Netflix og corona gik hånd i hånd gennem 2020. Her er de bedste tv-serier, året har givet os

2010’erne er for længst blevet kåret som tv-seriernes og streamingtjenesternes årti. Men så kom 2020 og coronapandemien. Nedlukningen fik for alvor danskerne til at forsvinde dybt ned i sofapuderne og gjorde 2020 til tv-seriernes helt store år. Kristeligt Dagblad guider til fem særligt seværdige tv-serier fra året, der snart er gået

I ”Normale mennesker” følges irske Marianne (Daisy Edgar-Jones) og Connell (Paul Mescal) i de unge formative år, hvor de flytter hjemmefra, flytter til universitetsbyen Dublin og prøver at finde ud af, hvem de er, hver for sig og sammen. – Foto: DR.
I ”Normale mennesker” følges irske Marianne (Daisy Edgar-Jones) og Connell (Paul Mescal) i de unge formative år, hvor de flytter hjemmefra, flytter til universitetsbyen Dublin og prøver at finde ud af, hvem de er, hver for sig og sammen. – Foto: DR.

Irsk litteratur i stærk streamingform

I ”Normale mennesker” følges irske Marianne (Daisy Edgar-Jones) og Connell (Paul Mescal) i de unge formative år, hvor de flytter hjemmefra, flytter til universitetsbyen Dublin og prøver at finde ud af, hvem de er, hver for sig og sammen. – Foto: DR.
I ”Normale mennesker” følges irske Marianne (Daisy Edgar-Jones) og Connell (Paul Mescal) i de unge formative år, hvor de flytter hjemmefra, flytter til universitetsbyen Dublin og prøver at finde ud af, hvem de er, hver for sig og sammen. – Foto: DR.

2020 var året, hvor DR for alvor sprang ud som streamingtjeneste og begyndte at vise indhold på den online platform DR TV, som kun blev vist dér, og altså ikke på flow-tv-kanalerne DR 1 eller DR 2. En satsning her var tv-serien ”Normale mennesker”, der hurtigt blev et hit, særligt blandt den yngre generation. Tv-serien bygger på den irske forfatter Sally Rooneys roman ”Normale mennesker” og handler om to unge elskende, den venneløse Marianne og den populære Connell, hvis veje bliver ved med at krydse hinandens i de unge formative år, hvor de begge forlader deres barndomshjem og barndomsjeg i stillebyen Sligo og begynder deres nye liv i universitetsbyen Dublin. I Kristeligt Dagblad var der fem stjerner ud af seks stjerner til tv-serien, som ifølge anmelder Jeppe Krogsgaard Christensen ”er endnu bedre end bogen”. I sin anmeldelse skrev han, at serien ”lykkes med at fortælle en historie om to normale mennesker og derigennem vise, at alle liv rummer noget smukt og sørgeligt, og at de altid er viklet ind i samfundets strukturer”. I Jyllands-Posten blev der uddelt topkarakter til ”Normale mennesker”, seks stjerner ud af seks, mens filmmagasinet Ekko gav fem stjerner til serien og Politiken fire hjerter.

Jødisk drama fra New York til Berlin

Esty Shapiro (Shira Haas) forlader sit ægteskab med Yanky (Amit Rahav) og sit liv i New York, hvor hun var en del af et ultraortodokst jødisk miljø, i Netflix-serien ”Unorthodox”. – Foto: Anika Molnar/Netflix.
Esty Shapiro (Shira Haas) forlader sit ægteskab med Yanky (Amit Rahav) og sit liv i New York, hvor hun var en del af et ultraortodokst jødisk miljø, i Netflix-serien ”Unorthodox”. – Foto: Anika Molnar/Netflix.

Streamingtjenesten Netflix har de seneste år gjort sig bemærket med flere serier, hvor religion har været i centrum: Det gælder ”Shtisel”, ”Messiah”, ”Ramy” og ikke mindst tv-serien ”Unorthodox”, der landede på Netflix i slutningen af marts, lige i halen af coronapandemien. Dramaserien handler om den unge jødiske kvinde Esty Shapiro, der er en del af et ultraortodokst miljø i New York-bydelen Williamsburg i Brooklyn. Her lever Esty i et arrangeret ægteskab, som hun ikke er tilfreds med, og hun planlægger at flygte. Flugten går til Berlin, hvor Esty smider parykken og bliver en del af et ungt og hipt musikmiljø. Men kan hun slippe helt fri af sin fortid i New York? Her i avisen var der fem stjerner ud af seks fra anmelder Lotte Kirkeby til tv-serien, der bygger på Deborah Feldmans egne oplevelser fra sin opvækst blandt hasidiske jøder i New York og hendes bog ”Uortodoks. Min vej ud af jødisk fundamentalisme”, der også i år er udkommet på dansk på Kristeligt Dagblads Forlag. I Berlingske faldt der ligeledes fem stjerner af til serien, mens der i både Jyllands-Posten og Politiken blev givet fire stjerner til serien.

