I Norden bli'r verden til/ i fortælling og sang/ Det er Vølvens stemme/ Hun virker i dybet/ er moderskødet/ ældre end nogen ved/ Så længe Hun føder må alt blive til.
Sådan. Så er der lagt op til det helt store nordiske drama med norner, der spinder skæbnetråde ved livets kilde, en enøjet Odin, den falske Loke, Balders død, livstræet Yggdrasil, Ragnarok og nyt spirende håb.
Det handler om skabelse, liv og eksistens, død og nyskabelse, og det er urgammelt, men også super-aktuelt, fastslår de tre bag udgivelsen "Vølvens Stemme", hvor de i tekst, billeder og musik har gendigtet et koncentrat af de nordiske myter og gudefortællinger. Dette univers har skuespilleren og fortælleren, tidligere sognepræst Brita Haugen, beskæftiget sig med hele livet. Med "Vølvens Stemme" sætter hun de gamle myter i scene på nutidsdansk, i et frugtbart samarbejde med musikeren Christian Risgaard og fotografen Kirsten Klein. En bog med indlagt cd, hvor "den nordiske grundfortælling" kan læses og høres i Brita Haugens recitation.
Bag udgivelsen ligger det grundsynspunkt, at de gamle nordiske myter er andet og meget mere end blot pittoreske og sjove historier fra dengang, hvor man ikke vidste bedre. Ligesom Grundtvig opfatter Brita Haugen dem som "Nordens Gamle Testamente". Myterne giver indsigt i det at være menneske, forklarer hun.
– Og Grundtvig mente jo, at først når du har slået rod som menneske, det vil sige, at du har fået et sprog – et menneskesprog, billedsproget, som er mytens – har du mulighed for virkelig at høre det kristne evangelium og forstå den i en dybere sammenhæng.
Brita Haugen kalder også mytens sprog, billedsproget, for det urmenneskelige sprog.
– Myterne er jo fælles menneskeligt gods over hele kloden. Myten tager udgangspunkt i vores fødsel som mennesker og skabelsen. Idet du fødes, får du skabelsen, og så er der livets veje og vildveje. Spørgsmål som: Hvordan kom det onde ind i verden, hvad er kærlighedens vilkår, veje og vildveje? Det er fælles menneskeligt stof til alle tider, som kommer til udtryk i forskellige myter og sprog, alt efter hvor man nu bor her i verden, men det er den samme erkendelse, du finder alle steder, nemlig at det menneskelige og menneskeskabte har en grænse – at vi alle kommer til verdens undergang, og et menneske dør. For det er vores vilkår.
Som i Bibelen rummer også "den nordiske grundfortælling" – efter Ragnarok – håb og nyskabelse. Brita Haugen knytter her til ved opfattelsen af Balder som den person, der med sin død binder den gamle gudeverden sammen med det nye håb i "hvide Krist", som nu begynder at få herredømme i Norden.
Christian Risgaard har i sin musik til "Vølvens Stemme" med stort held formået at ramme den særlige "nordiske tone". Med sin Harding Fele, et norsk folketoneinstrument fra 1700-tallet, er han tilbage ved den gamle norske og svenske folkemusik med dens særlige klange og særpræg. Christian Risgaard, der også er organist ved valgmenighedskirken i Bøvlingbjerg, har gennem tiden komponeret meget forskellig musik, men især beskæftiget sig med musik til teater. En del af det er udgivet på cd'er og lp'er. For ham har mødet med de nordiske myter været en åbenbaring.
– For mig har det der meget at gøre med mine egne rødder og identitet. Vi fascineres jo ofte af andre folkeslags myter, men vi har så altså selv et enestående mytisk stof, hvor vi stadig kan hente visdom og livsindsigt.
Ifølge Brita Haugen er der i dag større og større interesse for de nordiske myter, måske blandt andet som et modspil til den enorme amerikanske kulturpåvirkning, vi er ude for.
Samtidig er det vigtigt for hende at understrege, at de nordiske myter ikke kan bruges som del af en indskrænket nationalisme.
– Sådan misbrugte for eksempel en Hitler de nordiske myter, at det var noget, der kun talte til den ariske race, men det er et klart misbrug. Tværtimod forbinder myterne os som mennesker på tværs af grænser og kulturer, fordi det mytiske er indgang til det fælles-menneskelige. Samtidig afspejles her verdens vidunderlige mangfoldighed, og at det her i livet aldrig er et enten-eller. Det har også kristendommen en gang imellem haft svært ved at forstå, når den har ment, at det kun er den kristne mytologi og fortolkning, der dur, og derved i virkeligheden har været med til at ødelægge det vækstlag, hvor kristendommen – efter kristendommens og Grundtvigs mening – kan slå rod.
Kirsten Kleins fotografier i "Vølvens Stemme" understreger de nordiske myters tætte samspil med den nordiske natur.
Den prisbelønnede fotograf, som blandt andet har modtaget Kulturministeriets fotografiske bogpris og Bindesbøll-Medaljen, er berømt for sine naturbilleder, hvor hun – som i "Vølvens Stemme" – rammer lige ned i en fornemmelse af evighed og urtid, og at også naturen har sjæl.
– Det har den for mig. Jeg tror på, at alt er besjælet og levende, og jeg mener, det er helt nødvendigt, at vi genopdager denne nænsomhed, understreger Kirsten Klein. Jorden er en levende organisme, men vi tror, vi ejer det hele og kan gøre med den, som vi har lyst til. I stedet forsøger jeg med mine billeder at pege på naturen som noget, vi skal leve sammen med på en ordentlig måde, og som vi så til gengæld kan hente utrolig inspiration i og glæde af.
**Brita Haugen, Kirsten Klein og Christian Risgaard: "Vølvens Stemme – Den nordiske grundfortælling", Vestjyllands Højskoles Forlag. CD og bog. 200 kroner.
