Prøv avisen
Bog

Sprænglærd bog om frygt og helte

4 stjerner

Hvis man vil have en bedre verden, må man lære sig kunsten at være bange, skriver Peter Elsass om kunsten at være bange

Det er de færreste af os, som har mod nok til at se frygten i øjnene og kæmpe mod terror, flugt, sygdom og død. De, der tør, er i Peter Elsass’ optik helte og kendetegnet ved, at de hjælper andre uden hensyn til sig selv. Det er dem, han hylder i sin nye bog.

Selv er han ikke nogen helt, påstår han, men blot en tøffelhelt, som forsøger at lære af andres kamp med frygten. Og det kan man som læser kun være glad for han gør. Hans bog er nemlig sprænglærd og på alle måder spændende læsning.

Peter Elsass, født i 1947, er professor emeritus i klinisk psykologi og står bag en række dokumentarer og bøger, senest ”Kunsten at være alene” fra 2016. Han er en glimrende fortæller, som forstår at bruge såvel sit private som sit professionelle liv i sin søgen efter frygt og helte, og ved hjælp af forskningsresultater, litterære tekster og egne erfaringer forsøger han at indfange frygtens væsen.

Han beskriver dens to hovedområder, det kollektive og sociale med krig, terror, flugt og katastrofe og det individuelle og eksistentielle med sygdom, ensomhed og død, og hans pointe er, at vi kun kan være helte og bedrive heroisme, hvis vi mestrer kunsten at være bange, ser vores frygt i øjnene og kæmper med ordets kraft.

”Kunsten at være bange. Om frygt og helte” diskuterer blandt andet, om frygten er stigende eller faldende, om der er gået inflation i traume-begrebet, og om massemedierne bidrager til at skabe en frygt, der er ude af proportioner, og som kan underminere den frihed, der er demokratiets kerne, for eksempel når det gælder terror. Undervejs leverer den en række små portrætter af nogle af forfatterens personlige helte som blandt andre Viktor Frankl, Susan Sontag, Sara Omar og Barbara Ehrenreich, som er en af de største kritikere af den positive psykologi. Ifølge hende opmuntrer den os til at fornægte realiteten, fortrænge frygten og underkaste os ulykken med et smil. ”Optimisme er blevet opium for folket,” skriver Milan Kundera et sted, og mon ikke såvel Ehrenreich som Elsass ville være tilbøjelige til at give ham ret?

Peter Elsass er glad for modsætningspar, og det er med til at give bogen et lidt skematisk præg, ligesom man af og til sidder tilbage med en fornemmelse af, at forfatterens personlige erfaringer, blandt andet i forbindelse med attentatet på justitspalæet i Bogota i 1985 samt det kollektive selvmord i Jonestown i 1978, løber lidt af med ham.

I disse passager glider vinklen over i det mere erindrede, og begivenhederne synes at være spændt lige hårdt nok for frygtens vogn. Men det er blot skønhedspletter i en bog, som har et intellektuelt udsyn som få, og som leverer et smukt bud på en frygtens kulturhistorie.

Hvis man efter endt læsning har fået lyst til at vide mere om frygt, kan man på dette link se Peter Elsass’ dokumentarfilm ”Kunsten at være bange – ti samtaler om frygt og helte”.