Nørrebro Teaters friske revitalisering af ”En folkefjende” er uhyre vellykket

Ibsens ”En folkefjende” er omkalfatret til ukendelighed. Til gengæld får vi en hårdtslående, aktuel og underholdende skideballe til tidens hykleri

Søren Pilmark, der spiller badlægen Doktor Stockmann, gennemgår i en skuespilmæssig kraftpræstation idealistens uafvendelige nedbrydningsproces. Foto: Sara Galbiati

Henrik Ibsens ”En folkefjende” var vel egentlig skrevet som en slags dramatiseret selvforsvar i kølvandet på den barske modtagelse af ”Gengangere”, der udkom i 1881, og som udløste sønderlemmende kritik, ikke mindst af Ibsens person. ”Et Sygdomsfænomen” kaldte Aftenpostens anmelder det fordærvede drama, ”Rædsler og Gift, Orme og Ådselslugt” istemte en anden. Og man ser tydeligt, hvor den norske nationaldramatiker hentede sit tema til ”En folkefjende”. Stykket handler om sygdom. Om samfundets egentlige syge – sandheden eller dens fortielse. Og både presse, politikere, kunstnere og hele det fladpandede flertal bliver klædt af til benet.