Prøv avisen
Interview

Nitten digte, der stadig lever

Eriks Hagens skabte i 1963 20 træsnit til sin posthume svigerfar Gustaf Munch-Petersens digtsamling ”Nitten digte”. Nu findes de originale træsnit på Bornholms Kunstmuseum. – Fotos: fra bogen.

Som ung digter forlod Gustaf Munch-Petersen sin højgravide kone og parrets lille barn i Gudhjem for at slutte sig til kampen mod fascismen i den spanske borgerkrig. Han døde få måneder efter. Nu er hans sidste digtsamling, ”Nitten digte”, genudgivet med efterskrift af litteraturhistoriker Mogens Bjerring-Hansen

Bornholm kan bide fra sig i vinterhalvåret, hvor turisterne er forsvundet, mens bølgerne bokser ind mod klippekysten. Det har inspireret malere og digtere gennem generationer. Og sådan var det også i marts for et år siden, da litteraturhistorikeren Mogens Bjerring-Hansen havde besøg af sin gamle ven, den tyske kunsthistoriker og forlægger Thomas Bullinger, som han og hans kone tog med en tur til Gudhjem, hvor både hav og himmel rasede over det mennesketomme ferieparadis, der nu flimrende af vilde snefnug i den stærke vind.

”Uvejret gjorde stort indtryk på min kontinentale ven. Og da vi kom hjem til vores hus i Rønne, læste jeg et digt for ham af Gustaf Munch-Petersen, der beskrev den samme stemning, vi netop havde oplevet, fra et fiskerleje, der må have været Gudhjem,” fortæller Mogens Bjerring-Hansen og giver sig til at recitere digtet ”Vise” fra Gustaf Munch-Petersens sidste digtsamling ”Nitten Digte”, hvor fiskerne i stormen ikke kan komme på havet og sidder over de klare glas og sidste linje lyder ”Gud hjælpe os smaa -”.

Digtet gjorde så stort indtryk på Thomas Bullinger, at han straks foreslog, at de to venner sammen genudgav digtene. Og det har de nu gjort i en smuk håndtrykt udgave med træsnit af Munch-Petersens svigersøn Erik Hagens.

”Jeg kender Thomas Bullinger fra min tid på Skovgaard Museet i Viborg, hvor han var direktør, og jeg var formand, længe før jeg som pensionist flyttede til Bornholm forrige år. Og nu har han et vidunderligt komplet trykkeri derhjemme på sin gård ved Gudenåen, hvor alt bliver sat i hånden bogstav for bogstav. Det er et meget charmerende håndarbejde, så jeg var straks med på idéen,” siger Mogens Bjerring-Hansen og tilføjer:

”Jeg har holdt af Gustaf Munch-Petersen i mange år og undervist i hans digte et utal af gange som lektor i dansk. Da jeg i sin tid var med til at genudgive den klassiske litteraturantologi ’Falkenstjerne’, tog vi derfor også Gustaf Munch-Petersens sidste digtsamling ’Nitten Digte’ med. For selvom det er en lille digtsamling, er det måske i virkeligheden en af de fineste og mest helstøbte digtsamlinger, der er udgivet på dansk. Og det er i hvert fald højdepunktet i Munch-Petersens forfatterskab, fordi digtene i modsætning til hans tidligere mere surrealistiske digte fremstår som rene og stærke naturbilleder, der er forankrede i et sted, et bornholmsk fiskerleje,” siger Mogens Bjerring-Hansen, der mener, at Gustaf Munch-Petersen med sine fortættede billeder af stedet lagde sig i forlængere af bornholmske malere som Oluf Høst og Niels Lergaard, som også skabte stor kunst ved det lille fiskerleje i Gudhjem.

Gustaf Munch-Petersen (1912-1938) malede også selv, og digtene er i høj grad set og skrevet med en malers øjne.

