Nazisternes tyvekoster fra jøder blev afleveret, men solgt videre i stor stil

I stedet for at blive returneret til de retmæssige jødiske ejere efter krigen blev stjålne kunstgenstande solgt videre til blandt andre tidligere nazister

På billedet tysk besættelse 9. april 1940. Sølvgade blev spærret med tilfældige biler, for at det tyske militær kunne kontrollere den indgående trafik.
På billedet tysk besættelse 9. april 1940. Sølvgade blev spærret med tilfældige biler, for at det tyske militær kunne kontrollere den indgående trafik. . Foto: Scanpix.

Sandheden om stjålet kunst fra Anden Verdenskrig dukker drypvis op til overfladen i disse år, over 70 år efter krigens afslutning.

Malerier og andre kunstgenstande, som nazisterne stjal fra de europæiske jøder, er i de fleste tilfælde aldrig leveret tilbage til de retmæssige ejere efter krigen.

Nu viser det sig, at tusindvis af værker, der faktisk blev fundet hos nazister af de allierede soldater og afleveret til de tyske myndigheder, blev givet eller solgt videre til interesserede købere, herunder tidligere prominente nazister.

Det afslører den britiske organisation Commission for Looted Art in Europe (kommissionen for stjålet kunst i Europa) i London ifølge kulturmagasinet The Art Newspaper.

Afsløringen kommer i kølvandet på en række sager med blandt andet store tyske museer og internationale auktionshuse indblandet, som rejser spørgsmålet om ejerskabet til krigsbytte, der enten blev stjålet, eller som jøder blandt andet var tvunget til at sælge billigt eller give væk mod sikkerhed under flugten.

En tysk-schweizisk udstilling er på vej med stjålet kunst fra Anden Verdenskrig, og flere museer møder krav om tilbagelevering fra efterkommere af holocaustofre.

Også de lækkede Panama-papirer afslørede, at værdifulde kunstgenstande, der blev stjålet under krigen, sælges hemmeligt og er blevet globale handelsvarer.

Nu er der formentlig udsigt til endnu flere retssager i kølvandet på den opsigtsvækkende opdagelse.

Der er ifølge The Art Newspaper tale om omkring 10.500 kunstgenstande, som amerikanske kulturofficerer, de såkaldte monument’s men, fandt frem til under og efter krigen.

Det hele blev efterfølgende overdraget den nyoprettede tyske myndighed Bayerische Staatsgemäldesammlungen (den bayerske statslige malerisamling), som stod for at indsamle det omfattende krigsbytte, det nazistiske regime havde beslaglagt under krigen.

Men i stedet for at returnere kunstskattene til de retmæssige ejere solgte man tilsyneladende store dele af værdierne videre til blandt andet dem, der i sin tid beslaglagde genstandene fra jøderne.

At finde frem til værkerne er et større detektivarbejde. Det har Kommissionen for Stjålet Kunst i Europa dog sat sig for at lave.

Opdagelsen af det dobbelte tyveri og hælevaresalg skete under en undersøgelse af et maleri af den hollandske kunstner Jan van der Heyden, som befinder sig i en tysk katedral i byen Xantes, ikke langt fra den hollandske grænse.

Værket tilhørte tidligere den jødiske Kraus-familie, som flygtede fra Wien i 1938. Deres kunstgenstande blev stjålet og solgt til nazister.

Netop det omtalte værk, der er i kommissionens søgelys, blev på ulovlig vis taget af Hitlers personlige fotograf, Heinrich Hoffmann, hvis datter, Henriette, var gift med Baldur von Schirach, der var lederen af det tyske riges ungdomsorganisation.

Efter krigen blev Hoffmanns samling, ligesom mange andre samlinger, sikret af de allierede styrker og overbragt den nyoprettede tyske afdeling for stjålet kunst.

Men det lykkedes åbenbart Henriette von Schirach at købe et maleri af en hollandsk plads, der altså tilhørte en jødisk familie, tilbage.

Siden solgte hun maleriet videre, og det endte så i den tyske katedral, hvor man foreløbig nægter at efterkomme Kraus-familiens krav på sin retmæssige ejendom.

I et andet tilfælde er det ifølge The Art Newspaper muligvis lykkedes rigsmarskal Hermann Görings hustru, Emmy Göring, at få fat i stjålet kunst efter krigen, men forskere har stadig ikke adgang til oplysningerne i den statslige tyske kunstsamling.