Diskussionen om, hvor meget den kristne kulturarv skal fylde på public service-sendefladen, rækker langt uden for Danmarks grænser.
I Storbritannien debatteres det, om BBC – alle public service-stationers moder – fejlprioriterer de religiøse og åndelige emner. BBC's fire tv-kanaler sendte i 2009 164 timer med decideret religiøst indhold, mens aftalen med BBC's bestyrelse kun byder, at der skal sendes mindst 110 timer.
Men Nigel McCulloch, som er biskop i Manchester og Church of Englands talsmand i mediespørgsmål, har kritiseret BBC for indholdsmæssigt at ignorere de kristne højtider og tv-transmitterede gudstjenester.
Omvendt er den norske public service-station, NRK, kritiseret for at overprioritere den kristne kulturarv. NRK har ligesom Sveriges Television, SVT, en lang tradition for at bringe kirkelige udsendelser. Hvor DR typisk kun transmitterer gudstjenester på enkelte søndage, sker det hver søndag i vores nordiske nabolande.
I Norge, hvor kristendommen står stærkere end i Danmark og Sverige, har NRK ligefrem stående i vedtægterne, at det skal dække landets "religiøse arv", hvilket fortolkes som kristendommen.
"Der er kommet en del kritik af prioriteringen, ikke mindst fra NRK?s ansatte. Kritikerne mener ikke, at den type forkyndelse hører hjemme i et samfund, som bliver mere pluralistisk," siger Knut Lundby, professor i mediesociologi ved Oslo Universitet.
Konsekvensen er blevet, at NRK har vedtaget en ny strategi for dækning af livssyn: NRK bringer fortsat gudstjenester, men også forkyndelse i andre trossamfund.
I Sverige detailregulerer politikerne, hvordan SVT skal opfylde sine public service-forpligtelser, men religion har ikke været et tema i den regulering, fortæller informationschef Helga Baagøe fra SVT. I sendetilladelsen for stationen hedder det, at den skal arbejde uafhængigt af politiske, økonomiske og andre magtinteresser. Ud over gudstjenester bringer man også udsendelser fra andre trossamfunds møder.
Herhjemme har regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance forpligtet DR til at fokusere på "den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv" for at vande rødderne, som kulturminister Per Stig Møller (K) formulerer det. Det skal blandt andet sikre Morgenandagten og de kristne højtider. Men Socialdemokraterne og SF protesterer mod, at der skal sættes særligt fokus på den kristne kulturarv og vil ved den først givne lejlighed slette formuleringen. De betragter den kristne kultur som en naturlig del af dansk kultur.
Ifølge Frands Mortensen, professor og medieforsker ved Aarhus Universitet, er DR?s sendeflade i stigende grad en kampplads, hvor de borgerlige vinder terræn. Public service-begrebet har også udviklet sig fra løse hensigts- erklæringer til kontrakter med en kontrolinstans i Radio- og tv-nævnet.
"Den tidligere S-R-regering slog på kulturel mangfoldighed. Det er gradvist blevet forandret, i første omgang til dansk kultur, i denne omgang til dansk kultur med særlig vægt på den kristne kulturarv. Det ligger parallelt med Dansk Folkepartis voldsomme satsning på at isolere Danmark fra den muslimske verden," siger Frands Mortensen.