Nedarvet foragt for kvinder

Lars Hedegaard har skrevet vigtig bog om islams kvindesyn. Den er barsk og visse steder ubærlig at læse, men den bør føre til større erkendelse af afgørende kulturforskelle

Lars Hedegaard: Muhammeds piger: Vold, mord og voldtægter i Islams hus. 148 sider. 150 kroner. Trykkefrihedsselskabet
Lars Hedegaard: Muhammeds piger: Vold, mord og voldtægter i Islams hus. 148 sider. 150 kroner. Trykkefrihedsselskabet. Foto: Forside fra bogen.

Hvis man gerne vil optræde i lækre talkshow og udtale sig til Politiken om sine kulturvaner, skal man ikke udgive en bog som denne. "Muhammeds piger", skrevet af historiker Lars Hedegaard, falder som syreregn over et politisk korrekt dansk blomsterbed.

LÆS OGSÅ: Ny bog skader integration

Den leverer en barsk beskrivelse af kvindesynet i islam samt en række hårrejsende eksempler på, hvad kvinder udsættes for. Bogen har sit udspring i sagen, der opstod, da Hedegaard i julen 2009 i sit køkken lettere generaliserende udtalte, at muslimske mænd voldtager deres egne børn. Udtalelserne blev offentliggjort, Hedegaard blev sigtet for racistiske udtalelser og i går i landsretten idømt en bøde på 5000 kroner. Efter en sådan ballade er det velgørende, at manden ønsker at dokumentere sine berygtede ord. Med bogen her vil Hedegaard vise, at islam har accepten af slaveri og ikke mindst sexslavinder dybt indbygget i sig, og at mænds herskerstilling næppe kan pilles ud af muslimsk kultur.

Som dokumentation benytter han andre forskere og islamkendere, korancitater samt en række virkelig gruopvækkende eksempler på, hvordan kvinder mishandles af muslimske mænd. Slaveriet bygger blandt andet på den islamiske grundtanke, at de vantro ikke har samme rettigheder som andre, og Muhammed holdt angiveligt selv slaver og dyrkede sex med tilfangetagne kvinder. Hedegaards ærinde er at dokumentere, at slaveriet stadig findes, og at vi også her i landet må erkende tilstedeværelsen af den mentalitet, der ligger til grund for det.

Væsentligt ved bogen er beskrivelsen af det grundlæggende syn på køn og sex, som muslimske mænd kan bære med sig. Hedegaard citerer en engelsk psykiater med erfaring fra fængselsvæsnet, der fortæller, at "uanset hvor sekulære disse unge muslimske mænd er, nærer de et stærkt ønske om at fastholde den mandlige dominans, som de har arvet fra deres forældre". Instinktivt tager de det nedarvede tankesæt til sig, og tal fra Danmark og Sverige afslører da også en klar sammenhæng mellem indvandring og antallet af voldtægter. Angående den omdiskuterede påstand om incest i muslimske familier er dokumentationen i sagens natur sværere at få hold på, og her kunne man godt i lyset af Hedegaards retsag ønske sig lidt mere håndfast materiale.

Men noget er der bestemt. Hedegaard læner sig op ad den somaliske forfatter Ayaan Hirsi Ali og andre hjerteskærende beretninger – blandt andet fra en syrisk psykiater med erfaring fra en gynækologisk klinik. De bekræfter, at helt unge muslimske piger i stort tal bringes til lægen for at få deres mødom genetableret. For eksempel med den forklaring, at "min datter faldt uheldigt og blødte, da hun var barn". Og Hedegaard spørger logisk: "Hvem kan overhovedet komme tilstrækkeligt tæt på dem til at få deres jomfruhinde til at briste?". Det er modbydelige, men uomgængelige overvejelser og vidnesbyrd, der findes i denne bog, og medmindre nogen sagligt kan tilbagevise Hedegaards pointer, er vi nødt til at lytte.

Indtil videre kniber det dog med sagligheden, for mens ingen har kritiseret bogens dokumentation, er den blevet omtalt som unuanceret og ensidig. Og er den så det? Ikke spor mere end så mange andre kortfattede bøger med et klart defineret tema.

Faktisk nuancerer Hedegaard tingene lidt ved for eksempel at nævne, at islam fra begyndelsen gav kvinder flere rettigheder, end de havde før. Ligesom han klog af skade understreger, at det naturligvis ikke er alle muslimske mænd, der udnytter deres nedfældede ret til at herske over kvinder. Forfatteren dømmer ikke alle muslimer, men præsenterer nogle grundtræk i religionen, der nedarves gennem generationer.

Og lad os dog tage ved lære. Også af den centrale pointe, at parforholdet i islam ikke som i Vesten tillægges stor værdi. Tværtimod. Den marokkanske sociolog Fatema Mernissi fortæller om fænomener som flerkoneri og let adgang til skilsmisse, at: "Begge arrangementer har til formål at fragmentere den kærlighed, som en mand måtte føle for én kvinde. Og ved at forhindre, at parforhold mellem én mand og én kvinde kommer til at udgøre kernen i den islamiske familie, sikrer man, at denne fragmentering fortsætter i det uendelige."

Det er den slags altafgørende kulturforskelle, vi bør diskutere frem for at føre retsager i den korrekte tones navn. Der er vigtigere ting på spil. Det er muligt, at Lars Hedegaard af og til formulerer sig tankeløst, men ikke desto mindre er det ham, der gør en indsats for at forske i virkeligheden. Alt imens det pæne selskab slår syv kors for sig, taler om gensidig forståelse og lader tusindvis af kvinder i stikken. Også inden for dette lands grænser.

kultur@k.dk

Lars Hedegaard: Muhammeds piger: Vold, mord og voldtægter i Islams hus. 148 sider. 150 kroner. Trykkefrihedsselskabet