Nordisk litteratur hitter i grænselandet

I den kommende uge besøger fire nordiske forfattere Sønderjylland og det danske mindretal syd for grænsen. Næste år udvides med en egentlig litteraturfestival i grænselandet

Flensborg. -
Flensborg. -. Foto: Wikimedia Commons.

Bøger skal opleves sammen med andre, mener mange læsere, og det bliver de i sjældent høj grad i Sønderjylland og blandt de 50.000 mennesker, der udgør det danske mindretal i Sydslesvig. I Flensborg og omegn findes ikke færre end 25 danske læsekredse, og i Sønderborg er 53 læsekredse registreret på det stedlige bibliotek.

Bøgerne, der bliver læst, er næsten udelukkende af nordisk herkomst, og det skyldes ikke mindst Anette Jensen, der som leder af Nordisk Informationskontor på Det Danske Centralbibliotek i Flensborg de seneste år har gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til nordisk litteratur. Hun har arrangeret litteraturrejser til de nordiske lande og sørget for, at nordiske forfattere kommer til oplæsningsarrangementer i grænselandet.

Det sidste sker igen i den kommende uge, hvor norske Anne B. Ragde, svensk-finske Monika Fagerholm, islandske Steinunn Sigurdardóttir og danske Henriette Møller skal møde de sønderjyske læsere ved oplæsningsarrangementer i blandt andet Sønderborg, Aabenraa, Tønder, Flensborg, Nibøl og Literaturhaus i Kiel.

– Vi oplever en interesse for nordisk litteratur, der vel ikke har været så stor siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor Selma Lagerlöf, Henrik Ibsen og Strindberg var de store navne, siger Anette Jensen.

Hun er teolog med sidefag i dansk og har de seneste 12 år været leder af Nordisk Informationskontor i Flensborg. Hun er blandt andet forfatter til et kompendium til brug for læsekredsene, hvori hun gennemgår de vigtigste nordiske forfatterskaber og giver eksempler på bøger, der er velegnede til at tage op, når man læser sammen med andre.

Når interessen synes at være særlig stor for den nordiske litteratur i netop grænselandet, kan det ifølge Anette Jensen skyldes, at man her har spørgsmålet om identitet tæt inde på livet.

– Vi er meget bevidste om, at det ikke bare er Danmark, men hele Norden, der er vores bagland. Vi identificerer os nok mere som nordboere end de fleste andre danskere gør, fordi vi har den tyske kultur så tæt på. Jeg ser dog ikke dragningen mod det nordiske som en afstandtagen til det tyske, siger Anette Jensen.

Til næste år skal den store interesse for nordisk litteratur i det dansk-tyske grænseland udmønte sig i en egentlig litteraturfestival den 20.-26. september. En aftale med den islandske forfatter Kristìn Marja Baldursdóttir er allerede på plads, og Anette Jensen har også lagt billet ind hos vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris, Per Petterson. Ialt håber hun, at litteraturfestivalen kan præsentere ti forfattere fra de nordiske lande.

– Der er stor politisk opbakning til aktiviteter, der går på tværs af grænsen og også fra forfatternes side oplever vi en stigende interesse for at komme herned. Her kan de opleve en region, hvor mødet mellem to kulturer er praktisk dagligdag, siger Anette Jensen.

washuus@kristeligt-dagblad.dk