Prøv avisen

Navnløs fanatisme

Taleban forbød høj latter på offentlige pladser, umiddelbart efter at de havde forbudt drageflyning -- eller også var det omvendt. På det tidspunkt var der allerede så mange andre forbud i Afghanistan, at man virkelig skulle vare sig for ikke at komme i hænderne på de religiøse fanatikere, der styrede med hård hånd.

I Georg Ursins nye roman, "Den navnløse bevægelse", er det ikke religiøse fanatikere, der er på spil, men fanatiske sundhedsforkæmpere, folk, der dyrker den ekstreme askese og tvinger andre til det samme, uanset om de vil det eller ej.

I et eller andet fremtidssamfund i Europa får en kreds af eksperter (på sundhedsområdet) efterhånden magten. De er den navnløse bevægelse, som bogens hovedperson, pensionisten Victor Chenlein, kommer på sporet af. Stille og roligt, uden at nogen tilsyneladende bliver bevidst om konsekvenserne, indføres den ene lov og forordning efter den anden -- alle med henblik på et sundere liv, og ministre, valgt for politiske partier, skiftes ud, og eksperter kommer til uden valg. Den navnløse bevægelse benytter sig af terror for at nå sine mål, men pressen har for længst fået mundkurv på, og hvad der formentlig har været et samfund bygget på demokrati er for længst smuldret.

Rygning er forbudt overalt, alkohol ligeledes, og derefter går det slag i slag. Restaurationer nedlægges og erstattes af kedeligt indrettede sundhedskøkkener, hvor samtalen og latteren forstummer. Husdyr som hunde og kanariefugle forbydes -- de kan være smittefarlige. Udlandsrejser forbydes -- man kan aldrig vide, hvad man får med sig hjem af smitsomme sygdomme, sex kan overføre smitte -- så folk får medicin, der nedsætter sexlysten, og loven om "aflivning af usunde mennesker" gør det livsfarlig at være ældre. Det er her, at Chenlein for alvor indser, at der må handling til.

"Den navnløse bevægelse" er Georg Ursins tredje roman. Jeg skal afholde mig fra at sætte forfatterskabet i bås, det er der andre, der har gjort, og navne som Kafka, Friedrich Dürrenmatt, Raymond Chandler og George Orwell har været nævnt. "Den navnløse bevægelse" er unik og uhyggelig, stram og næsten minimalistisk i et sprog, der til gengæld sætter fantasien fri. Det er dansk uhygge af en hel særegen slags, og vidste man det ikke før, så ved man det nu: Fanatismen har mange former og udtryk, men den er altid umenneskelig.

**Georg Ursin: Den navnløse bevægelse. 216 sider. 199 kroner. People's Press.

mie@kristeligt-dagblad.dk