Nede ved flodbredden

Der er langt fra New Orleans til Odense. Men til tonerne af traditionel jazz på en tur ned ad åens grågrønne vand føles afstanden måske lidt kortere

Kapelmester Kim Kingo og hans orkester, "Kingos Swingstyrke", spiller op til dans på Odense Å på flodbåden "H.C. Andersen".
Kapelmester Kim Kingo og hans orkester, "Kingos Swingstyrke", spiller op til dans på Odense Å på flodbåden "H.C. Andersen". Foto: Johnny Anthon Wichmann.

Kapelmester Kim Kingos tunge forsvinder næsten helt ind i trompetens mundstykke, førend hans opspilede kinder lukker luften ud, og den første tone skralder ud i stilheden over Odense Å. De fire andre medlemmer i jazzbandet Kingos Swingstyrke lader også musikken flyde fra klarinet, trommer, banjo og bas ud over flodbåden H.C. Andersen og dens passagerer.

LÆS OGSÅ: "Alle elsker jazz i den uge"

Gonna lay down my sword and shield, rasper Kim Kingos hæse, melodiske stemme.

Down by the riverside, stemmer resten af bandet i og skyder dermed sejlturen ned ad Odense Å i gang med gospel- og jazzklassikeren Down by the Riverside eller Nede ved flodbredden, som den ville hedde på dansk. En fredssang om at finde sin kristne tro. Og en passende begyndelse på en musisk åsejlads.

Vi spiller traditionel jazz, og det gør faktisk folk jublende glade. Vi har det virkelig rart hernede på åen, og vi har efterhånden spillet alt fra brudevals til, ja, alt, man kan komme i tanke om, fortæller Kim Kingo, der har spillet jazz på Odense Å i næsten 30 år.

Og det lader da også til, at musikken går i blodet på både H.C. Andersens passagerer og de folk, der er på spadseretur langs åbredden. Det er vådt vejr, så mange har farvestrålende gummistøvler på, der vipper og stepper på dækket. Og glade hoveder duver i takt med både musik og båd. Det spjætter i benene på folk på bredden, og de vinker vildt til båden, som om jazztonerne gør, at folk pludselig kender hinanden.

Åfarten har omkring 50.000 passagerer pr. sæson og har sejlet siden 1882. Morten Skytte Olesen, der er daglig leder af Åfarten, fortæller, at den gamle tradition for at sejle op ad åen stadig står stærkt i danskernes bevidsthed.

Folk kommer i al slags vejr. Som danskere har de fleste jo et sæt regntøj, så vi kommer altid af sted, og for tiden sejler vi for fuld knald med alle både, siger han.

Den første flodbåd var fra 1882, hed Kvik og blev søsat som en romantisk måde at tage på udflugt på for det odenseanske borgerskab til restauranterne langs åen. Åfarten sejlede dengang som i dag fra Munkemose i Odense centrum til Fruens Bøge lidt uden for bymidten, og én af de gamle restauranter, Carlslund, eksisterer endnu ved Åfartens endestation i bøgeskoven.

Bøge og brændenælder vælter også stadig i en massiv, grøn frodighed ud over bredderne på Odense Å. Nogle træer hænger helt ud til midten med rødder, der klamrer sig til det yderste af brinken, og flodbåden må undvige for ikke et sejle ind i grenene.

Det forstyrrer dog ikke musikken, og en lille dreng i mørkt regntøj, der sidder og dapper til åvandet med en bøgegren, spærrer munden op, da jazzen fylder stilheden.

julie.hansen@k.dk