Naturen er noget i sig selv

Tobias Skiveren og Martin Gregersen får elegant og overbevisende præsenteret en ny drejning inden for filosofien og litteraturen

Naturen har fået liv i ny digtning.
Naturen har fået liv i ny digtning. Foto: Polfoto.

”Et enkelt blad røber

at vinden har gemt sig

i pæretræet.”

Digtet er af Eske K. Mathiesen fra samlingen ”Haven med de 12 digte” (2010). Det er et klassisk Mathiesen-digt, hvor naturen skildres, som den er.

”Det er realiteter, det dér,” har han fortalt i et interview.

Det karakteristiske er fokuseringen på naturens liv i sig selv. Med dette kendetegn skriver digtet sig ind i en tendens i nyere dansk litteratur, forklarer litteraturduoen Martin Gregersen og Tobias Skiveren i ”Den materielle drejning – Natur, teknologi og krop i (nyere) dansk litteratur”.

De to ph.d.-studerende, Gregersen og Skiveren, førstnævnte anmelder ved denne avis og Skiveren ved Morgenavisen Jyllands-Posten, har skrevet flere artikler og bøger sammen. Den materielle drejning er en revideret udgave af deres fællesspeciale og har lagt kimen for den forskning, de bedriver i dag.

Den overordnede tese i bogen er, at der i dansk litteratur i disse år finder en ”gentænkning af det materielle” sted, som også går igen i den akademiske verden inden for humaniora; gentænkningen kommer særligt til udtryk i en nyorientering mod naturen, teknologien og kroppen:

”Fælles for de tre strømninger er altså, at de på trods af deres forskellige interessefelter alle ræsonnerer med den generelle materielle drejnings idéer, når de iscenesætter materialiteten (…) som selvstændige værender, der spiller en aktiv og handlende rolle i verdens gang.”

Hvor materialiteten tidligere har været passiv i forhold til det aktive menneske, der har domineret naturen, teknologien og kroppen, så peger den nye litteratur, som hos Mathiesen, hen mod noget, som er noget i sig selv.

”Mennesket står ikke over verden,” pointerer Gregersen og Skiveren.

”Materialiteten er selv aktiv. Og fordi vi som mennesker udgør en del af denne aktivitet, så står vi heller ikke uden for verden”.

Bogen tager blandt andet sit teoretiske afsæt i tre markante tænkere: filosoffen Graham Harman, videnssociologen Bruno Latour og politologen Jane Bennett. Selvom de teoretisk stikker i hver deres retning, samles de om en tænkning af det materielle som aktivt, som noget, vi kan observere, som lever i, og af, sig selv, og ofte også kan have, eller få, kontrol over os som mennesker.

Igennem nogle formidable og skarpe læsninger af Eske K. Mathiesen, Kaspar Colling Nielsen, Olga Ravn, Harald Voetmann, Mette Moestrup blandt flere, forsøger Skiveren og Gregersen pædagogisk at implementere nymaterialisme-teorien i dansk litteratur. Dette lykkes!

Bogen måtte gerne have haft flere læsninger af nutidige værker for at få mere tyngde på empirien, samt en større perspektivering af, hvad denne nymaterialisme drejer sig væk fra og ikke kun imod. Hvilken rolle har begreber som samfundsstruktur, politik og religion i denne drejning? Dette behandles kun perifert.

”Den materielle drejning” får elegant og overbevisende præsenteret en ny drejning inden for filosofien og litteraturen, og Skiveren og Gregersen leverer nye måder, vi kan læse aktuelle og ældre værker på ud fra en orientering mod det materielle, som noget aktivt i verden.

Gæsteanmelder Søren Rosenberg Pedersen er cand.mag. og freelancejournalist.