”Nitten digte” har samtidig fået en særlig kultstatus i dansk litteraturhistorie, fordi den kun 26-årige digter Munch-Petersen døde under den spanske borgerkrig få måneder efter. Han udgav ”Nitten Digte” i november 1937 og rejste uden varsel fra sin højgravide kone og parrets lille barn i december. Og i marts eller april – den præcise dato kendes ikke – faldt han i sin kamp mod fascismen. Først i september fik venner og familie beskeden. Det fik dengang den ældre digterkollega Tom Kristensen til at skrive et hyldestdigt til sin unge digterven i Politiken den 8. september 1938, hvori han kaldte Munch-Petersens heltemodige krigsindsats for ”dit Livs ubesindigste Digt”. Og så sent som i sommeren 1936 var Tom Kristensen selv på besøg i Gudhjem, ligesom han var med Gustaf Munch-Petersen en tur på Rønne Statsskole, hvor den unge digter foran en slukøret Tom Kristensen og en sal fuld af elever forkyndte, at der i øjeblikket kun var en stor digter i Danmark – Jens August Schade!

”Den historie tænker jeg af og til på, når jeg sidder og kigger over på det gamle gymnasium fra mit hus i Rønne, men jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at Tom Kristensen og Munch-Petersen beundrede hinanden gensidigt. Og jeg tror faktisk, at Tom Kristensen har haft indflydelse på, at Gustaf Munch-Petersen i ’Nitten Digte’ stiltiende lagde surrealismen bag sig.”

Stærkt er det o gså, at digtene i ”Nitten Digte” foruden deres naturbeskrivelser af den vilde bornholmske natur beskriver Gustaf Munch-Petersens egen sammensatte natur og hans tvivl, som kommer frem i flere af de sidste digte.

Et digt som ”Se!”, hvori han minder sig selv om sin familie og sit sovende barn, virker til gengæld direkte rørende, når man tænker på, at han ikke engang nåede at møde sin datter, keramikeren Ursula Munch-Petersen.

Derfor mente Mogens Bjerring-Hansen også, at hun skulle illustrere digtene til den nye udgave af digtsamlingen. Men da han kontaktede hende, viste det sig, at hendes kendte kunstnermand Erik Hagens allerede havde lavet nogle ukendte, men meget stærke træsnit til hele samlingen.

”Erik Hagens’ træsnit er lidt af en velbevaret hemmelighed. De er omtalt flere steder, og jeg havde også selv læst om dem. Men jeg var overrasket over at se de fantastiske abstrakte træsnit, da jeg mødte ham i parrets hjem ved Utterslev Mose,” fortæller Mogens Bjerring-Hansen og påpeger, at Erik Hagens ellers er kendt som figurativ kunstner, men her havde Erik Hagens allerede i 1963 skabt nogle meget fine, abstrakte træsnit til hele samlingen, ialt 19 plus en forside.

”Siden valgte han en helt anden vej. Og han er en meget væsentlig skildrer af velfærdssamfundet, i lyst og nød, ligesom han også er kendt for sit 40 meter store vægmaleri, som egentlig kan kaldes Eriks evangelium, men som han beskedent kalder ’EsbjergEvangeliet’. Og i mit efterskrift har jeg også lidt drillende citeret ham for at sige, at hans helte er Che Guevara og Jesus,” siger Mogens Berring-Hansen, inden han tilføjer, at der også er flere religiøse motiver i digtene.

”Gustaf Munch-Petersen forbliver jo en legende og en gåde, fordi han døde så ung med en så trist skæbne for ham selv og sin efterladte familie på Bornholm, der mistede en mand og en far, da han ville kæmpe med andet end ord. Men han var også optaget af teologi og navnlig Vilhelm Grønbechs idéer om, at det er mennesker selv, der i dag må blive en slags kristusskikkelser. Da Gustav Munch-Petersen var en stor dreng, inviterede hans mor simpelthen Vilhelm Grønbech med hjem til middag, så den nysgerrige søn selv kunne udspørge den kendte religionshistoriker. Måske var det også med til at forme ham. Der er spor af det i ’Nitten Digte’, men i en afdæmpet form,” siger Mogens Bjerring-Hansen og påpeger, at Erik Hagens også har citeret et af digtene i sin illustration, så man kan høre digterstemmen sige (forgæves) til sig selv, før digteren drog i krig, måske som en slags frelserfigur: ”Se, dit Barn sover, se!”

Gustaf Munch-Petersens ”Nitten digte” er blevet genudgivet med Erik Hagens træsnit. Her er det til digtet ”Se!”
Den danske forfatter Gustaf Munch-Petersen (1912-1938). Foto: Ritzau / Scanpix