Når sekretæren for Det Svenske Akademi i morgen træder frem foran verdenspressen, tidligst klokken 13, er det historisk. Én ting er, at der skal uddeles to nobelpriser i litteratur, for både 2018 og 2019. Noget andet er, at priserne uddeles i kølvandet på en skandale, der har været omkalfatrende for den gamle litterære institution.
Det begyndte for to år siden, i 2017, hvor en række voldtægtsanklager mod ægtemanden til et fremtrædende akademimedlem, Katarina Frostenson, kom frem. Ægtefællen, Jean-Claude Arnault, blev året efter dømt for voldtægt, og flere akademimedlemmer og akademiets sekretær blev skiftet ud i oprydningen.
Sidste år blev uddelingen af Nobelprisen aflyst, og der blev spurgt til, om akademiet på nogen måde kunne komme sig. Men torsdagens pressemøde tegner til at blive en tilbagevenden til overfladen for akademiet, lyder det fra Anne-Marie Mai, professor i litteratur ved Syddansk Universitet.
”Akademiet har været inde i en meget voldsom periode. Jeg tror ikke, Nobelprisen i sig selv har tabt værdi, men akademiet har tabt anseelse og respekt, og den skal de kæmpe for at genvinde,” siger hun.
Det er, rent fysisk, en anden gruppe mennesker, der skal træffe beslutningen om, hvem der skal have Nobelprisen i litteratur for 2018 og 2019. Flere nye kvindelige akademimedlemmer er kommet til, blandt andre den iranskfødte digter Jila Mossaed og den finlandsksvenske digter Tua Forsström. Der er også lavet om på processen omkring prisen, idet der er oprettet en nobelpriskomité inden for akademiet og en ekstern nobelorganisation med fem medlemmer, der forud for akademiets beslutning om vinderen peger på kandidater, forklarer Anne-Marie Mai.
Formanden for nobelpriskomitéen, akademimedlemmet Anders Olsson, har forklaret, at kriterierne dette år har ændret sig:
”Vi har før haft et mere eurocentrisk perspektiv på litteraturen, men nu kigger vi over hele verden,” siger han i et interview på Nobelprisens hjemmeside.
”Før var det meget domineret af mænd. Nu har vi så mange dygtige kvindelige forfattere, så vi håber, at prisuddelingen og hele processen omkring prisuddelingen er blevet intensiveret og meget bredere i sit udsyn,” siger han.
Kun 14 ud af de 114 forfattere, der hidtil har modtaget Nobelprisen i litteratur, er kvinder. Og de seneste to modtagere, Kazuo Ishiguro og Bob Dylan, skriver på engelsk. Med det in mente peger iagttagere over for den britiske avis The Guardian på, at det vil være meget mærkeligt, hvis ikke Det Svenske Akademi giver den ene af priserne til en kvinde og den anden til en ikke-europæisk forfatter.
Fiammetta Rocco, der er kulturkorrespondent på The Economist og administrerer den internationale bogpris Man Booker Prize, mener, det er sandsynligt, at akademiet vælger kandidater fra to forskellige kontinenter. Hun peger på forfattere som den caribiske litteraturs dronning Maryse Condé, den polske forfatter Olga Tokarczuk og den ungarske forfatter László Krasznahorkai.
Anne-Marie Mai håber ikke, at kriterierne har ændret sig alt for meget:
”Jeg tror og håber, at man som altid vil sætte kunstnerisk kvalitet højest. Der står en vigtig afgørelse for akademiet om et par dage: Er de i stand til at pege på stærke kandidater, som bliver diskuteret og måske kritiseret, men som står distancen? Det kan godt være, de peger på én, vi aldrig har hørt om, men om valget respekteres, bliver spændende at se. I første omgang handler det for akademiet om at arbejde sig ud af den krise, der var ved at koste dem livet, og de har taget flere gode skridt i den retning, blandt andet med en ny sekretær og nogle nye juridiske rammer,” siger hun.
Anne-Marie Mai tør ikke for alvor gætte på, hvem de vælger. Men hun vil godt nævne sine egne favoritter.
”Jeg kunne ønske mig, at Haruki Murakami fik prisen. Jeg har selv haft stor glæde af hans bøger, og han er en stor fortæller, som forener østlig og vestlig tradition. Siri Hustvedt er også en meget bemærkelsesværdig forfatter og et interessant bud på én, man kunne give prisen. Men det er mit eget fromme ønske. Lad os se, hvad der sker.”