Gemt i det mørke hav findes et lys

I ”Efterforskningen” følges blandt andet arbejdet med at forsøge at finde ligdele i Øresund og Køge Bugt. – Foto: Henrik Ohsten/TV 2.
I ”Efterforskningen” følges blandt andet arbejdet med at forsøge at finde ligdele i Øresund og Køge Bugt. – Foto: Henrik Ohsten/TV 2.

Dramaserien ”Efterforskningen” er en af de serier fra året, der snart er gået, som både har været mest ventet og mest frygtet. Årsagen til dét er, at tv-serien handler om en tragisk begivenhed, der ikke bare har fundet sted i fiktionens verden, men også i virkelighedens verden: mordet på den svenske journalist Kim Wall, der i august 2017 fandt sted i Peter Madsens u-båd, som Kim Wall var om bord på for at interviewe u-bådsbyggeren. For er det overhovedet etisk forsvarligt at lave en tv-serie, der har til formål at underholde danske tv-seere, om en så tragisk begivenhed? Det var spørgsmålet, der blev stillet igen og igen, inden tv-serien havde premiere på TV 2 og streamingtjenesten TV 2 Play i september. Men da ”Efterforskningen” først var ude, forstummede en del af kritikken, og anmeldernes rosende ord tog over. Kristeligt Dagblad, Politiken, Ekstra Bladet og B.T. uddelte alle fem stjerner ud af seks til premiereafsnittet. I Kristeligt Dagblad skrev anmelder Jeppe Krogsgaard Christensen, at ”’Efterforskningen’, midt i al sit mørke og al sin nedtrykthed, [er] opløftende og et insisterende lys”.

Skaknørderi og girlpower i 1950’erne

Beth Harmon (Isla Johnston) støder i ”Dronninggambit” første gang på et skakspil i børnehjemmets kælder, hvor viceværten Hr. Shaibel (Bill Camp) holder til. – Foto: Phil Bray/Netflix.
Beth Harmon (Isla Johnston) støder i ”Dronninggambit” første gang på et skakspil i børnehjemmets kælder, hvor viceværten Hr. Shaibel (Bill Camp) holder til. – Foto: Phil Bray/Netflix.

Netflix-serien ”Dronninggambit” har taget både seere og anmeldere med storm, siden tv-serien om skakgeniet Beth Harmon fik premiere i oktober. I ”Dronninggambit” følges Beth Harmon i 1950’ernes og 1960’ernes USA, fra hun som otteårig flytter ind på et børnehjem, da hendes mor dør, til hun bliver en ung kvinde. På børnehjemmet fanger et særligt brætspil hendes blik, da hun er sendt ned i kælderen, hvor viceværten holder til, for at rengøre svampe. Viceværten introducerer hende til skakspillet, og med hjælp fra hallucinationer og den beroligende medicin, som børnehjemmet dagligt tvinger børnene til at tage – og som Beth hurtigt bliver afhængig af – fortsætter skakspillet i den lille piges hoved, længe efter det er slut i kælderen. Da Beth Harmon bliver adopteret og flytter væk fra børnehjemmet, begynder hendes rejse ind i den store skakverden for alvor. ”Dronninggambit” har fået fem stjerner/hjerter ud af seks i både Berlingske, Politiken, filmmagasinet Ekko og Soundvenue. I Kristeligt Dagblad har litteraturprofessor og klummeskribent Nils Gunder Hansen rost serien for at være ”et rørende modsvar til den dystre tid, vi lever i” og for at præsentere seerne for en ”særlig kulturel verden: skakkens verden”.

Norsk nationalsorg bearbejdes

I ”22. juli – dagen, der ændrede Norge” møder man blandt andet journalisten Anine (Alexandra Gjerpen). – Foto: DR.
I ”22. juli – dagen, der ændrede Norge” møder man blandt andet journalisten Anine (Alexandra Gjerpen). – Foto: DR.

”Efterforskningen” var ikke den eneste tragiske begivenhed fra virkelighedens verden, der i 2020 blev til en dramaserie. For her fik også ”22. juli – dagen, der ændrede Norge” premiere, og som titlen antyder handler tv-serien om den 22. juli 2011, hvor Anders Behring Breivik først udførte et terrorangreb i Oslo og dernæst på den norske ø Utøya. I alt døde 77 mennesker. I tv-serien, som NRK står bag, og som blev sendt på DR 2 og stadig kan streames på DR TV, er det dog ikke Anders Behring Breivik, der følges, men derimod de, der var på arbejde, da terroren ramte Norge – de, der tog imod de sårede, trøstede de efterladte og prøvede at sætte ord på, hvad der var sket. I Politiken blev der uddelt seks hjerter ud af seks og ordene: ”Det er et stykke fiktion baseret på virkelige hændelser, der formår at give stemme til flere involverede, men som også giver nye ord og mulighed for følelsesbearbejdning til dem, der kun blev indirekte ramt. Ikke bare den norske befolkning, men også os, der sad på sikker afstand af det modbydelige angreb.” Filmmagasinet Ekko fandt i januar fem stjerner frem til serien og roste den for at ”hjælpe os med at forstå en skæbnesvanger sommerdag i 2011, der ikke bare har traumatiseret Norge, men også vil hjemsøge resten af Europa i mange år frem”.