokuseret på landskab og natur i det hele taget,” lyder det fra kunstkritiker Lisbeth Bonde.
Ifølge hende kan det handle om en trang til at mærke, hvad vi kommer af.
”Byerne, urbaniseringen og industrialiseringen fylder i dag så meget, at man i kunsten har lyst til at bevæge sig ud og genopdage naturen som en fortryllende andethed – som det gudskabte, der adskiller sig fra alt det, som vi selv har skabt,” siger Lisbeth Bonde.
Og eksempler er der ifølge hende flere af.
Blandt andet på Vejen Kunstmuseum, hvor en udstilling med Camilla Berner, der leger med både naturvidenskab og kunst, kan ses.
Og på Galerie MøllerWitt i Aarhus, hvor Peter Martensens malerier af videnskabsmænd i naturen udstilles, og på Nivaagaards Malerisamling i Nordsjælland, hvor der er blomster på programmet med 1800-tallets J.L. Jensen og nutige kunstneres nyfortolkninger.
En af kunstnerne selv, Camilla Berner, oplever også en stigende interesse for kunst med naturen i centrum.
”Tilbage i begyndelsen af 00’erne oplevede jeg, at der på museer og udstillingssteder ikke var genklang i forhold til mit arbejde med naturen. Men i dag er der fra kunstscenen generelt kommet stor interesse for naturen, og sidste år boomede det med udstillinger, der direkte eller indirekte havde planter inde i billedet. Men man kan også se det ved, at de blomsterbutikker, der åbner i dag, har en helt anden stoflighed, boligmagasiner arbejder tit med temanumre om planter i hjemmet, og designere arbejder med det bæredygtige, og hvordan vi kan få planter ind på meget lidt plads. Det er alt sammen symptom på, at man simpelthen ønsker naturen tættere på,” siger Camilla Berner.
De senere år er der også kommet et stigende antal kunstnere, der skaber værker, hvor naturen ikke bare er repræsenteret, men også indgår på mere bogstavelig vis, lyder det fra Pernille Leth-Espensen, der er postdoc ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i kunstværker, der er skabt med teknologier fra naturvidenskaben.
”Kunstnerne i denne type værker undersøger samspillet mellem menneske, natur og teknologi. De udforsker blandt andet, hvordan den teknologiske udvikling påvirker forholdet mellem natur og kultur og vores opfattelse af naturen. Mange af kunstnerne er desuden optaget af forskellige etiske spørgsmål, der opstår i kølvandet på den bioteknologiske udvikling,” siger Pernille Leth-Espensen.
Men selvom naturen i øjeblikket er moderne, er det langtfra nyt, at den optræder i kunsten. Ane Hejlskov Larsen, der er lektor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet, henviser til, at naturen siden oldtiden har været flittigt brugt som motiv og emne. Og ifølge lektoren forholder vi mennesker os ikke alene til naturen i kunsten, men også til naturen i den måde, som vi indretter og bygger vores hjem og museer på.
”Hvis du kigger ud over museumslandskabet og stiller skarpt på dansk museumsarkitektur, er naturen primært noget, som visuelt kan betragtes på afstand. Noget tyder på, at vi bedst kan lide naturen, når den kan kontrolleres og styres inde i en ramme, i et hus, i en have eller i en skov eller som beskyttet fredet natur.”
”Men vi har i de sidste årtier set nye måder at bygge danske museer på, som gør det muligt at inkorpere naturen i arkitekturen,” siger Ane Hejlskov Larsen, der nævner Moesgard Museum ved Aarhus og Vadehavscentret ved Ribe som eksempler.