”Jeg vil bo i det lave og lysende land/ her hvor grønheden møder det blå/ her hvor sol rammer diger og vadehavs vand/ her er skønheden jeg kan forstå.”
Ordene kunne umuligt passe bedre til lejligheden, da 500-600 mennesker i søndags tog forskud på Jens Rosendals 85-årsfødselsdag i morgen. Med digteren siddende midt iblandt sig i det grønne, høje græs med direkte udsyn til det punkt, hvor himmel møder hav, sang de hans sang ”Jeg vil bo i det lave og lysende land”. Det skete neden for Jens Rosendals vej. Vejen, der går fra digterens hus i landsbyen Ballum tæt på Tønder og helt ned til vadehavet over for Rømø.
Bagefter vandrede hovedparten af fødselsdagsselskabet en halv kilometer ud på vaden. Nogle i bare tæer, andre i langskaftede gummistøvler, der af og til sank så dybt ned i mudderet – eller slikken, som det hedder på sønderjysk – at de var svære at trække op igen. Slik er en blanding af det fine ler og organiske materiale, der ligger tilbage i den opblødte havbund, når Vadehavet har trukket sig tilbage.
Det betyder masser af ebbetidsmad; et ord, som Jens Rosenhal har opfundet til de mange trækfugle i området. To millioner mikroorganismer, der findes på hver eneste kvadratcentimeter, gør Vadehavet til et gigantisk spisekammer. Men også til et naturens digt, der hylder livets mangfoldighed.
Det sidste stykke ud mod det punkt, hvor havet så småt begyndte at tilbageerobre sit tabte areal, gik vandet til midt på læggen på de van-drende fødselsdagsgæster. Så blev der vendt om, og hele selskabet gik tilbage for igen at få fast grund under fødderne.
Undervejs sang de, med musikalsk ledsagelse af FDF Brassband fra Tønder Jens Rosendals sang ”Vi henter tidevandet ind”, mens havet fulgte efter stille og roligt for at nå frem til næste højvande.
Traditionen med at hente tidevandet ind blev indledt for fem år siden, da Jens Rosendal fyldte 80 år, og er blevet gentaget hvert år siden. Altid på en dag tæt på fødselsdagen, hvor det passer med tidevandet.
Flere og flere er kommet til hvert år, og det siger en hel del om Jens Rosendals store popularitet, ikke mindst i Sønderjylland, at der måtte dækkes op til 450 mennesker i Ballum Multihus søndag eftermiddag, da vadehavsvandringen var overstået. Her blev Jens Rosendal, der er den nulevende digter, som har flest sange i Højskolesangbogen, 13 ialt, hyldet med fællessang, korsang, digtoplæsninger og taler.
”Det er forårets bedste oplevelse,” sagde Tove Holm.
Hun er leder af Ældre Sagens sangkor i Sønderborg og havde taget turen derfra sammen med en hel busfuld af sangglade kvinder og mænd, der ville hylde sangskriveren fra Ballum.
”Vi elsker Jens Rosendals sange, og glæden ved at være her ved hans hjem ved Vadehavet, som han har skrevet så meget om, er helt ubeskrivelig,” sagde hun.
Selv tog Jens Rosendal virakken med ophøjet og ro og den beskedenhed, han altid optræder med. Adspurgt om grunden til hans sanges store succes og udbredelse og dermed også det store fødselsdagsopbud, sagde han:
”Det kan være svært, næsten lidt flovt, at sige smukke, dybe ord om naturens skønhed. Men når de synges, går det meget bedre. Vi kan godt lide de store ord, men det er, som om de falder os meget nemmere, når de udtrykkes i en sang.”
Han købte sit 1700-tals hus i 1968 for at bruge det som sommerhus, Det var dengang som nu udsigten, han faldt for, og siden 1996 har Ballum været hans faste bopæl.
”For os, der bor her, er Vadehavet og tidevandets skiften mellem ebbe og flod en hverdagsbegivenhed. Men det er jo også universelt, og sker over hele kloden. Det er et stort privilegium at få lov at følge med i et lille hjørne af universet som her og dejligt, at så mange kommer og oplever det i dag,” sagde Jens Rosendal og understregede, at man ikke skal flytte til Vadehavet for at skrive sange, men når man er der, som han, er man nærmest forpligtet.
Som en ekstra fødselsdagsgave udnævnte Tønders borgmester, Henrik Frandsen (V), i søndags Jens Rosendal til æresborger i kommunen. Den første nogensinde.
”Vi glæder os over, at du har valgt at leve her og være en del af vores lokalsamfund. For med dine smukke digte åbner du ikke bare vores egne, men også omverdenens øjne for naturens rigdomme og kulturens mangfoldighed her i vadehavsområdet. Du er et kreativt og medlevende menneske. Når så mange er kommet her for at hylde dig, så er det ikke, fordi du er berømt. Det er først og fremmest, fordi de holder af dig,” sagde borgmesteren.
Den nykårede æresborger forholdt sig roligt, mens selskabet rejste sig og hyldede ham. Han ville dog gerne høre, hvad det indebar at være æresborger?
”Du får nok lov til at betale ekstra skat,” mente en sidemand og fik de fremmødte til at bryde ud i latter.
Jens Rosendal mente dog, at ”det da vist er meget godt alt sammen”, og kaldte sin nye titel ”flot, flot, flot”.